spinat – Sabine Murati http://www.sabinemurati.dk Naturlig Sundhed Sat, 21 Mar 2020 14:38:15 +0000 da-DK hourly 1 https://wordpress.org/?v=4.7.16 Tapasbræt med græskarkernepesto http://www.sabinemurati.dk/tapasbraet-med-graeskarkernepesto/ Sun, 30 Dec 2018 07:47:14 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=4093 Hvis du mangler en nem snackanretning til i morgen – hvad enten det er til dronningens nytårstale eller til natmaden senere, så kan jeg varmt anbefale dig at lave et tapasbræt!

Det er super nemt at sætte sammen med lige præcis de ting, som du synes er lækre – alt kan varieres og sammensættes præcis efter din smag, dit budget, hvad der er i sæson, osv.

På brættet kan du fx have forskellige slags:

– kiks, knækbrød, bread sticks, ristet rugbrød, (ristet) lyst brød, focaccia, vafler, osv.
– dips og smørrepålæg fx pesto (se også opskriften på græskarkernepesto med spinat nedenfor), tapenade, hummus, chili, patéer, spreads, nøddesmør, nutella, syltetøj og marmelade, osv.
– oliven, bagte hvidløg, syltede/marinerede/grillede/tørrede artiskokhjerter, tomater, chili, peberfrugter, rødløg , osv.
– mandler, nødder og frø – au naturel eller saltede, krydrede og søde versioner (fx saltmandler, BBQ nødder, salte lakridsmandler, ovnristede spicy chilinødder, Sweet ‘N’ Spicy BBQ kokoschips, smørstegte kokoschips med havsalt, lakridsmandler med vanille, ristede mandler med kokoskaramel, chokolademandler med flagesalt)
– pølser og kød(pålæg) i mundrette bidder og/eller tynde skiver
– oste
– friske grøntsager i mundrette bidder fx bladselleri, (skole)agurk, gulerod, peberfrugt, slikærter, radiser, blomkål og broccoli (særligt lækkert, hvis masseret med lidt olivenolie, citronsaft, Himalayasalt og evt. urter først), osv.
– tørret og/eller marineret frugt fx dadler, figner, abrikoser, svesker, kirsebær, store rosiner, osv.
–  bær og frisk frugt i mundrette bidder fx jordbær, ananaskirsebær, æble, pære, appelsin- og mandarinbåde, stenfrugter (blomme, fersken, nektarin), ananas, mango, melon, kakifrugt, figner, vindruer, osv.
– søde sager som fx daddelkugler, brownie, banankage, osv. i små stykker, bounty og anden konfekt, raweos, kransekage, osv.

Husk at udstyre bræt/tallerken med tilstrækkelige ’tag-redskaber’ – små gafler, skeer, tandstikker, osv. så det er nemt (og hygiejninsk) for alle at få fat i de ting, de har lyst til.

Som du kan se via links i ovenstående, er der allerede masser af idéer på bloggen til, hvad du kan komme på sådan et tapasbræt, men du får lige en ny opskrift på en super lækker pesto med bl.a. græskarkerner, mandler og spinat, som du passende kan prøve af, hvis du skal lave et tapasbræt i morgen.

Uanset hvad du serverer i morgen, så håber jeg, at du får en god aften og kommer godt ind i det nye år – tak for i år!

Til ca. 7-8 dl pesto
150g frisk spinat
1 potte frisk basilikum
4-5 dl mild olivenolie
150g mandler, tørristede
100g græskarkerner, tørristede
50g pinjekerner, tørristede
Saften af 1 citron
4 fed hvidløg
1-1½ strøgne tsk. Himalayasalt eller efter smag

1. Pil hvidløgsfedet.
2. Kombiner spinat, basilikumblade og olivenolie i en foodprocessor eller blender og blend ingredienserne sammen til en tyndtflydende findelt grøn masse.
3. Tilsæt de øvrige ingredienser og blend sagerne sammen til en cremet pesto.
4. Smag pestoen til.
5. Opbevar den færdige pesto på rengjorte glas på køl i 7-10 dage (pestoen kan også fryses ned i portioner (fx i små silikoneforme) for en holdbarhed på flere måneder).

Indlægget indeholder affiliatelinks

Tilmeld dig mit nyhedsbrev!
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du en rabatkode, så du kan spare 25% på din første konsultation samt eBogen ‘Boost dit immunforsvar’, når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

]]>
Sød kartoffel kibbeh med kylling http://www.sabinemurati.dk/soed-kartoffel-kibbeh-med-kylling/ Mon, 30 Jul 2018 13:25:01 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=3492 Kibbeh er en arabisk ret, som findes i flere forskellige udformninger – både som friturestegte ovale kugler eller som her i en fadanretning.

Kartoffel kibbeh laves normalt med almindelige kartofler, men smager også skønt lavet med søde kartofler, som jeg har anvendt her.

TIP! Du kan med fordel bage de søde kartofler på forhånd – fx hvis du alligevel bruger ovnen dagen før.

Til 2 personer
Kødfyld
250g hakket kyllingekød
250g løg
4 fed hvidløg
2 tsk. stødt allehånde
1-2 tsk. stødt kanel
½-1 tsk. stødt nellike
½ tsk. stødt ingefær
Saft af ½ citron
Smag til med Himalayasalt, sort peber og chiliflager
40g pinjekerner
Olivenolie til stegning
Kartoffelmos
1000g søde kartofler
125g mandelmel (af blancherede mandler)
25g klaret smør (smelt smørret først, hvis du moser det sammen med tidligere bagte køleskabskolde kartofler)
Smag til med Himalayasalt og sort peber
Grønt
150g frisk spinat eller spæde salatblade
1 stor håndfuld frisk bredbladet persille

Kartoffelmos
1. Skrub kartoflerne grundigt og læg dem på en bagepapirsbeklædt bageplade.
2. Bag kartoflerne i en forvarmet ovn på 200C indtil de er møre og gennembagte – det tager typisk 40-60 minutter afhængig af størrelse.
3. Skær de bagte kartofler op på langs og skrab kødet ud med en spiseske.
4. Mos kartoffelkødet sammen med det klarede smør til en ensartet og rimeligt glat mos.
5. Rør mandelmelet i mosen.
6. Smag mosen til med Himalayasalt og sort peber.
Kødfyld
1. Pil løg og hvidløgsfed.
2. Skær løgene i fine tern og hak hvidløgene fint.
3. Svits løg og hvidløg af i olivenolie.
4. Tilsæt det hakkede kyllingekød og brun kødet af.
5. Tilsæt citronsaft og alle krydderier pånær Himalayasalt, sort peber og chiliflager og lad køde stege færdigt under omrøring.
6. Når kødet er gennemstegt, smages det endeligt til med krydderier, Himalayasalt, sort peber og chiliflager (fyldet må gerne være ret krydret og stærkt, da den søde kartoffelmos er meget mild).
7. Rør pinjekernerne i kødet.
I et fad
1. Fordel halvdelen af kartoffelmosen i et lille ovnfast fad – smør det godt ud, så det ligger fast og jævnt.
2. Fordel kødfyldet over kartoffelmosen og sørg for at fordele det fast og jævnt.
3. Fordel den resterende mængde kartoffelmos over kødfyldet – igen skal mosen ligge fast og jævnt.
4. Sæt fadet i en forvarmet ovn på 160C i ca. 45-60 minutter.
Retten samles
1. Rengør spinaten og hak persillen fint.
2. Anret stykker af kartoffel kibbeh på en bund af spinat og drys med hakket persille.

Kunne du li’ opskriften?
Du finder mange flere lignende opskrifter i mine eBøger, som alle netop nu er sat ned med min. 50%!
Se de forskellige titler, priser og se uddrag fra bøgerne – med masser af gratis opskrifter! – lige her i min shop.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev!
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du en rabatkode, så du kan spare 25% på din første konsultation samt eBogen ‘Boost dit immunforsvar’, når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

]]>
Plantainsandwiches med kylling http://www.sabinemurati.dk/plantainsandwiches-med-kylling/ Sat, 31 Mar 2018 14:01:22 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=1384 Plantains (madbananer) er intet mindre end geniale i min bog!

Du kan læse lidt mere om plantains, sundhedsfordelene, mv. her og du finder desuden også opskrifter på plantainchips, plantainlasagne, plantaintortillas samt bagte fyldte plantains på bloggen (du får snart opskriften på en virkeligt lækker plantainkage også!).

Her anvendes madbananerne som brøderstatning.

Lad dig i øvrigt ikke skræmme af den lidt komplicerede fremgangsmåde for plantainsandwichbrødene – læs opskriften igennem et par gange og søg evt. på Youtube efter videoer, hvor der laves ’tostones’.

Tostones er skiver af plantain, som steges, mases og steges og det er helt det samme princip vi arbejder med her – vi anvender blot halve bananer i stedet for skiver. Dette for for at få en større samlet flade, der kan bruges i stedet for et stykke brød).

TIP! Du kan selvfølgeligt fylde hvad som helst i dine sandwiches, men her har jeg valgt at putte bl.a. pesto og pulled chicken i og som tilbehør en bunke søde sprøde peberfrugter.

Til 2 personer + ekstra kylling til madpakken
Pulled chicken
Se opskriften på pulled chicken i tomat-appelsin-daddelsauce her
Plantainsandwichbrød
2 store plantains – begyndende gule, men uden sorte pletter
Ghee eller klaret smør til stegning
Himalayasalt
I øvrigt
1 lille hoved Romainesalat
Spinatpesto
500g små søde og sprøde snackpeberfrugter

Pulled chicken
1. Se opskriften på pulled chicken i tomat-appelsin-daddelsauce her.
Plantainsandwichbrød
1. Befri bananerne for deres skræl.
2. Start med at skære bananens ender af.
3. Snit nu ned langs bananen (kun igennem skrællen, bananen skal ikke deles på langs).
4. Lirk fingrene ind under skrællen og brug fingrene til at løsne skrællen hele vejen rundt.
5. Når skrællen er fjernet, skæres madbananerne over på midten (ikke på langs) – så du har 2 x 2 halve bananer.
6. Steg de halve bananer på alle sider (over middel varme) i ghee eller klaret smør.
7. Når bananerne har fået lidt farve på alle sider, tages de af panden.
8. Læg nu en halv banan på et stykke bagepapir.
9. Fold bagepapiret sammen om bananen (så der er papir over og under) og mas bananen flad med bunden af en kasserolle, et skærebræt eller lignende.
10. Gentag proceduren for alle bananerne.
11. Bagepapiret forhindrer bananen i at hænge fast i bord og maseredskab.
12. Bananbrødene skal gerne være ca. 1 cm tykke.
13. Steg nu bananbrødene over lav/middel varme i masser af ghee eller klaret smør.
14. De kan hurtigt brænde på, så vær opmærksom på varmen.
15. Vend dem flere gange undervejs, til brødene er gennemstegte og sprøde.
16. Lad bananbrødene dryppe af på lidt køkkenrulle og drys dem med Himalayasalt på begge sider.
I øvrigt
1. Snit salaten fint.
2. Halver de små peberfrugter og fjern stilk, frø og frøstole.
Retten samles
1. Smør plantainsandwichbrødene med pesto.
2. Læg en skive brød nederst, top med salat, pulled chicken og en skive brød øverst.
3. Server plantainsandwichene med sprøde ‘peberfrugt-fritter’ til.

Kunne du li’ opskriften?
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du eBogen ‘Boost dit immunforsvar’ samt mailserien ‘De 7 bedste tips til en vinter med færre sygedage’ , når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

]]>
Bagt plantain med krydret fyld http://www.sabinemurati.dk/bagt-plantain-med-krydret-fyld/ Wed, 24 Jan 2018 00:23:58 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=1995 Jeg bruger oftest grønne plantains i den salte madlavning, men her er der behov for et par af de gule, mere modne og søde plantains.

Hvor de umodne grønne plantains smager mest som tør kartoffel, så bidrager de modne plantains med den lækreste sødme og milde banansmag (plantains smager generelt ikke så meget af banan, som almindelige bananer) og det passer perfekt som modspil til det ingefærkrydrede oksekød.

Hvis du ikke kan få fat i plantains, så bag et par søde kartofler i stedet og fyld dem op med det krydrede kød.

Hvis du i øvrigt gerne vil læse mere om plantains, så har jeg skrevet lidt mere her.

TIP! Hvis du ligger inde med en moden avocado, vil det være en fantastisk tilføjelse til retten!

Til 2 personer
Ingefærkrydret oksefyld
250g hakket oksekød
100g løg
4 fed hvidløg
5-10 cm ingefærknold (beregn gerne lidt rigeligt, da ingefæren skæres i tern og derfor kun afgiver mild smag)
300g gulerødder
Himalayasalt, sort peber og limesaft
Klaret smør eller olivenolie til stegning
I øvrigt
2 store gule plantains, gerne med sorte pletter (alternativt 2 mellemstore søde kartofler)
Lidt klaret smør, smeltet
2 bakker spæde spinat- eller salatblade á 100g
1 lime

Bagte plantains
1. Befri madbananerne for deres skræl.
2. Start med at skære bananens ender af.
3. Skær nu ned langs bananen (kun lige igennem skrællen, bananen skal ikke deles på langs).
4. Lirk fingrene ind under skrællen og løsn den hele vejen rundt.
5. Læg bananerne på en bagepapirsbeklædt bageplade.
6. Pensl bananerne med lidt smeltet klaret smør og bag dem i en forvarmet ovn på 180C i ca. 20-30 minutter eller indtil bananerne er bløde og gennembagte.
7. Vend bananerne rundt 2-4 gange undervejs, for at undgå brændte pletter (bananerne tager farve de steder de er i kontakt med bagepladen).
Ingefærkrydret oksefyld
1. Pil løget og skær det i meget fine tern.
2. Pil hvidløgsfedene og skær dem i fine tern.
3. Skræl ingefærknolden og skær den i meget fine tern.
4. Skræl gulerødderne og skær dem i meget fine tern.
5. Svits løgene grundigt og tilsæt derefter det hakkede oksekød.
6. Når kødet er gennemstegt, hældes kød og løg over på en tallerken.
7. På ’kødpanden’ steges nu hvidløgs- og ingefærtern til begge er godt møre.
8. Tilsæt gulerodsternene.
9. Når gulerodsternene er næsten gennemstegte, tilsættes det hakkede okskød på panden igen.
10. Rør oksefyldet godt sammen og smag til med Himalayasalt, sort peber og masser af limesaft.
Retten samles
1. Anret de bagte plantains på et leje af sprøde salatblade.
2. Snit ned langs madbananerne og åbn dem, ligesom du ville åbne en bagt kartoffel.
3. Fyld bananen med krydret oksefyld og server med friske limebåde.

Kunne du li’ opskriften?
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du eBogen ‘Boost dit immunforsvar’ samt mailserien ‘De 7 bedste tips til en vinter med færre sygedage’ , når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

]]>
Blåbærsmoothie med spinat http://www.sabinemurati.dk/blaabaersmoothie-med-spinat/ Tue, 28 Nov 2017 14:07:47 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=1155 Jeg elsker blåbærsmoothies og selvom jeg oftest foretrækker en simpel version bestående af blåbær, banan, mandel- eller cashewsmør og vand (well, den version jeg allermest foretrækker er blåbær, banan og vindruejuice – det er SINDSSYGT SINDSSYGT SINDSSYGT godt, men også meget sødt!), så prøver jeg at sundhedsoptimere hist og her ved fx at tilføje grøntsager, collagen, osv.

Hvis du endnu ikke er helt solgt på idéen om en blåbærsmoothie med spinat, så får du her 3 gode grunde til at lave den.

1. Den smager virkeligt, virkeligt godt og kan fint betragtes som et måltid i sig selv (den indeholder både kulhydrater, protein (collagen peptider kan erstattes af proteinpulver (gerne uden for meget skrammel i) eller fx æggehvider (evt. pasteuriserede)) og sundt fedt (hvis du bruger en almindelig og mere mager købt nøddemælk, så kan du overveje at tilsætte 1 tsk. nøddesmør eller lidt avocado til smoothien).

2. Den er spækket med sunde sager! Blåbær indeholder en række potente antioxidanter (som bl.a. er sunde for vores hjerner, øjne, immunforsvar, hjertekarsystem, mv.). Banan er en god kilde til kalium (som bl.a. er vigtigt for musklernes funktion (herunder også hjertets) og nervesystemet). Spinat er en god kilde til bl.a. betakaroten (som bl.a. er sundt for hud, slimhinder og øjne), folat (som bl.a. er essentielt for celledelingsprocesserne i kroppen) og calcium (som bl.a. er sundt for knogler og tænder).

3. Den er nem at gemme ting og sager i! Det kan være, at du vil liste mere grønt i børn og kræsne voksne (skru endeligt op for mængden af spinat, man smager det ikke – frossen broccoli kan også bruges). Fiskeolie eller andre sunde olier kan snildt røres i smoothien  efter, at den er blendet. Pulver af diverse frugt-, grønt- og super foods kan tilsættes, osv. Smoothien kan tilsættes lidt af hvert efter netop din families og dine behov.

Til 1 person
150g frosne blåbær (gerne de gennemblå vilde blåbær)
1 mellemstor meget moden banan
1 håndfuld frisk spinat
2-3 dl nøddemælk (du kan nemt lave din egen mælk – se hvordan her)
1-2 spsk. collagenpeptider (kan udelades)
1 knsp. vanillepulver
1 nip Himalayasalt
Frosne blåbær og afskallede hampefrø som topping (kan udelades)

1. Kombiner alle ingredienser (pånær toppings) i en blender og blend sammen til en ensartet og cremet smoothie.
2. Hæld smoothien op i et glas og top med lidt frosne blåbær og hampefrø.

Indlægget indeholder affiliatelinks

Tilmeld dig mit nyhedsbrev!
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du en rabatkode, så du kan spare 25% på din første konsultation samt eBogen ‘Boost dit immunforsvar’, når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

]]>
Grøn juice med spinat og persille http://www.sabinemurati.dk/groen-juice-med-spinat-og-persille/ Sat, 02 Sep 2017 05:35:17 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=734 Som alternativ til kaffe, er det rart, at der findes juicer som denne, der kan ‘vække’ kroppen og give et skud god energi.

Juicen indeholder bl.a. spinat og persille, som begge er spækkede med gavnlige vitaminer, mineraler og næringsstoffer.

Det er nemlig ikke kun Skipper Skræk, der har glæde af spinat – det er super sundt for os alle.

Spinat indeholder store mængder betacaroten, k-vitamin, folat og mere c-vitamin end citroner pr. 100g.
Desuden er spinat en udemærket kilde til vegetabilsk calcium og magnesium.

Og så undrer du dig måske lidt over persillen – passer det i en juice?

Jeg var selv meget skeptisk, men jeg er hurtigt blevet glad for den grønne urt i juicer.

For det første er smagen ikke særligt gennemtrængende.

For det andet er persillen så sprængfyldt med vitaminer og mineraler, at der bare ikke er den samme ‘kapow’-effekt uden.

Persille indeholder – ligesom spinat – også store mængder betacaroten, k-vitamin, folat og ca. 6 gange mere c-vitamin end citroner pr. 100g.

Persille indeholder desuden også godt med calcium og kalium samt potente mængder klorofyl, som er lidt af et vidundermiddel for kroppen. Klorofyl understøtter bl.a. afgiftningsprocesserne samt immunforsvaret.

I opskriften bruger jeg syrlige sommeræbler, der er mindre søde end andre æbler. Bruger du søde æbler, kan du med fordel nøjes med lidt mindre og i stedet spæde til med mere spinat eller agurk for at holde den samlede sukkermængde i juicen nede.

Til 1 person (ca. 5-6 dl)
200g frisk spinat
300g agurk
300g syrlige (sommer)æbler
2 små potter frisk kruspersille
1 citron uden skal eller ¼-½ økologisk citron med skal

1. Rens alle frugter og grøntsager.
2. Dét, der ikke passer direkte i juiceren, skæres i mindre bidder.
3. Skræl citronen, hvis du bruger en hel.
4. Kør alle ingredienserne igennem juiceren og nyd straks (eller frys ned til senere brug).

Kunne du li’ opskriften?
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du eBogen ‘Boost dit immunforsvar’ samt mailserien ‘De 7 bedste tips til en vinter med færre sygedage’ , når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

]]>
Viden om – koriander http://www.sabinemurati.dk/viden-om-koriander/ Tue, 11 Jul 2017 17:13:46 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=508 Koriander – en af de nok højest elskede krydderurter, der findes.

Nogle elsker den oprigtigt, mens andre elsker at hade den. Og det skyldes ikke bare urimelig kræsenhed og ‘væren på tværs’, når nogle siger til dig, at de synes, at koriander smager af sæbe eller mug og om du ikke liiiiige kan lade være med at komme det i din signatursalsa (der bare SKAL koriander i) – det viser sig nemlig, at det formentlig skyldes genetiske forhold og, at urten faktisk smager grimt for nogle.

Hvis du imidlertid er en af dem (flertallet), der elsker koriander, så er det bare med at få det spist – det er nemlig rigtig rigtig sundt!

På vitamin- og mineralfronten er det værd at fremhæve, at frisk koriander er proppet med bl.a. betakaroten og kalium, hvor tørret koriander og korianderfrø indeholder store mængder kalium og calcium (særligt de tørrede korianderblade er ekstremt rige på calcium!). Selvom vi typisk kun spiser ‘lidt her og lidt der’ af friske og tørrede krydderurter, så løber det hele alligevel op og alt tæller med i det daglige vitamin- og mineralindtag.

Koriander (Coriandrum) tilhører skærmplantefamilien (Apiaceae), som også krydderurten persille tilhører.

Der findes mange forskellige slags koriander, men den mest almindelige og den vi oftest finder i supermarkedet er Coriandrum sativum som faktisk også kaldes kinesisk persille (hvis du kigger nærmere på koriander og bredbladet persille er det tydeligt at se, at de to ligner hinanden).

Nedenfor kan du læse lidt om koriander og diverse sundhedsproblematikker.

Koriander og urinvejsinfektioner
Ifølge det indiske sundhedssystem ’ayurveda’ er koriander en god urt mod urinvejsinfektioner.
Nærmere bestemt er det korianderfrø, der anvendes i behandlingen.
Man mener, at frøene har antibakterielle og antiinflammatoriske egenskaber, der hjælper til at forhindre bakteriernes formering og fastklæben på blærevæggen. Desuden mener man, at frøene har en kølende virkning på legemet og er med til at lindre smertefulde vandladninger.
Det anbefales at koge 3 spsk. frø op i vand og drikke det som te (si frøene fra) 1-2 gange om dagen.

Koriander og udrensning af tungmetaller
En læge i New York fandt ved et tilfælde ud af, at koriander kunne øge udskillelsen af bl.a. kviksølv.
Dr. Omura havde haft patienter i behandling for forskellige sygdomme, der lod til at forsvinde for blot at vende tilbage måneder efter (uden at ’gensmitte’ var problemet).
Omura fandt ud af, at sygdommene ’gemte’ sig i tungmetalholdigt væv i kroppen og på den måde tilsyneladende kunne beskytte sig mod fx antibiotikas virkning.
Han observerede de højere niveauer af tungmetaller og begyndte at tage urinprøver fra patienterne, da tungmetaludskillelse kan måles i urinen.
Der blev målt forhøjede kviksølvværdier hos en af patienterne efter, at denne havde indtaget vietnamesisk suppe med koriander i og derefter begyndte den systematiske testning af koriander som chelerende afgifter.
Omura fandt ud af, at indtag af koriander accelererede patienternes udskillelse af tungmetaller og i kombination med den rette medicin, kunne deres infektioner nu behandles til bunds.
Har du behov for at afgifte tungmetaller,  kan et dagligt indtag af frisk koriander være værd at prøve. Nogle mennesker tåler den slags afgiftning rigtig dårligt og kan blive (meget) syge af det. Rådfør dig derfor altid med din læge og/eller en dygtig behandler, inden du begynder på målrettede afgiftningstiltag.

Koriander og diabetes
Indenfor det indiske sundhedssytem ’ayurveda’ anbefales koriander til diabetespatienter.
‘Den gamle viden’ er sidenhen blevet bekræftet af forskere (i hvert fald på rotter), der har fundet ud af, at koriander sænker blodsukkerniveauerne markant hos diabetesinducerede rotter.
Ligeledes fandt man, at rotternes lipidprofiler (fedtstoffer og kolesterol i blodet) blev forbedrede.
Rotternes leverfunktion blev også forbedret, hvilket forskerne mener skyldes, at koriander har stærke antioxidative egenskaber. Forskerne konkluderede, at et dagligt indtag af koriander potentielt vil være et godt middel til at kontrollere og forbedre diabetes.

Koriander og madforgiftning
Antallet af behandlingsresistente bakterier og vira er stigende og det betyder, at videnskaben oftere og oftere vender blikket mod naturlige råvarer og ingredienser for at finde brugbare og potente alternativer til syntetisk medicin.
Koriander er i den forbindelse blevet studeret nærmere som antibakteriel agent overfor sygdomsfremkaldende madbårne bakterier. Helt specifikt blev følgende fem bakteriestrenge testet i et forsøg: Escherichia coli, Staphylococcus aureus, Yersinia enterocolitica, Salmonella enterica og Vibrio cholera.
Æterisk olie fra blade og frø af koriander (Coriandrum sativum) blev anvendt og viste sig at have antibakteriel virkning på de 5 bakteriestrenge.
Det konkluderes, at æterisk olie fra korianderblade og frø kan have potentiale for konservering (ift. holdbarhed og antibakteriel virkning) af fødevarer i fremtiden.

Anvendelse
Koriander bruges mest i det salte køkken og typisk oftest i retter fra det mexicanske, arabiske, indiske og de asiatiske køkkener. Personligt bruger jeg det oftest i salsaer (tomat, mango eller ananas, rødløg og/eller forårsløg, hvidløg, koriander, limesaft) og i tabouleh/cous cous salater (jeg bruger blomkålsris og gulerodsris i stedet for korn). Men koriander kan også bruges på andre måder – hvis du er vild med koriander og frisk på en ny måde at bruge det på, så prøv koriandersmoothien med mango og spinat. Der skal måske lidt tilvænning til, før denne smoothie bliver en favorit, men hold ud! Der er tonsvis af sunde sager i drikken og så smager den forfriskende, opkvikkende og grønt!

Koriandersmoothie med mango og spinat
Til 1 person
1 lille potte frisk koriander
2 håndfulde friske spinatblade
1 frossen (meget moden) banan
100g moden mango
1 spsk. mild olivenolie
Kokosvand eller almindeligt vand til passende konsistens

Skær den frosne banan i mindre bidder.
Kombiner alle ingredienserne i en blender og blend indtil du har en lækker frisk og cremet smoothie (juster konsistensen efter ønske med mere kokosvand eller almindeligt vand). Nyd straks.

Om ‘Viden om’
‘Viden om’ er en række blogindlæg, der handler om helt almindelige råvarer og nogle af deres potentielt sundhedsfremmende egenskaber. Blogindlæggene er ment som en inspiration for og et indblik i, hvordan den mad du spiser, kan påvirke dig og dit helbred. Vil du læse flere indlæg i serien? Tryk på ‘viden om’-tagget nedenfor.

Kunne du li’ indlægget?
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du eBogen ‘Boost dit immunforsvar’ samt mailserien ‘De 7 bedste tips til en vinter med færre sygedage’ , når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

]]>
Spinatpesto med mandler http://www.sabinemurati.dk/spinatpesto-med-mandler/ Thu, 06 Jul 2017 17:18:09 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=277 Hver gang jeg laver pesto, tænker jeg altid over, hvorfor jeg egentligt ikke altid (altid altid) har pesto i køleren?

For det første smager det jo for sindssygt!

For det andet kan det peppe alt lige fra et spejlæg til salater til hakkebøffer og farsbrød til skiver af stegt plantain op. Alt bliver bedre med pesto (måske ikke brownie, men ellers – næsten alt).

For det tredje – det er pesto!

I øvrigt, jeg putter aldrig ost i min pesto (jeg putter heller aldrig vand i min pesto (hvem gør det? hvis det er et spørgsmål om kalorier, så spis mindre pesto eller spis noget andet)), men den sidder altid lige i skabet alligevel.

Og på falderebet – hvis du tidligere har været mindre tilfreds med dine egne pestokreationer, så får du lige mine bedste fif til at optimere.

1. Olie – brug en mild olivenolie af god kvalitet og brug rigeligt af den (…og brug ikke vand! Hvis jeg havde en italiensk bedstemor, er jeg sikker på, at hun ville blive vred alene ved tanken (so let’s not go there!)).
2. Tørrist dine nødder/kerner/frø – det fremhæver smagen på en vildt lækker måde og giver lige lidt ekstra yum.
3. Smag til – en pesto kan som regel trække ret meget salt og sørg desuden for at afstemme med nok hvidløg og citronsaft.

Og så til sagen.

Til ca. ½ L spinatpesto med mandler
100g frisk spinat
1 potte frisk basilikum
200g mild olivenolie
125g mandelsplitter (eller hele mandler)
25g pinjekerner, tørristede
Saften af ½ citron
1 fed hvidløg
1 strøget tsk. Himalayasalt eller efter smag

1. Pil hvidløgsfedet.
2. Kombiner spinat, basilikumblade og olivenolie i en foodprocessor eller blender og blend ingredienserne sammen til en tyndtflydende findelt grøn masse.
3. Tilsæt de øvrige ingredienser og blend sagerne sammen til en cremet pesto.
4. Smag pestoen til.
5. Opbevar den færdige pesto på rengjorte glas på køl i 7-10 dage (pestoen kan også fryses ned i portioner (fx i små silikoneforme) for en holdbarhed på flere måneder).

Indlægget indeholder affiliatelinks

Tilmeld dig mit nyhedsbrev!
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du en rabatkode, så du kan spare 25% på din første konsultation samt eBogen ‘Boost dit immunforsvar’, når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

]]>
After 8 is http://www.sabinemurati.dk/after-8-is-2/ Sun, 04 Jun 2017 16:01:54 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=41 Åh altså – hvis bare alle grøntsager kunne spises på denne måde!

Nu skal man jo ikke spise denne is for at nå sin spinatkvote, men lidt har alligevel også ret.

Spinat er nemlig en sand lille næringsbombe, så selvom man kun får ca. 60g indenbords pr. portion is, så bidrager det faktisk med pæne mængder af visse vitaminer og mineraler – fx a-vitamin/betakaroten, k-vitamin, folat, kalium og calcium.

Jo flere næringsstoffer vi kan få dækket via kosten jo bedre, så jeg snupper altså gerne en portion grøn is!

Du kan læse mere om kostens betydning ift. vitaminer, mineraler, osv. her

I øvrigt – hvis du ikke har æterisk pebermynteolie, kan du blende friske mynteblade med i isen i stedet for.

After 8 is til 2 personer
240g meget moden frosen banan (uden skræl)
120g frossen spinat
150g cashewmælk eller kokosmælk
5-8 dråber æterisk pebermynteolie til fødevarebrug
2 knsp. Himalayasalt
Smag til med ahornsirup
Kakaonibs og frisk mynte til pynt

1. Skær de frosne bananer i mindre bidder.
2. Kombiner banan, spinat, cashewmælk, 5 dråber pebermynteolie og Himalayasalt i en foodprocessor eller stærk blender og kør til du har en cremet og rimelig ensartet ismasse uden klumper.
3. Smag isen til med evt. mere pebermynteolie og sirup.
4. Anret isen med det samme.  Drys med kakaonibs og pynt med friske mynteblade.