solsikkekerner – Sabine Murati http://www.sabinemurati.dk Naturlig Sundhed Sat, 21 Mar 2020 14:38:15 +0000 da-DK hourly 1 https://wordpress.org/?v=4.7.17 Grønkålssalat med gojibær http://www.sabinemurati.dk/groenkaalssalat-med-gojibaer/ Thu, 20 Dec 2018 23:24:16 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=4087 Hvis du mangler et sprødt grønt indslag til julemiddagen, så kan jeg varmt anbefale denne grønkålssalat.

Salaten – med den let bitre kål, de syrlige appelsiner og søde gojibær – passer perfekt som modspil til den traditionelle ret fede og tunge julemad.

Salaten er i øvrigt også et hit, spist med rester i juledagene og gør sig generelt godt som vintersalat til alt lige fra bælgfrugtsdeller, til oksekød, kylling, fast hvid fisk, osv.

TIP! Prøv at vende lidt vanillepulver eller vanillekorn i salatdressingen (trin 2) – fx en 1/4 tsk. eller kornene af ½ stang – det giver en mild og delikat smag af vanille, som er med til at fremhæve smagen af de øvrige ingredienser på fineste vis.

Til 4 personer
400g grønkål, renset og ribbet vægt
2 store appelsiner
2 håndfulde solsikkekerner, tørristede (tørristning fremhæver nødder, kerner og frøs smag)
2 håndfulde gojibær
Dressing af mild olivenolie og Himalayasalt

1. Hak den klargjorte og ribbede grønkål mellemfint.
2. Knug/massér grønkålen med lidt olivenolie og Himalayasalt – ‘massagen’ gør kålen blød og lækker!
3. Filetér appelsinerne – skær top og bund af, fjern skallen hele vejen rundt (skær oppefra og ned – fjern skallen og den hvide hinde) og skær frugtkødet ud i fileter (skær ind imellem de hvide hinder/vægge og pil appelsinstykkerne ud). Gem de overskydende appelsinbidder til at presse saft af til dressingen. Hvis du ikke har prøvet at filetere en appelsin før – og lyder beskrivelsen lidt abstrakt – så prøv at søge på Youtube efter videoer – fx denne.
4. Anret kålen på en stor tallerken eller et fad, dryp med lidt appelsinsaft og top med tørristede solsikkekerner og gojibær.

Indlægget indeholder affiliatelinks

Tilmeld dig mit nyhedsbrev!
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du en rabatkode, så du kan spare 25% på din første konsultation samt eBogen ‘Boost dit immunforsvar’, når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

]]>
Kyllingevinger med rosenkålssalat http://www.sabinemurati.dk/kyllingevinger-med-rosenkaalssalat/ Wed, 14 Nov 2018 03:52:47 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=853 Hvis du er vild med KFC kylling (paneret og friturestegt kylling), så er de her kyllingevinger helt sikkert noget for dig.

De er egentligt hverken panerede eller friturestegte, men de er sprøde, fede, salte og virkeligt lækre (…og de kan snildt tilfredsstille en KFC craving – just sayin’).

Vingerne serveres med en frisk og knasende sprød rosenkålssalat – super nem hverdagsmad!

TIP! Du  kan læse mere om, hvorfor kål er så sundt lige her.

Til 2 personer
Sprøde kyllingevinger
8 kyllingevinger (almindelig rå og umarineret kylling)
Himalayasalt og sort peber
Rosenkålssalat
600g rosenkål
1 stort æble
½ granatæble
Dressing af mild olivenolie, macadamiaolie, citronsaft og Himalayasalt
Salattopping
50g solsikkekerner
Himalayasalt

Sprøde kyllingevinger
1. Dup kyllingevingerne tørre med et stykke køkkenrulle.
2. Gnid vingerne ind i rigeligt salt og sort peber.
3. Fordel vingerne på en bagepapirsbeklædt bageplade – sørg for, at vingerne ikke rører hinanden.
4. Bag vingerne i en forvarmet ovn på 200C i ca. 50-60 minutter eller indtil vingerne er gennemstegte, skindet boblende og super sprødt.
5. Dræn vingerne for fedt mod slutningen af bagetiden – brug fedtet til at riste solsikkekernerne (se nedenfor).
Rosenkålssalat
1. Snit rosenkålen meget fint – gerne på et mandolinjern.
2. Kvart æblet, fjern stilk og kernehus og skær i fine tern.
3. Brug bagsiden af en træske til at slå på bagsiden af det halverede granatæble – på den måde løsnes kernerne nemt (‘slå’ ned i en skål).
4. Bland rosenkål, æble og granatæblekerner sammen og overhæld salaten med en dressing af olivenolie, macadamiaolie, citronsaft og Himalayasalt.
Salattopping
1. Rist solsikkekernerne i 1-2 spsk. kyllingefedt fra vingerne.
2. Når solsikkekernerne begynder at knitre og tage farve, krydres de med Himalayasalt.
3. Hæld kernerne over på en tallerken.
Retten samles
1. Top rosenkålssalaten med ristede solsikkekerner og server til de sprøde kyllingevinger.

Indlægget indeholder affiliatelinks

Tilmeld dig mit nyhedsbrev!
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du en rabatkode, så du kan spare 25% på din første konsultation samt eBogen ‘Boost dit immunforsvar’, når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

]]>
Viden om – hvidkål http://www.sabinemurati.dk/viden-om-hvidkaal/ Sat, 25 Aug 2018 13:41:42 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=3798 Hvidkål (Brassica oleracea var. capita) er en meget gammel grøntsag, der i vid udstrækning har vokset vildt på Europas kyststrækninger.

Hvidkål dyrkes i dag over store dele af kloden og langt de fleste lande har diverse egnsretter, hvor hvidkål indgår – og det er ikke så underligt, når man tænker på, hvor alsidig, mættende og billig den rimeligt smagsneutrale og let søde hvidkål er.

Det kan fx puttes i supper og gryderetter, spises i salater, bruges som fyld i forårsruller, anvendes rå i brød og boller, steges og spises som tilbehør, bruges som wraps og som kålbladsruller, fermenteres til surkål og meget meget mere.

Hvidkåls røde søster – rødkål – kan bruges på samme måde som hvidkål.

Dog synes mange, at rødkål er noget stærkere i smagen og det mister en del af sin smukke farve, når det varmebehandles.

Rødkål får sin flotte farve fra sit naturligt høje indhold af anthocyaniner.
Anthocyaniner er dem, der fx også farver blåbær blå og de har kraftige antioxidative egenskaber.

Hvis du gerne vil have endnu flere antioxidanter end hvidkålen kan levere, er rødkål altså et godt alternativ.

Endeligt er der også spidskål, som minder meget om hvidkål (det er faktisk en undervariant af hvidkål), men er lidt mindre groft i det, hvilket gør spidskålen til en yndet ’salat’-kål.

Snit spidskålen fint og brug den, hvor du ellers ville have brugt almindelig Iceberg, Romaine eller anden bladsalat – på den måde får du automatisk et ekstra skud fibre, en god portion af de sunde svovlforbindelser samt en velsmagende salat – ren win!

Og igen – vælg den røde/lilla spidskål, hvis du vil sætte max ind på sundhedskontoen.

Hvis du vil læse mere om hvorfor kål generelt er super sundt, så læs indlægget ‘Viden om – kål‘, hvor jeg har skrevet en masse om de fælles ting, der går igen kåltyperne iblandt.

Vidste du? Hvidkål indeholder, pr. 100g, ca. 10% mere calcium end broccoli. Tankevækkende, når det typisk er broccoli, der fremhæves for sit relativt høje calciumindhold blandt kåltyperne.

Sprød hvidkålssalat med appelsin og gojibær
Tilbehør til 2-4 pers.
800g hvidkål
2 store appelsiner – heraf 1 økologisk
50-100g tørrede gojibær (brug 50g til 2 personer og 100g til 4 personer)
1 lille potte frisk bredbladet persille
50-100g tørristede solsikkekerner (brug 50g til 2 personer og 100g til 4 personer)
Dressing af 50/50 mild olivenolie og macadamiaolie, et skvæt citronsaft og Himalayasalt

1. Snit hvidkålet meget fint – gerne på et mandolinjern.
2. Riv skallen af den økologiske appelsin meget fint på et rivejern – kun den yderste orange skal og ikke den bitre hvide hinde under.
3. Skær bund og top af appelsinerne og fileter dem.
4. Gem skallerne og den midterste samling – der sidder typisk lidt frugtkød tilbage, som der kan presses saft af til dressingen.
5. Hak den bredbladede persille fint.
6. Vend hvidkål, appelsinfileter, gojibær og finthakket persille sammen.
7. Pres appelsinskaller og øvrigt tiloversblivende materiale fra appelsinfileteringen over salaten.
8. Overhæld i øvrigt salaten med en dressing af mild olivenolie, macadamiaolie, et skvæt citronsaft (for at bidrage med en skarpere syrlighed), fintrevet appelsinskal (start med revet skal af ½ appelsin og smag dig frem) samt Himalayasalt.
9. Server straks og husk at drysse med tørristede solsikkekerner.

Ovnbagt rødkål med knas
Tilbehør til 2-4 pers.
800g rødkål
½ dl mild olivenolie
½ dl mild æblecidereddike (fx den fra Rømer)
¼ dl granatæblesirup
Himalayasalt og sort peber
1 stort granatæble
50g pinjekerner, tørristede
1 lille potte frisk kruspersille

TIP! Dette tilbehør er også fænomenalt med et drys sprød kyllingeknas eller bacon af god kvalitet.

1. Skær kålhovedet over i fire kvarte og skær hver kvarte ud i 3-4 smalle både.
2. Sørg for at der er lidt stok på alle bådene, da det holder dem sammen.
3. Pisk olivenolie, æblecidereddike og granatæblesirup sammen i en lille skål.
4. Læg kålen i et ovnfast fad og overhæld med olie-eddike-sirup-marinaden.
5. Vend godt rundt i kålen (men lidt forsigtigt), så alt dækkes og krydr med Himalayasalt og sort peber.
6. Bag kålen i en forvarmet ovn på 160C i ca. 30-40 minutter.
7. Kålen skal være let mør, men stadig sprød og den må gerne tage farve i kanterne.
8. Smag kålen til med Himalayasalt og sort peber og evt. mere syrligt eller sødt, hvis det mangler.
9. Halver granatæblet og bank kernerne ud i en skål – brug en træske til at slå på bagsiden af æblet.
10. Hak persillen fint.
11. Drys rundhåndet kålen med granatæblekerner, tørristede pinjekerner og finthakket persille inden servering.

Kunne du li’ opskrifterne?
Du finder mange flere lignende opskrifter i mine eBøger, som alle netop nu er sat ned med min. 50%!
Se de forskellige titler, priser og se uddrag fra bøgerne – med masser af gratis opskrifter! – lige her i min shop.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev!
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du en rabatkode, så du kan spare 25% på din første konsultation samt eBogen ‘Boost dit immunforsvar’, når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

]]>
Vandmelonsalat http://www.sabinemurati.dk/vandmelonsalat-2/ Wed, 01 Aug 2018 00:00:59 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=3867 Fantastisk lækker, læskende og ikke mindst super nem sommersalat, hvis primære hovedingrediens er vandmelon!

Salaten smager fantastisk til al slags grillmad og kan ellers kombineres med de fleste proteinkilder som fx fisk og skaldyr, kylling, oksekød eller en god bælgfrugtsbøf.

TIP! Tilsæt gerne masser af finthakket frisk koriander eller bredbladet- eller kruspersille. Basilikum kan også bruges, men der vil det smage bedre, hvis citronsaft generelt anvendes i stedet for limesaft.

Til 4 personer
Vandmelonsalat
1600g vandmelon (vægt uden skal)
200g rødløg
Saften af 2 lime
Spicy solsikkekerner
150g solsikkekerner
Saften af 1 lime
1 tsk. af hver: chiliflager, stødt mild paprika, stødt røget paprika, stødt koriander, hvidløgspulver
Smag til med Himalayasalt
Olivenolie

Vandmelonsalat
1. Skær skallen af vandmelonen og skær frugtkødet i små tern (ca. 1 x 1 cm).
2. Pil rødløget, halver det og skær det i ultratynde skiver.
3. Vend melon og rødløg sammen i en stor skål (hvis du vil tilsætte finthakket koriander, persille eller basilikum til salaten, er det nu).
4. Overhæld salaten med limejuice.
Spicy solsikkekerner
1. Rist kernerne over middel varme på en tør pande.
2. Når kernerne begynder at tage let farve, dufte aromatisk og knitre på panden, tilsættes limesaften.
3. Skru ned på laveste varme og lad limesaften fordampe under rimelig konstant omrøring.
4. Når kernerne virker næsten tørre, tilsættes et lille skvæt olivenolie og alle krydderierne (pånær Himalayasalt) tilsættes.
5. Rør godt rundt i kernerne og tag dem af varmen, når de virker tørre og gennemristede.
6. Hæld kernerne op på en tallerken.
7. Salt kernerne generøst – selve vandmelonsalaten smager ikke af så meget, så kernerne skal være godt spicy og saltede.
Salaten samles
1. Drys vandmelonsalaten med spicy solsikkekerner lige inden servering.

Kunne du li’ opskriften?
Du finder mange flere lignende opskrifter i mine eBøger, som alle netop nu er sat ned med min. 50%!
Se de forskellige titler, priser og se uddrag fra bøgerne – med masser af gratis opskrifter! – lige her i min shop.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev!
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du en rabatkode, så du kan spare 25% på din første konsultation samt eBogen ‘Boost dit immunforsvar’, når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

]]>
Rucolapesto http://www.sabinemurati.dk/rucolapesto-2/ Tue, 17 Apr 2018 15:14:46 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=3281 Endnu en opskrift på pesto til den snart noget omfattende samling på bloggen (se fx også spinatpesto med mandler, pistaciepesto, persillepesto, pesto med mandler/græskarkerner/solsikkekerner og paprikapesto) – denne gang er pestoen lavet med bl.a. rucolasalat og solsikkekerner.

Et lille, men interessant twist er rucolasalatens skarpe lidt peberagtige smag, som passer perfekt til den fede pesto – mums!

Pestoen kan bruges til alle de retter, hvor du normalt bruger pesto, men som altid vil jeg tillade mig at fremhæve særligt pesto og æggeretter samt pesto og stegte plantains (gerne stegt som tostones) – begge er noget undervurderede og begge SÅ sindssygt gode!

Til ca. ½ L
150g spæde rucolablade
1 stor potte frisk basilikum
200g mild olivenolie
50g mandler, tørristede
50g solsikkekerner, tørristede
50g pinjekerner, tørristede
2 store fed hvidløg
Saften af ½-1 citron
Smag til med Himalayasalt

1. Pil hvidløgsfedene.
2. Kombiner rucolasalat, basilikumblade og olivenolie i en foodprocessor eller blender og blend ingredienserne sammen til en tyndtflydende findelt grøn masse.
3. Tilsæt de øvrige ingredienser og blend sagerne sammen til en cremet pesto.
4. Smag pestoen til.
5. Opbevar den færdige pesto på rengjorte syltetøjsglas på køl i 7-10 dage. Pestoen kan også fryses ned i portioner (fx i små silikoneforme) for en holdbarhed på flere måneder.

Kunne du li’ opskriften?
Du finder mange flere lignende opskrifter i mine eBøger, som alle netop nu er sat ned med min. 50%!
Se de forskellige titler, priser og se uddrag fra bøgerne – med masser af gratis opskrifter! – lige her i min shop.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev!
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du en rabatkode, så du kan spare 25% på din første konsultation samt eBogen ‘Boost dit immunforsvar’, når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

]]>
Steakburger med gulerodsfritter http://www.sabinemurati.dk/steakburger-med-gulerodsfritter/ Thu, 08 Mar 2018 14:48:57 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=2937 En god burger behøver slet ikke at være en brødtung og grøntsagsfattig affære – i hvert fald ikke, hvis man er villig til at tænke lidt ud af de sædvanlige rammer for, hvad en ‘rigtig’ burger skal bestå af.

Her har jeg fx sammensat en super lækker steakburger, hvor ‘bollen’ er lavet af salatblade og de traditionelle kartoffelfritter er erstattet af gulerodsfritter med sesamfrø.

Burgeren er i øvrigt proppet med grillet peberfrugt, rødløg (du kan også lave lynsyltede rødløg, hvis du har lyst) og masser af pesto og avocado (man skal aldrig gå ned på indhold i kategorien ‘snaskede toppings’, vel)?

TIP! Du kan snildt erstatte bøffen med hakkebøffer (af okse, kylling eller kalkun), kyllingebryst, fast hvid fisk eller en bælgfrugtbaseret delle.

Til 2 personer
Steaks
2 gode bøffer á ca. 150-200g
Himalayasalt og sort peber
Klaret smør eller ghee til at stege i
Gulerodsfritter
800g gulerødder
2 spsk. klaret smør eller ghee, smeltet
Himalaya, sort peber og stødt mild paprika
2 spsk. sesamfrø
Pesto
1 lille potte frisk kruspersille
1 lille potte frisk basilikum
25g mandler, gerne tørristede
25g solsikkekerner, gerne tørristede
25g græskarkerner, gerne tørristede
100g mild olivenolie
1 fed hvidløg
Saft af ½ citron
Smag til med Himalayasalt
I øvrigt
2 røde peberfrugter
1 stor avocado
1 lille rødløg
4-8 Icebergsalatblade

Grillede peberfrugter
1. Halver peberfrugterne og fjern stilk, frø og frøstole.
2. Læg de halverede peberfrugter, med skærefladen nedad, på en bagepapirsbeklædt bageplade eller i et let smurt ovnfast fad.
3. Grill peberfrugterne i ovnen på højeste varme og grillfunktion.
4. Peberfrugterne skal blive sorte og boblende i skindet – det kan godt tage 15-20 minutter. Hold øje med dem undervejs.
5. Når peberfrugterne er sorte og boblende, tages de ud af ovnen.
6. Kom peberfrugterne op i en gryde og sæt låg på – afkølingsprocessen i den lukkede beholder bidrager til nemmere fjernelse af skindet efterfølgende.
7. Træk skindet af de afkølede peberfrugter.
Gulerodsfritter
1. Skræl gulerødderne og skær dem i mundrette stave.
2. Vend gulerødderne i smeltet klaret smør og krydr med Himalayasalt, sort peber og stødt mild paprika.
3. Vend til sidst sesamfrøene rundt i fritterne.
4. Fordel fritterne på en bagepapirsbeklædt bageplade og bag dem i en forvarmet ovn på 180C i 30-45 minutter eller indtil de er gennembagte og halvsprøde – fritterne bliver bedst (og sprødest), hvis de ligger adskilte på pladen.
Pesto
1. Pil hvidløgsfedet.
2. Kombiner alle ingredienser i en foodprocessor eller minihakker og blend sammen til en ensartet og cremet pesto.
3. Smag pestoen til.
4. Eventuelle rester kan gemmes i et glas på køl i en uges tid eller fryses ned til senere brug.
Steaks
1. Krydr bøfferne med Himalayasalt og sort peber og steg dem, så længe som du foretrækker, i klaret smør eller ghee.
2. Lad bøfferne hvile, mens tilbehøret samles.
I øvrigt
1. Vask salatbladene.
2. Pil rødløget og skær det i tynde skiver.
3. Halver avocadoen og fjern stenen, skrab avocadokødet ud af skallen og mos det sammen med en gaffel.
Retten samles
1. Læg en steak på 1 eller 2 salatblade (jeg foretrækker personligt 2 blade for ekstra crunch) og top med avocadomos, pesto, grillet peberfrugt og rødløg. Slut af med en ’overbolle’ af 1 eller 2 salatblade.
2. Server steakburgeren med de knasende gulerodsfritter.

Kunne du li’ opskriften?
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du eBogen ‘Boost dit immunforsvar’ samt mailserien ‘De 7 bedste tips til en vinter med færre sygedage’ , når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

]]>
Knækbrød uden mel http://www.sabinemurati.dk/knaekbroed-uden-mel/ Sat, 03 Mar 2018 13:38:19 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=2895 Knasende sprødt knækbrød helt uden mel – det er SÅ lækkert!

I stedet for mel indeholder knækbrødet en masse frø og kerner, som bindes sammen af æg og hørfrøslim (hvis du – ligesom mig – ikke bryder dig om brune hørfrø pga. deres ‘græsagtige’ smag, så prøv gule hørfrø i stedet. De er mere milde og nøddeagtige i smagen og jeg bruger dem altid i stedet for almindelige brune hørfrø).

Top knækbrødet med smør og/eller pålæg eller bræk det i mindre bidder og brug det til at dyppe i fx hummus, pesto, tapenade, osv.

TIP! Der er æg i denne opskrift – leder du efter en opskrift på sprødt kerneknækbrød uden æg, så prøv ‘Verdens bedste kerneknækbrød‘ i stedet.

Til 1 bageplade
60g af hver: gule hørfrø, sesamfrø, solsikkekerner, græskarkerner og hvide eller blå birkes
1 dl vand
1 æg
2 strøgne tsk. havsalt, flagesalt

1. Bland alle ingredienserne sammen i en skål og stil til side i ca. 60 minutter (hørfrøene danner en slags planteslim, der gør dejen tykkere og mere sammenhængende).
2. Dejen spredes ud på en bagepapirsbeklædt bageplade i så tyndt et lag som muligt – det er nemmest, hvis du bruger hænderne (evt. med lidt vand på).
3. Bag knækbrødet i en forvarmet ovn på 150C i ca. 60-90 minutter – brødet skal være helt tørt og sprødt, men må ikke blive brændt.
4. Lad knækbrødet køle af på en rist og bræk det efterfølgende i passende stykker.
5. Spis det nybagte knækbrød med masser af smør (obligatorisk) og gem eventuelle rester i en kagedåse et par uger.

Kunne du li’ opskriften?
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du eBogen ‘Boost dit immunforsvar’ samt mailserien ‘De 7 bedste tips til en vinter med færre sygedage’ , når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

]]>
Nøddemüsli med appelsin og kanel http://www.sabinemurati.dk/noeddemusli-med-appelsin-og-kanel/ Thu, 14 Dec 2017 12:51:54 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=1991 I dag åbner vi den 14. låge i bloggens julekalender.

Årets virtuelle julekalender indholder en blanding af opskrifter, inspiration og info på alt fra lækre retter, snacks og knas (både salt, sødt og surt) til sundhedsrelevante tips, som du kan gøre brug af i julemåneden.

Bag 14. decembers låge gemmer sig opskriften på crunchy nøddemüsli med kanel og appelsinskal!

Müslien smager fantastisk og lige i ånd med julen med sine noter af kanel og appelsin.

Brug müslien på yoghurt (fx kokos eller almindelig naturel yoghurt), som knasende drys på smoothies (fx granatæblesmoothie med bær, blåbærsmoothie med spinat, fiberrig kakao-banansmoothie) og smoothie bowls, spis det med din foretrukne mælk (prøv fx den super nemme blendermælk), som drys på frugtsalat, is og desserter eller snup en håndfuld som en hurtig snack! Jeg er sikker på, at du nok skal finde måder at få müslien spist…

Vil du gerne have flere juleopskrifter uden gluten, mælk og hvidt sukker?
Du finder over 65 mundvandsdryppende juleopskrifter i eBogen ‘Julens bedste opskrifter på bagværk, konfekt og knas’. Du sparer 60% lige nu og får bogen til kun kr. 50! Du kan læse mere om bogen, opskrifter og praktisk lige her

Til 10-15 portioner müsli
75g af hver: mandler, hasselnødder, pekannødder, kokoschips, græskarkerner, solsikkekerner
50g usaltede pistacienødder uden skal
200g honning
50g klaret smør eller ghee
Kornene af 1 vanillestang
1 stor tsk. stødt kanel
Revet skal af 1 økologisk appelsin

1. Hak mandler, hasselnødder og pekannødder groft.
2. Bland alle nødder og kerner sammen i en skål.
3. Smelt honning og klaret smør sammen i en kasserolle over lav varme.
4. Tag gryden af varmen og rør vanillekorn, kanel og fintrevet appelsinskal i den smeltede honningmasse.
5. Hæld den varme honningmasse op i de blandede nødder og kerner og rør godt rundt.
6. Fordel de klistrede nødder og kerner på en bagepapirsbeklædt bageplade.
7. Sæt bagepladen i en forvarmet ovn på 150C i ca. 15-20 minutter.
8. Rør rundt i müslien 1-2 gange undervejs.
9. Når müslien er blevet lækker lysebrun, tages den ud af ovnen.
10. Lad müslien køle af på pladen – den bliver tør og sprød i takt med, at den køler af.
11. Den færdige müsli kan opbevares i en lukket beholder (fx en kagedåse med bagepapir i) i flere uger (men det er nok spist inden da…).

Følg med i morgen d. 15. december for flere julelækkerier (…og husk at tjekke ‘Julens bedste opskrifter på bagværk, konfekt og knas‘ – du sparer 60% lige nu og får eBogen til bare en flad 50’er!).

Kunne du li’ opskriften?
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du eBogen ‘Boost dit immunforsvar’ samt mailserien ‘De 7 bedste tips til en vinter med færre sygedage’ , når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

]]>
Rugbrød http://www.sabinemurati.dk/rugbroed-2/ Wed, 06 Dec 2017 12:38:51 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=1388 I dag åbner vi den 6. låge i bloggens julekalender.

Årets virtuelle julekalender indholder en blanding af opskrifter, inspiration og info på alt fra lækre retter, snacks og knas (både salt, sødt og surt) til sundhedsrelevante tips, som du kan gøre brug af i julemåneden.

Bag 6. decembers låge gemmer sig opskriften på rugbrød.

Eller det vil sige ’det-tætteste-du-kommer-på-rugbrød’-brødet.

For det er nemlig slet ikke rugbrød og der er hverken rug eller andre korn i.

Men det ligner rugbrød og det smager faktisk også langt hen af vejen, som rugbrød. Det mangler lige en tand syrlighed, som måske kan reguleres med lidt æbleeddike eller citronsaft i dejen eller måske lidt kokosyoghurt som erstatning for noget af vandet og olien.

Prøv dig frem – under alle omstændigheder er det et umådeligt godt brød, som du lige nu kan nyde med masser af pålæg til årets julefrokoster.

Husk i øvrigt at spise et par skiver af det nybagte lune brød med masser af tandsmør – det hører sig til!

Til 1 brød
150g mandelsmør
75g solsikkekerner
75g græskarkerner
50g sesamfrø
50g gule hørfrø
4 æg
1 dl vand
½ dl mild olivenolie
1 spsk. Blackstrap Molasses sirup (giver brødet en flot farve og bidrager også med lidt specielle smagsnuancer, Blackstrap Molasses sirup er ikke specielt sødt og smager lidt syrligt med lakridsnoter – man kommer langt med lidt og det er købet værd, hvis du kan finde siruppen. Alternativt kan du tilsætte 1-2 tsk. honning eller ahornsirup i stedet)
20g FiberHUSK
1 tsk. Himalayasalt

1. Rør alle ingredienser, pånær FiberHUSK, sammen.
2. Tilsæt FiberHUSK til dejen, rør godt rundt og lad dejen stå et par minutter.
3. Rør dejen grundigt igennem en sidste gang.
4. Hæld dejen op i en bagepapirsbeklædt brødform og bag brødet i en forvarmet ovn på 160C i ca. 55-60 minutter.
5. Tag brødet ud af ovnen og lad det køle af i formen.
6. Det afkølede brød kan nu skæres i tynde skiver.
7. Opbevar brødet på køl i en lukket pose i op til en uge eller forlæng holdbarheden adskillige måneder, ved at fryse brødet ned i portioner.

Indlægget indeholder affiliatelinks

Tilmeld dig mit nyhedsbrev!
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du en rabatkode, så du kan spare 25% på din første konsultation samt eBogen ‘Boost dit immunforsvar’, når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

]]>
Gulerodssuppe, kylling og karryfrø http://www.sabinemurati.dk/gulerodssuppe-kylling-og-karryfroe/ Mon, 04 Dec 2017 05:24:33 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=1396 I dag åbner vi den 4. låge i bloggens julekalender.

Årets virtuelle julekalender indholder en blanding af opskrifter, inspiration og info på alt fra lækre retter, snacks og knas (både salt, sødt og surt) til sundhedsrelevante tips, som du kan gøre brug af i julemåneden.

Bag 4. decembers låge gemmer sig opskriften på gulerodssuppe med kylling og karryfrø.

Umiddelbart, er der ikke så meget julet over dagens suppeopskrift, men da december måned jo også byder på andet end marcipan og pebernødder (helt almindelig hverdag og behovet for at spise helt almindelig hverdagsmad), så tænkte jeg, at denne opskrift ville være perfekt.

Den fløjlsbløde gulerodssuppe, det pocherede kyllingebryst og de karryristede solsikkekerner er alle super nemme at lave og kan hurtigt bikses sammen efter en fuldt booket dag med skøjteløb, julebazar og juleindkøb eller bare efter en lang dag på arbejde.

Med denne opskrift på hånden, kan du lune dig på en skål varm og nærende suppe in no time.

Vil du gerne have flere juleopskrifter uden gluten, mælk og hvidt sukker?
Du finder over 65 mundvandsdryppende juleopskrifter i eBogen ‘Julens bedste opskrifter på bagværk, konfekt og knas’. Du sparer 60% lige nu og får bogen til kun kr. 50! Du kan læse mere om bogen, opskrifter og praktisk lige her

Til 2 personer
Kyllingebryst
2 kyllingebryster uden skind og ben á ca. 125g
100g løg
Evt. kyllingefond eller bouillon til kogning
Gulerodssuppe
600g gulerødder
300g sød kartoffel
7-8 dl kyllingefond eller bouillon
Smag til med Himalayasalt, limesaft og evt. et drys chilipulver
Karryfrø
50g solsikkekerner
Klaret smør eller olivenolie
En god karry og lidt Himalayasalt

Kyllingebryst
1. Bring en gryde med kyllingefond, bouillon eller blot vand i kog.
2. Pil løget, halver det og dump det ned i gryden.
3. Dump kyllingebrysterne ned i det kogende fond/bouillon/vand.
4. Lad brysterne koge i 5 minutter.
5. Sæt låg på gryden, sluk for varmen og lad gryden stå i 30 minutter.
Gulerodssuppe
1. Skræl gulerødder og sød kartoffel og skær alt i mundrette bidder (jo mindre bidder, jo hurtigere kogetid).
2. Kom grøntsager og kyllingefond i en gryde og bring den i kog.
3. Kog grøntsagerne møre under tippet låg.
4. Med en stavblender blendes de møre grøntsager sammen med kyllingebouillonen til en glat og cremet suppe.
5. Smag til med Himalayasalt, limesaft og evt. lidt chilipulver.
Karryfrø
1. Varm lidt af det ønskede fedtstof op på en pande.
2. Tilsæt solsikkekernerne og steg dem over middel varme til de begynder at knitre og dufte aromatisk.
3. Tilsæt lidt karrypulver og Himalayasalt til kernerne, vend godt rundt og hæld karryfrøene over på en tallerken.
Retten samles
1. Skær kyllingebrysterne i skiver.
2. Anret suppen og top med skiver af pocheret kylling og karryristede solsikkekerner.

Følg med i morgen d. 5. december for flere julelækkerier (…og husk at tjekke ‘Julens bedste opskrifter på bagværk, konfekt og knas‘ – du sparer 60% lige nu og får eBogen til bare en flad 50’er!).