tomatpuré – Sabine Murati http://www.sabinemurati.dk Naturlig Sundhed Sat, 21 Mar 2020 14:38:15 +0000 da-DK hourly 1 https://wordpress.org/?v=4.7.16 Luksus shawarma chili http://www.sabinemurati.dk/luksus-shawarma-chili/ Sat, 07 Apr 2018 12:43:23 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=3210 Hvis du nogensinde har spist en shawarma (eller bare været inde på et standardpizzaria i DK), så kender du helt sikkert de små skåle med chili, som står på alle borde?

Uanset om du kan lide din mad så stærk, at din næse løber og din mund i realiteten er helt bedøvet eller om du blot er ude efter et lille stærkt kick på tungen, så får en god chili det bedste frem i shawarma, pizzaer – og alt muligt andet mad!

Her får du mit take på en optimeret luksusversion, hvor chilien udover tomatpure, chiliflager og olie også er smagt til med salt, sødt, surt og hvidløg (der er en verden til forskel fra standardversionen – og så er det så nemt at lave!).

Chilipastaen kan bruges alle steder, hvor en stærk tomat-chili-hvidløgssmag vil være god – fx på/i/til/som: æggeretter, fisk og skaldyr, alle slags kød, bælgfrugtsdeller og bælgfrugtsbaserede retter som fx hummus, dressinger til salater og grønt, lækker chilimayo, paprikapesto, smørepålæg (alene i et tyndt lag eller fx rørt op med cashewsmør som et vegetabilsk alternativ til smøreost), guacamole, plantains (alt med plantains egentligt), dip til lækkert brød/kiks, pizza, rootza, shawarma, og og og (jeg har sikkert glemt et hav af anvendelsesområder – har du nogle tilføjelser?)…

Til 1 stor portion
2 ds. tomatpuré á 140g
50g tørrede chiliflager (hvis du ikke vil have det så stærkt, så tilsæt lidt mindre)
150g mild olivenolie
4-8 tsk. ahornsirup (jeg brugte 8 tsk. – men smag dig frem ift. den smag og balance, som du foretrækker)
1 tsk. æblecidereddike
2 strøgne tsk. hvidløgspulver
2 strøgne tsk. Himalayasalt

1. Kombiner alle ingredienserne i en skål og rør dem sammen.
2. Smag chilien til (gerne med et eller andet til, så du reelt kan smage hvad chilien smager af og ikke bare ‘stærkt’).
3. Opbevar chilien på skoldede (tørre) glas på køl i et par uger (overhæld evt. toppen med lidt olivenolie for ekstra konserverende effekt) eller frys chilien ned i mindre portioner for en holdbarhed på flere måneder (hvis du fryser chilien ned, kan det være nødvendigt at røre den op med lidt ekstra olie efter optøgning, hvis konsistensen virker grynet eller tør).
4. #enjoyonalldathings

Kunne du li’ opskriften?
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du eBogen ‘Boost dit immunforsvar’ samt mailserien ‘De 7 bedste tips til en vinter med færre sygedage’ , når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

]]>