Hvidkål dyrkes i dag over store dele af kloden og langt de fleste lande har diverse egnsretter, hvor hvidkål indgår – og det er ikke så underligt, når man tænker på, hvor alsidig, mættende og billig den rimeligt smagsneutrale og let søde hvidkål er.

Det kan fx puttes i supper og gryderetter, spises i salater, bruges som fyld i forårsruller, anvendes rå i brød og boller, steges og spises som tilbehør, bruges som wraps og som kålbladsruller, fermenteres til surkål og meget meget mere.

Hvidkåls røde søster – rødkål – kan bruges på samme måde som hvidkål.

Dog synes mange, at rødkål er noget stærkere i smagen og det mister en del af sin smukke farve, når det varmebehandles.

Rødkål får sin flotte farve fra sit naturligt høje indhold af anthocyaniner.
Anthocyaniner er dem, der fx også farver blåbær blå og de har kraftige antioxidative egenskaber.

Hvis du gerne vil have endnu flere antioxidanter end hvidkålen kan levere, er rødkål altså et godt alternativ.

Endeligt er der også spidskål, som minder meget om hvidkål (det er faktisk en undervariant af hvidkål), men er lidt mindre groft i det, hvilket gør spidskålen til en yndet ’salat’-kål.

Snit spidskålen fint og brug den, hvor du ellers ville have brugt almindelig Iceberg, Romaine eller anden bladsalat – på den måde får du automatisk et ekstra skud fibre, en god portion af de sunde svovlforbindelser samt en velsmagende salat – ren win!

Og igen – vælg den røde/lilla spidskål, hvis du vil sætte max ind på sundhedskontoen.

Hvis du vil læse mere om hvorfor kål generelt er super sundt, så læs indlægget ‘Viden om – kål‘, hvor jeg har skrevet en masse om de fælles ting, der går igen kåltyperne iblandt.

Vidste du? Hvidkål indeholder, pr. 100g, ca. 10% mere calcium end broccoli. Tankevækkende, når det typisk er broccoli, der fremhæves for sit relativt høje calciumindhold blandt kåltyperne.

Sprød hvidkålssalat med appelsin og gojibær
Tilbehør til 2-4 pers.
800g hvidkål
2 store appelsiner – heraf 1 økologisk
50-100g tørrede gojibær (brug 50g til 2 personer og 100g til 4 personer)
1 lille potte frisk bredbladet persille
50-100g tørristede solsikkekerner (brug 50g til 2 personer og 100g til 4 personer)
Dressing af 50/50 mild olivenolie og macadamiaolie, et skvæt citronsaft og Himalayasalt

1. Snit hvidkålet meget fint – gerne på et mandolinjern.
2. Riv skallen af den økologiske appelsin meget fint på et rivejern – kun den yderste orange skal og ikke den bitre hvide hinde under.
3. Skær bund og top af appelsinerne og fileter dem.
4. Gem skallerne og den midterste samling – der sidder typisk lidt frugtkød tilbage, som der kan presses saft af til dressingen.
5. Hak den bredbladede persille fint.
6. Vend hvidkål, appelsinfileter, gojibær og finthakket persille sammen.
7. Pres appelsinskaller og øvrigt tiloversblivende materiale fra appelsinfileteringen over salaten.
8. Overhæld i øvrigt salaten med en dressing af mild olivenolie, macadamiaolie, et skvæt citronsaft (for at bidrage med en skarpere syrlighed), fintrevet appelsinskal (start med revet skal af ½ appelsin og smag dig frem) samt Himalayasalt.
9. Server straks og husk at drysse med tørristede solsikkekerner.

Ovnbagt rødkål med knas
Tilbehør til 2-4 pers.
800g rødkål
½ dl mild olivenolie
½ dl mild æblecidereddike (fx den fra Rømer)
¼ dl granatæblesirup
Himalayasalt og sort peber
1 stort granatæble
50g pinjekerner, tørristede
1 lille potte frisk kruspersille

TIP! Dette tilbehør er også fænomenalt med et drys sprød kyllingeknas eller bacon af god kvalitet.

1. Skær kålhovedet over i fire kvarte og skær hver kvarte ud i 3-4 smalle både.
2. Sørg for at der er lidt stok på alle bådene, da det holder dem sammen.
3. Pisk olivenolie, æblecidereddike og granatæblesirup sammen i en lille skål.
4. Læg kålen i et ovnfast fad og overhæld med olie-eddike-sirup-marinaden.
5. Vend godt rundt i kålen (men lidt forsigtigt), så alt dækkes og krydr med Himalayasalt og sort peber.
6. Bag kålen i en forvarmet ovn på 160C i ca. 30-40 minutter.
7. Kålen skal være let mør, men stadig sprød og den må gerne tage farve i kanterne.
8. Smag kålen til med Himalayasalt og sort peber og evt. mere syrligt eller sødt, hvis det mangler.
9. Halver granatæblet og bank kernerne ud i en skål – brug en træske til at slå på bagsiden af æblet.
10. Hak persillen fint.
11. Drys rundhåndet kålen med granatæblekerner, tørristede pinjekerner og finthakket persille inden servering.

Kunne du li’ opskrifterne?
Du finder mange flere lignende opskrifter i mine eBøger, som alle netop nu er sat ned med min. 50%!
Se de forskellige titler, priser og se uddrag fra bøgerne – med masser af gratis opskrifter! – lige her i min shop.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev!
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du en rabatkode, så du kan spare 25% på din første konsultation samt eBogen ‘Boost dit immunforsvar’, når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

Spændende info for dig, der synes, at det er sjovt og interessant at vide mere om den mad du spiser og hvilken potentiel (positiv) indvirkning, den har på dig!

I dette indlæg kan du læse det uddrag fra bogen, som handler om rosmarin – en dejlig aromatisk urt med bl.a. rigtig gode egenskaber for vores hjerne og øjne.

Du kan læse mere om ‘Magiske krydderurter’ og se den fulde indholdsfortegnelse i det gratis uddrag fra bogen.

Rosmarin (Rosmarinus officinalis) tilhører Lamiacea også kaldet læbeblomstfamilien, som bl.a. også er den botaniske familie, som basilikum, oregano og mynte tilhører.

Der findes en del forskellige slags rosmarin, men den mest almindelige er netop Rosmarinus officinalis.

Rosmarin og kognitive præstationer

Det er ikke uden grund, at rosmarin i mange hundrede år bl.a. har været kendt som ’hukommelsens urt’.

20 raske forsøgspersoner blev sat til at udføre diverse kognitivt udfordrende opgaver fx at trække tal fra hinanden, vurdere visuelle forskelle osv. i et rum infuseret med rosmarinaroma.

Der blev bl.a. taget blodprøver på forsøgspersonerne undervejs.

Prøverne viste, at jo højere niveauer af stoffet 1,8-cineole, der fandets i forsøgspersoners blod, jo bedre og mere koncentreret var deres præstation i opgaveløsningerne.

1,8-cineole (også kaldet eucalyptol) er en aromatisk komponent, der findes i rosmarin og æterisk rosmarinolie.

Hvis du ikke har mod på at have en rosmarinplante stående på skrivebordet, kan en lille flaske æterisk rosmarinolie faktisk være god at have ved hånden, når hjernen, koncentrationen og hukommelsen har brug for et boost.

Åbn flasken, tag et snif og nyd øget fokus og klarhed i hovedet.

Rosmarin og øjenforkalkning (aldersrelateret macula degeneration)

Et forskerhold ledet af Stuart A. Lipton havde tidligere fundet ud af, at carnosic syre (en komponent der findes i rosmarin) kunne krydse blod-hjernebarrieren og virke beskyttende på hjernen bl.a. i kraft af sine stærke antioxidative egenskaber.

Forskerholdet ville nu undersøge om den samme beskyttende virkning ville være til stede i øjnene på rotter.

Helt specifikt om carnosic syre kunne beskytte mørkevante rotters øjne mod den skade, som eksponering fra lys ville skabe (pga. oxidativt stress).

Carnosic syre ydede ganske rigtig et forsvar mod lysets skadelige virkning bl.a. ved at øge antioxidantaktiviteten.

Dette fund lægger op til, at carnosic syre fremover vil have potentiale i forebyggelsen og behandlingen af fx aldersrelateret macula degeneration, hvor oxidativt stress’ ødelæggende mekanismer bl.a. spiller ind i nedbrydningen af nethindens skarpsynscenter.

Rosmarin og kræft

Rosmarin modvirker det kræftfremkalende stof alkrylamid.

Stoffet dannes i kulhydratrige fødevarer, når de steges, bages eller grilles ved over 120C.

Et studie foretaget af DTU Fødevareinstituttet har vist en positiv (dvs. negativ) sammenhæng mellem akrylamid og brystkræft hos mennesker.

Akrylamid, som findes i rigtig mange fødevarer, er derfor ønskværdigt at mindske, hvor det er muligt.

Der kommer bl.a. rosmarin ind i billedet!

Tilsætning af rosmarin til en bolledej vil fx kunne mindske indholdet af akrylamid, i de færdige boller, med op til 60%.

Tilføjer du lidt rosmarin ved tilberedning af fx kartofler, brød, boller og kiks kan du altså komme langt i reduktionen af akrylamid.

Men det er ikke kun de kulhydratrige kilder, som rosmarin kan være med til at sundhedsoptimere.

Også når du smider en saftig bøf på grillen, kan du med fordel tænke rosmarin ind over.

Når proteinkilder (rødt kød, vildt, fjerkræ, fisk) tilberedes ved høje temperaturer (fx grillning) dannes HCA (heterocyclic amines) som er carcinogene (kræftfremkalende) komponenter.

Det er rosmarinens indhold af rosmarinic syre, carnosol og tidligere omtalte carnosic syre, som blokerer dannelsen af HCA under opvarmningen af proteinkilderne – så husk lidt finthakket rosmarin i grillmarinaden fremover.

Rosmarin og fordøjelsen

Tyskland er ofte langt længere fremme end mange af dets europæiske naboer, når det kommer til naturmedicin.

De er i hvert fald længere fremme, end vi er i DK – fx også i brugen af rosmarin, som i Tyskland er godkendt til at kunne mildne og behandle dyspepsi.

Ved dyspepsi ses et bredt symptombillede, der bl.a. kan inkludere smerter og ubehag lokaliseret midt i den øverste del af maven, tidlig mæthedsfølelse, oppustethed, sure opstød og halsbrand, kvalme og opkast.

Den tyske anbefaling om at bruge rosmarin ved fordøjelsesproblemer stemmer godt overens med de gamle urtetraditioner, hvor rosmarin netop har været ofte anvendt ved fordøjelsesbesvær.

Urtens afslappende virkning på slimhinde og muskulatur kan bl.a. være en del af svaret på, hvorfor den er virksom.

Prøv fx at koge et par kviste frisk rosmarin med andre beroligende maveurter som fx salvie og lakridsrod næste gang du har vrøvl med maven.

Anvendelse

Rosmarin anvendes mest i det salte køkken, men fra tid til anden støder man også på opskrifter, hvor det anvendes i fx kager eller is (det italienske køkken rummer fx flere interessante dessertopskrifter, hvor rosmarin anvendes).

Primært er det dog en urt, der bruges mest til fx lam, kalv, kylling, grøntsager, kartofler og madbrød.

Sød kartoffelmos med rosmarin og bacon

En virkeligt velsmagende mos, der kan spises til alt fra et spejlæg til en god bøf eller et stykke saftigt laks.

Tilbehør til 4 personer
1 kg søde kartofler
250g bacon af god kvalitet (du kan også bruge 150-200g spiseklar kyllingeknas – det er vildt lækkert i mosen!)
100g skalotteløg
1 stort fed hvidløg
2 tsk. finthakket frisk rosmarin
Olivenolie til stegning
Smag til med citronsaft og Himalayasalt

1. Vask de søde kartofler grundigt og læg dem på en bagepapirsbeklædt bageplade.
2. Bag kartoflerne i en forvarmet ovn på 200C indtil de er bløde og møre – det tager typisk 1 times tid afhængigt af kartoflernes størrelse.
3. Pil skalotteløget og skær det i fine tern.
4. Pil hvidløgsfedet og skær det i meget fine tern.
5. Hak rosmarinnålene fint.
6. Skær baconen i tern.
7. Steg baconternene sprøde og lækre i lidt olivenolie.
8. Fisk baconternene op og læg dem på en tallerken.
9. I baconpanden svitses nu løg, hvidløg og rosmarin af – pas på ikke at stege ved for høj varme.
10. Når løgene begynder at tage farve og blive lidt sprøde i kanterne, tages de af varmen.
11. De bagte kartofler skæres op på langs og det varme, bagte kartoffelkød skrabes ud.
12. Mos kartoffelkødet sammen med en gaffel for en rustik mos eller brug en stavblender, hvis du ønsker en glat mos.
13. Rør bacon og løg i mosen og smag til med lidt citronsaft og Himalayasalt.

Kunne du li’ opskriften?
Du finder mange flere lignende opskrifter i mine eBøger, som alle netop nu er sat ned med min. 50%!
Se de forskellige titler, priser og se uddrag fra bøgerne – med masser af gratis opskrifter! – lige her i min shop.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev!
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du eBogen ‘Boost dit immunforsvar’ samt mailserien ‘De 7 bedste tips til en vinter med færre sygedage’ , når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

I dag får du lidt specifik info om blomkål samt en lækker opskrift på blomkålsbøffer med nem salsa (virkeligt lækkert grønt tilbehør og så nemt at lave!).

Blomkål (Brassica oleracea var. botrytis) skulle efter sigende stamme fra Lilleasien, men dyrkes i dag over det meste af verden.

Som du kan se på billedet ovenfor, så findes blomkål i flere forskellige farver – mest kendt er nok det hvide kålhoved, mens de lilla, gule og grønne kålhoveder ses oftere og oftere i handlen.

De farvede kålhoveder er ikke, som nogle tror, farvede kunstigt, men er naturligt fremavlet.

Lilla blomkål får fx sin farve fra sit naturligt høje indhold af anthocyaniner. Anthocyaniner har kraftige antioxidative egenskaber og er bl.a. gode til at neutralisere frie radikaler og hæmme inflammation i kroppen (det er fx bl.a. også anthocyaninerne i blåbær, der gør dem så sunde).

Støder du på de lilla (eller gule eller grønne) blomkål, når du handler, så prøv dem endelig for ekstra næringsstoffer og øget variation i kosten.

Blomkål har ikke en voldsomt imponerende næringsprofil, udover sit indhold af kostfibre og svovlforbindelser.
Disse er dog rigeligt for, at blomkål kan betragtes som en super sund – og ekstremt kaloriefattig spise (24 kalorier pr. 100g) – og det er derfor bare med at få brugt det relativt smagsneutrale kål mest muligt i madlavningen – fx i mos, supper, dampet, stegt og bagt, rå i salater, stegte som ris, som base for sauce (tænk fx på en lækker blomkålsbearnaise), i smoothies, osv.

Blomkålsbøffer med nem salsa

Grønt tilbehør til 4 personer
Blomkålsbøffer
1 stort hoved blomkål
Himalayasalt og sort peber
Olivenolie til stegning
Salsa
400g små smagfulde tomater
1 grøn peberfrugt
100g rødløg
2 fed hvidløg
1 stor potte frisk basilikum
Dressing af mild olivenolie, citronsaft og Himalayasalt

Blomkålsbøffer
1. Rens kålhovedet for blade og snavs.
2. Skær blomkålshovedet ud i ca. 1½ cm tykke skiver – det er hele kålhovedet, der skal skæres op på denne måde.
3. Krydr skiverne med Himalayasalt og sort peber og steg dem på en pande, i olivenolie, over middel varme.
4. Blomkålsbøfferne skal steges indtil de er møre og har taget godt farve – det tager ca. 15-20 minutter (husk at vende skiverne forsigtigt undervejs).
5. Steger du skiverne i flere hold, kan de holdes varme i en forvarmet ovn på 100C.
Salsa
1. Skær tomaterne i fine tern.
2. Halver peberfrugten, fjern stilk, frø og frøstole og skær den i fine tern.
3. Pil rødløget og skær det i fine tern.
4. Pil hvidløgsfedene og skær dem i meget fine tern.
5. Hak basilikumen fint.
6. Rør grøntsagerne sammen og overhæld salsaen med en dressing af olivenolie, citronsaft og Himalayasalt.
Retten samles
1. Anret blomkålsbøfferne på et stort fad og fordel salsaen over dem.

Andre opskrifter med blomkål
Sushi med sticky gulerodsris og laks
Fish ‘n’ Chips
Boller i karry med blomkålsris
Kebabs med blomkålscouscous
Hakkebøffer med kål og persillepesto
Blomkålstoast med kylling og grønt
Steg, lun blomkålssalat og svampe
Mortens and med blomkålsmos
Blomkålssalat med urter og radiser
Blomkålssalat med peberfrugt og persille

Har du spørgsmål til naturmedicinsk behandling? Få svar i min gratis telefontid!
Stil spørgsmål og få svar på om naturmedicinsk behandling er det rette for dig i en kort og uforpligtende samtale.
Jeg tilbyder gratis telefontid 3 gange om ugen, hvor du kan få svar på dine spørgsmål.
Du kan læse mere om min gratis telefontid her

Kunne du li’ indlægget?
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du eBogen ‘Boost dit immunforsvar’ samt mailserien ‘De 7 bedste tips til en vinter med færre sygedage’ , når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

Men da de forskellige kåltyper har rigtig meget til fælles, så synes jeg alligevel, at det var mere passende at starte ud med et mere generelt skriv om hvad kål egentligt generelt er for en størrelse; hvad det typisk indeholder og hvorfor det typisk er sundt (med fokus på et par specifikke sundhedsområder).

Så vi starter altså her med det generelle skriv – indlæg om fx hvidkål, broccoli, osv. kommer senere.

Grundlæggende er jeg faktisk ret imponeret over, hvor sindssygt stort planteriget er.

I fødevarekontekst er det næsten skræmmende (i hvert fald lidt trist) at tænke på, hvor få forskellige fødevarer vi faktisk spiser ift. hvor nærmest uendeligt mange spiselige planter og afgrøder, der findes.

Kål kommer fx fra en gigantisk botanisk familie – en familie, som du sikkert allerede kender (hvis ikke, så kan du lære den nærmere at kende her).

Brassicaceae er det latinske navn for kåltypernes botaniske familie.

På dansk hedder Brassicaceae ‘korsblomstfamilien’ og det lyder måske mere velkendt for de fleste.

At spise grøntsager fra korsblomstfamilien anbefales i hvert fald jævnligt fordi, at de korsblomstrede grøntsager er super sunde!

Der findes over 350 slægter under korsblomstfamilien og Brassica er én af dem.

Under slægten Brassica findes ca. 30 arter og en af dem er Brassica oleracea, som også kaldes havekål.

Under arten Brassica oleracea findes adskillige sorter og det er her vi finder alle de forskellige kåltyper – fx Brassica oleracea var. capita – bedre kendt som hvidkål.

Selvom der naturligvis er variationer og afvigelser de enkelte kåltyper imellem, så kan man alligevel godt snakke overordnet om fordelene ved at spise kål helt generelt – de sunde stoffer, forbindelser og egenskaber går nemlig igen de forskellige kåltyper imellem.

Sundhedsfordele ved at spise kål – helt generelt

Vitaminer og mineraler – de forskellige kåltyper er generelt rige på en række vitaminer og mineraler. Særligt indholdet af a-vitamin, b-vitaminer, c-vitamin, k-vitamin, calcium og magnesium er bemærkelsesværdigt, men indholdet varierer en del alt efter hvilken type kål, man vælger. En god tommelfingerregel er at tænke på grønkål og broccoli, som de mest næringsrige – kan du finde rød/lilla grønkål og broccoli, så bliver det ikke bedre!

Svovl – de korsblomstrerede grøntsager indeholder svovlholdige kemikalier – glucosinolater. Det er indholdet af disse svovlholdige kemikalier, der gør, at de korsblomstrerede grøntsager har den skarpe lidt kradse aroma og let bitre smag. Når vi spiser og fordøjer de korsblomstrerede grøntsager, nedbrydes glucosinolaterne til andre former af biologisk aktive komponenter. Bl.a. indoler og isothiocyanater (sulforaphan fx), som er nogle af de mest velundersøgte stoffer (ift. kål og sundhed) og det er ofte disse (eller den potentielt sundhedsfremmende effekt af disse stoffer), der henvises til, når kål prises for sine sunde superkræfter.

Fibre – kål er en grov og mættende spise og det skyldes bl.a. indholdet af kostfibre. Kål indeholder typisk 2-6g kostfibre pr. 100g, hvor grønkål ligger i toppen med et indhold på 6,2g pr. 100g. Kostfibre er vigtige for vores fordøjelse og mæthedsfornemmelse og i øvrigt en essentiel nøglefaktor i forebyggelsen af en række livsstilsygdomme – herunder visse hjerte-karproblematikker og kræftformer. Det anbefales, at voksne hver dag indtager ca. 25-35g kostfibre og i det regnestykke kan kål supplere med masser af sunde fibre.

Lav på kalorier – dette er naturligvis ikke et mål for sundhed i sig selv, men måske alligevel værd at tage med i betragtning. Kål indeholder typisk mellem 20 og 50 kalorier pr. 100g, hvor rosenkål er den mest energitætte med et indhold på 53 kalorier pr. 100g. Uanset hvordan man vender og drejer det, får man dog utroligt meget mad for sine kalorier, hvad enten man vælger rosenkål eller hvidkål. Kål er så kaloriefattigt at alle – uanset kost eller diætretning – kan spise med.

Kål og kræft

Indoler og isothiocynater har mange forskellige arbejdsgange, når det kommer til deres anti-cancer effekt.

De hjælper bl.a. med at deaktivere potentielt kræftfremkaldende stoffer, ved at beskytte vore celler mod DNA skader, ved at inducere celledød (apoptose – når syge celler ’beordres’ af kroppen til at dræbe sig selv), ved at mindske tumorers evne til at danne nye blodkar (som ellers hjælper til, at de kan vokse sig større og stærkere), samt har en række antibakterielle, antivirale og antiinflammatoriske egenskaber.

Ydermere har visse indoler stærke hormonregulerende egenskaber.
Indol-3-carbinol (I3C) og diindolylmethan (DIM) (DIM dannes i kroppen, når mavesyren nedbryder I3C) har begge østrogenmetabolismeregulerende effekt.

Det er bl.a. en positiv fordel ved østrogenfølsomme kræfttyper som fx visse typer brystkræft, kræft i underlivet samt prostatakræft.

DIM har i forsøg vist sig også at beskytte mod de skader, som stråleterapi (ifm. kræftbehandling) kan medføre.

I forsøg udført på rotter viste det sig, at de rotter som modtog tilskud af DIM i forbindelse med, at de blev udsat for dødelige doser stråleterapi i langt højere grad, end de rotter som ikke modtog DIM, overlevede behandlingen.
50% af rotterne, der modtog DIM, var således i live 30 dage efter den ellers dødelige behandling.
Lignende forsøg er også udført på mus og de positive resultater er tilsvarende fra rotteforsøgene.

Meget tyder på, at mennesker kan have god effekt af tilskud af DIM under strålebehandling for at beskytte det raske væv, som ellers også påvirkes under behandlingen.

De korsblomstrerede grøntsager er både essentielle, hvis du gerne vil forebygge kræft, samt kan være et uundværligt redskab i kosten, hvis du har kræft og gerne vil styrke din krop og din helberedelsesproces bedst muligt.

Kål og hjerte-karsundhed

Isothiocyanatet sulforaphan har vist lovende resultater i reguleringen af rotters blodtryk.

Rotter med forhøjet blodtryk fik i et forsøg koncentrerede mængder af sulforaphan – det viste sig, at stoffet arbejder ad specifikke metaboliske arbejdsgange, der målrettet sænker blodtrykket signifikant.

I hvert fald hos rotter.

Forskerne er enige om, at mængden af sulforaphan, som blev anvendt i forsøget med rotterne, ikke er mulig at spise for mennesker, men mener, at der alligevel vil være en potentiel målbar effekt hos mennesker, der dagligt spiser et bredt udvalg af de forskellige kåltyper.

Hyppigt Indtag af kål kan også være gavnligt for kolesteroltallet.

I England er der faktisk udviklet en særlig type broccoli, der indeholder to til tre gange mere af den naturlige komponent glucoraphanin (glucoraphanin omdannes til sulforaphan i kroppen).

Forsøgspersoner, der hver uge spiste 400g af den koncentrerede superkål, kunne efter 12 uger se et fald på 6% i deres LDL (det lede) kolesterol.

Det eneste forsøgspersonerne havde ændret i deres kost, var tilføjelsen af superkålet!

Om samme positive effekt på kolesteroltallet kan ses ved indtag af 2-3 x 400g broccoli om ugen, melder historien ikke noget om, men det er da værd at prøve, hvis man ønsker at sænke kolesteroltallet lidt ad naturlig vej.

Skal kål spises råt eller tilberedt?

Hvis du vil have mest mulig glæde af alle de gode sager i kål, så er det bedste bud formentlig, at du skal variere dit indtag imellem rå og varmetilberedt kål. Mængden og tilgængeligheden af nogle stoffer øges nemlig via varmepåvirkning, mens andre mindskes. Det er meget forskelligt, så varier dit indtag og spis lidt af hvert, tilberedt på forskellige måder – variation gør det i øvrigt også langt sjovere at spise sundt!

Er kål sundt for alle?

Personer med lavt stofskifte får tit at vide, at de skal holde sig fra korsblomstfamiliens grøntsager.

Det hænger sammen med, at de korsblomstrede grøntsager indeholder goitrogener.

Goitrogener er stoffer, der kan forstyrre stofskiftehormonernes balance og virke undertrykkende på skjoldbruskkirtlen, bl.a. ved at goitrogenerne blokerer skjoldbruskkirtlens optag af jod.

Der er dog rigtig mange fødevarer – udover kål – der indeholder goitrogener – fx også soja, jordnødder, hørfrø, spinat, sød kartoffel, jordbær, m.fl. så at undgå goitrogener fuldstændigt er for det første umuligt og dernæst heller ikke særlig sundt ift. alle de andre gode vitaminer, mineraler, antioxidanter, fibre mv., som findes i de goitrogenholdige fødevarer.

Der er efterhånden en del fremtrædende fagpersoner på stofskifteområdet, der sætter spørgsmålstegn ved anbefalingen om kategorisk at holde sig fra fx kål. Der diskuteres i højere grad om denne anbefaling kun er relevant for stofskiftepatienter med lavt jod. Og der diskuteres som altid i høj grad også om det i virkeligheden giver mere mening at fokusere på den antiinflammatoriske (kost)indsats, hvor kål jo er et fint indslag.

Som jeg ser det, handler det nok mest af alt om det individuelle udgangspunkt.

Spiser man ‘helt normalt’ fx skyr med havrefras om morgenen, rugbrød med pålæg og sparsomt grønt til frokost, kage til kaffen og kartofler og sovs til aften (lidt overdrevet billede – men alligevel (gennemsnitskvinden indtager kun lidt over 200g grøntsager dagligt og mænd lidt mindre!)), så er det nok ikke et par hundrede gram kål dagligt, der påvirker stofskiftet og hormonerne negativt. Omvendt, hvis man lever super sundt og spiser rigtig meget (særligt rå) kål hver eneste dag (og mangler man i øvrigt jod), så kan det snildt være, at kålindtaget går ind og påvirker stofskiftet negativt.

Uanset hvordan man vender og drejer det, så er faktum, at vi alle er forskellige og selvom vi fejler præcis det samme, så kan vore kroppe og immunforsvar reagerer vidt forskelligt på de samme påvirkninger.

For nogle stofskiftepatienter er det måske ikke en god ide at spise de goitrogenholdige fødevarer, mens andre måske ikke oplever negativ effekt – dette afgøres altid bedst ift. individuelle symptomer og prøvesvar.

Hvis du er stofskiftesyg bør du kende din jodstatus og supplere med jod, hvis det er nødvendigt.
Du kan med fordel også undgå grønne juice med masser af kål i, da mængden af goitrogener her, hurtig bliver meget høj. Slutteligt kan du også varmebehandle det meste af det kål du spiser, da varmebehandling af kål, nedbringer indholdet af goitrogener en del.

Alt i alt er et afslappet forhold til kål, hvor det spises i normale mængder – både råt og varmebehandlet – måske nok det sundeste både krop, immunforsvar og stofskifte taget i betragtning (selvfølgelig altid med fokus på det individuelle udgangspunkt).

Det var LIDT af alt det, der er at sige om kål – jeg håber, at du fandt informationerne spændende og brugbare.

Som sagt kommer der individuelle opslag for nogle af de forskellige kåltyper i fremtiden og jeg sørger selvfølgelig for at indsætte link til indlæggene nedenfor i denne post.

Viden om – blomkål
Viden om – hvidkål

Har du spørgsmål til naturmedicinsk behandling? Få svar i min gratis telefontid!
Stil spørgsmål og få svar på om naturmedicinsk behandling er det rette for dig i en kort og uforpligtende samtale.
Jeg tilbyder gratis telefontid 3 gange om ugen, hvor du kan få svar på dine spørgsmål.
Du kan læse mere om min gratis telefontid her

Kunne du li’ indlægget?
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du eBogen ‘Boost dit immunforsvar’ samt mailserien ‘De 7 bedste tips til en vinter med færre sygedage’ , når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

Oregano kan nemlig lidt af hvert, både når det kommer til smag og sundhed.

Der findes rigtig mange forskellige slags oregano og planten har været yndet og anvendt i tusinder af år.

Det siges, at man i middelalderen brugte den tørrede urt som røgelse for at få fanden til at blive væk og med den viden vi i dag har om oregano, giver det faktisk rigtig god mening.

Oregano har nemlig vist sig at have en lang række medicinske egenskaber overfor alverdens dårligdomme og problemer (og hvis nogen urt rent faktisk skulle kunne fordrive fanden, så tror jeg, at oregano vil være et af de bedste bud!).

I dette skriv handler det primært om ‘almindelig oregano’ nemlig Origanum vulgare.

Oreganos antibakterielle egenskaber
En god oreganoolie bør være en del af et hvert husapotek – olien har nærmest uendelige anvendelsesmuligheder overfor bl.a. diverse bakterielle og virale problemstillinger. Fx har engelske og indiske forskere påvist, at oreganoolie (Origanum vulgare fra Himalayaregionen) var mere virksomt end 18 forskellige typer antibiotika til at bekæmpe multiresistente bakterier (MRSA). Det er de to phytokemikalier carvacrol og thymol, der har de stærkest virkende antibakterielle egenskaber. Oreganoolie har som sagt også tradition for at blive brugt ved virale problemstillinger og desuden også ved svamp og parasitter – en stærk og potent allround olie. Gå efter en oreganoolie (egnet til oralt indtag) med et højt indhold af carvacrol (mindst 70%) og vælg en olie, hvor den koncentrerede oreganoolie er blandet op i en sund ‘bæreolie’ – fx koldpresset olivenolie.

Oregano og inflammation
Forskere fra Bonn Universitetet i Zurich har kigget nærmere på oregano og dets indhold af beta-caryophyllin (E-BDP), som er kendt for at virke antiinflammatorisk. E-BDP findes i øvrigt også i mange andre urter og spiselige planter. Stoffet blev givet til mus med inflammation i poterne og man så, at 70% af musene oplevede bedring af deres inflammation. Således konkluderes det, at E-BDP i fremtiden måske kan komme gigtpatienter til gode.

Oregano og tarmkræft
Oreganoekstrakt har i et studie vist sig at lede til stop af vækst og til celledød af kræftceller i tarmen. Forekomsten af tarmkræft er lav i de lande, der har for tradition at spise middelhavskost (som pr. defintion indeholder en del oregano). Hypotesen fremsat i studiet går derfor på, at den mængde oregano, som spises på middelhavskosten kan virke aktiverende på ’pro-celledøds-mekanismerne’ i tarmkræftceller. Og måske er det netop indtaget af hele oreganourten – og ikke kun en isoleret og opkoncentreret bestanddel – som viser de gode resulater. Det indikerer, at der vil være sundhedsgevinster ved at indtage mere oregano i den daglige kost.

Oregano og Candida albicans
Essentielle olier udvundet af Origanum vulgare viste i et iransk forsøg lovende virkning overfor behandlingsresistente (fluconazolresistente) strenge af svampen Candida albicans. Candida findes naturligt i menneskekroppen, men kan blive problematisk, hvis den går i overvækst fx i tarmen eller hos kvinder i skeden. Ved genstridige tilfælde af overvækst af svampen kan det derfor være interessant at kigge nærmere på oregano fx i form af oreganoolie (indtaget oralt).

Anvendelse
Oregano er en ’krads’ urt i den forstand, at den smager utroligt gennemtrængende og på en meget pebret og stærk måde. Urten bruges formentlig udelukkende i det salte køkken og ofte i meget begrænsede mængder. Den tørrede urt er mildere og den kender og elsker vi vidst alle sammen fra retter som pizza, lasagne, kødsauce m.fl.

Vi slutter af med lidt inspiration til, hvordan du får brugt den grønne urt – møre og smagfulde kyllingelår serveret med ristede asparges og avocado. Nem og lækker hverdagsmad!

Oregano-chili-citronkylling med asparges og avocado
Til 2 personer
Oregano-chili-citronkylling
2 hele kyllingelår
1 stor spsk. finthakket frisk oregano
2 fed hvidløg, finthakket
1 tsk. chiliflager
1 tsk. fintrevet økologisk citronskal
2 spsk. citronsaft
2 spsk. mild olivenolie
Havsalt efter smag
Asparges og avocado
800g grønne asparges
Havsalt og sort peber
Olivenolie
2 avocado

Oregano-chili-citronkylling
1. Rør alle ingredienserne til oregano-chili-citronmarinaden sammen.
2. Dup kyllingelårene tørre med køkkenrulle og masser grundigt marinaden ind i lårene.
3. Kom kyllingelår og marinade ned i en frysepose og lad lårene marinere min. 30 min. ved stuetemperatur eller flere timer på køl.
4. Steg lårene i et smurt ovnfast fad i en forvarmet ovn på 180C i ca. 60-75 minutter eller indtil lårene er gennemstegte og kødsaften klar.
Asparges og avocado
1. Knæk den nederste trevlede del af de grønne asparges.
2. Læg aspargesene på en bagepapirsbeklædt bageplade og overhæld dem med lidt olivenolie. Vend rundt og drys med havsalt og sort peber.
3. Rist de grønne asparges i en forvarmet ovn på 180C i ca. 20-30 minutter. Vend rundt i dem et par gange undervejs.
4. Halver avocadoerne og fjern stenen. Skrab kødet ud med en spiseske og skær de halve avocado i skiver.
Retten samles
1. Server oregano-chili-citronkyllingelårene med de ristede asparges og de skiveskårne avocado.

Om ‘Viden om’
‘Viden om’ er en række blogindlæg, der handler om helt almindelige råvarer og nogle af deres potentielt sundhedsfremmende egenskaber. Blogindlæggene er ment som en inspiration for og et indblik i, hvordan den mad du spiser, kan påvirke dig og dit helbred. Vil du læse flere indlæg i serien? Tryk på ‘viden om’-tagget nedenfor.

Kunne du li’ indlægget?
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du eBogen ‘Boost dit immunforsvar’ samt mailserien ‘De 7 bedste tips til en vinter med færre sygedage’ , når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

Nogle elsker den oprigtigt, mens andre elsker at hade den. Og det skyldes ikke bare urimelig kræsenhed og ‘væren på tværs’, når nogle siger til dig, at de synes, at koriander smager af sæbe eller mug og om du ikke liiiiige kan lade være med at komme det i din signatursalsa (der bare SKAL koriander i) – det viser sig nemlig, at det formentlig skyldes genetiske forhold og, at urten faktisk smager grimt for nogle.

Hvis du imidlertid er en af dem (flertallet), der elsker koriander, så er det bare med at få det spist – det er nemlig rigtig rigtig sundt!

På vitamin- og mineralfronten er det værd at fremhæve, at frisk koriander er proppet med bl.a. betakaroten og kalium, hvor tørret koriander og korianderfrø indeholder store mængder kalium og calcium (særligt de tørrede korianderblade er ekstremt rige på calcium!). Selvom vi typisk kun spiser ‘lidt her og lidt der’ af friske og tørrede krydderurter, så løber det hele alligevel op og alt tæller med i det daglige vitamin- og mineralindtag.

Koriander (Coriandrum) tilhører skærmplantefamilien (Apiaceae), som også krydderurten persille tilhører.

Der findes mange forskellige slags koriander, men den mest almindelige og den vi oftest finder i supermarkedet er Coriandrum sativum som faktisk også kaldes kinesisk persille (hvis du kigger nærmere på koriander og bredbladet persille er det tydeligt at se, at de to ligner hinanden).

Nedenfor kan du læse lidt om koriander og diverse sundhedsproblematikker.

Koriander og urinvejsinfektioner
Ifølge det indiske sundhedssystem ’ayurveda’ er koriander en god urt mod urinvejsinfektioner.
Nærmere bestemt er det korianderfrø, der anvendes i behandlingen.
Man mener, at frøene har antibakterielle og antiinflammatoriske egenskaber, der hjælper til at forhindre bakteriernes formering og fastklæben på blærevæggen. Desuden mener man, at frøene har en kølende virkning på legemet og er med til at lindre smertefulde vandladninger.
Det anbefales at koge 3 spsk. frø op i vand og drikke det som te (si frøene fra) 1-2 gange om dagen.

Koriander og udrensning af tungmetaller
En læge i New York fandt ved et tilfælde ud af, at koriander kunne øge udskillelsen af bl.a. kviksølv.
Dr. Omura havde haft patienter i behandling for forskellige sygdomme, der lod til at forsvinde for blot at vende tilbage måneder efter (uden at ’gensmitte’ var problemet).
Omura fandt ud af, at sygdommene ’gemte’ sig i tungmetalholdigt væv i kroppen og på den måde tilsyneladende kunne beskytte sig mod fx antibiotikas virkning.
Han observerede de højere niveauer af tungmetaller og begyndte at tage urinprøver fra patienterne, da tungmetaludskillelse kan måles i urinen.
Der blev målt forhøjede kviksølvværdier hos en af patienterne efter, at denne havde indtaget vietnamesisk suppe med koriander i og derefter begyndte den systematiske testning af koriander som chelerende afgifter.
Omura fandt ud af, at indtag af koriander accelererede patienternes udskillelse af tungmetaller og i kombination med den rette medicin, kunne deres infektioner nu behandles til bunds.
Har du behov for at afgifte tungmetaller,  kan et dagligt indtag af frisk koriander være værd at prøve. Nogle mennesker tåler den slags afgiftning rigtig dårligt og kan blive (meget) syge af det. Rådfør dig derfor altid med din læge og/eller en dygtig behandler, inden du begynder på målrettede afgiftningstiltag.

Koriander og diabetes
Indenfor det indiske sundhedssytem ’ayurveda’ anbefales koriander til diabetespatienter.
‘Den gamle viden’ er sidenhen blevet bekræftet af forskere (i hvert fald på rotter), der har fundet ud af, at koriander sænker blodsukkerniveauerne markant hos diabetesinducerede rotter.
Ligeledes fandt man, at rotternes lipidprofiler (fedtstoffer og kolesterol i blodet) blev forbedrede.
Rotternes leverfunktion blev også forbedret, hvilket forskerne mener skyldes, at koriander har stærke antioxidative egenskaber. Forskerne konkluderede, at et dagligt indtag af koriander potentielt vil være et godt middel til at kontrollere og forbedre diabetes.

Koriander og madforgiftning
Antallet af behandlingsresistente bakterier og vira er stigende og det betyder, at videnskaben oftere og oftere vender blikket mod naturlige råvarer og ingredienser for at finde brugbare og potente alternativer til syntetisk medicin.
Koriander er i den forbindelse blevet studeret nærmere som antibakteriel agent overfor sygdomsfremkaldende madbårne bakterier. Helt specifikt blev følgende fem bakteriestrenge testet i et forsøg: Escherichia coli, Staphylococcus aureus, Yersinia enterocolitica, Salmonella enterica og Vibrio cholera.
Æterisk olie fra blade og frø af koriander (Coriandrum sativum) blev anvendt og viste sig at have antibakteriel virkning på de 5 bakteriestrenge.
Det konkluderes, at æterisk olie fra korianderblade og frø kan have potentiale for konservering (ift. holdbarhed og antibakteriel virkning) af fødevarer i fremtiden.

Anvendelse
Koriander bruges mest i det salte køkken og typisk oftest i retter fra det mexicanske, arabiske, indiske og de asiatiske køkkener. Personligt bruger jeg det oftest i salsaer (tomat, mango eller ananas, rødløg og/eller forårsløg, hvidløg, koriander, limesaft) og i tabouleh/cous cous salater (jeg bruger blomkålsris og gulerodsris i stedet for korn). Men koriander kan også bruges på andre måder – hvis du er vild med koriander og frisk på en ny måde at bruge det på, så prøv koriandersmoothien med mango og spinat. Der skal måske lidt tilvænning til, før denne smoothie bliver en favorit, men hold ud! Der er tonsvis af sunde sager i drikken og så smager den forfriskende, opkvikkende og grønt!

Koriandersmoothie med mango og spinat
Til 1 person
1 lille potte frisk koriander
2 håndfulde friske spinatblade
1 frossen (meget moden) banan
100g moden mango
1 spsk. mild olivenolie
Kokosvand eller almindeligt vand til passende konsistens

Skær den frosne banan i mindre bidder.
Kombiner alle ingredienserne i en blender og blend indtil du har en lækker frisk og cremet smoothie (juster konsistensen efter ønske med mere kokosvand eller almindeligt vand). Nyd straks.

Om ‘Viden om’
‘Viden om’ er en række blogindlæg, der handler om helt almindelige råvarer og nogle af deres potentielt sundhedsfremmende egenskaber. Blogindlæggene er ment som en inspiration for og et indblik i, hvordan den mad du spiser, kan påvirke dig og dit helbred. Vil du læse flere indlæg i serien? Tryk på ‘viden om’-tagget nedenfor.

Kunne du li’ indlægget?
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du eBogen ‘Boost dit immunforsvar’ samt mailserien ‘De 7 bedste tips til en vinter med færre sygedage’ , når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

Avocado er faktisk – botanisk set – en frugt. Og hvilken frugt – en sand lille næringsbombe af lutter gode sager.

Bl.a. indeholder frugten masser af sunde fedtsyrer, relativt mange kostfibre og en række forskellige vitaminer og mineraler – herunder en pæn mængde folat og et imponerende indhold af kalium.

Regelmæssigt indtag af avocado har vist sig at have en positiv effekt på en lang række sygdomme.

Fx er der påvist en gavnlig effekt mellem indtag af avocado og hjertekarsygdomme (der er bl.a. positivt at hente for sænkning af LDL kolesterol og hævning af HDL kolesterol).

Der kan skrives rigtig meget om alle avocadoens sunde egenskaber. Mere end der er plads til i denne lille artikel og derfor har jeg blot udvalgt et par pointer nedenfor.

Fedtsyrer
Avocado er en af de fedeste frugter, vi kender til.
Fedtet i avocado består primært af monoumættede fedtsyrer (enkeltumættede fedtsyrer) – herunder i særligt høj grad omega 9 fedtsyren oleinsyre (det er i øvrigt også oleinsyre,  som oliven og olivenolie primært består af).
Oleinsyre udmærker sig ved at have inflammationsreducerende virkning i kroppen og har desuden vist sig at have positiv effekt overfor visse kræftformer.
Både avocado og avocadoolie af god kvalitet er altså rigtig gode kilder til sunde fedtsyrer.
Udover, at avocado i sig selv indeholder en lang række vitaminer, mineraler og gavnlige plantestoffer, hjælper de sunde fedtstoffer også til, at du får glæde af din kosts øvrige indhold af vitaminer – du skal nemlig bruge fedt for at kunne optage de fedtopløselige vitaminer.

Kostfibre
Avocado indeholder hele 5,2g kostfibre pr. 100g.
Rugbrød indeholder typisk 5-8g pr. 100g, så set i sammenligning er det slet ikke så ringe.
I øvrigt et udemærket eksempel på, at det ikke absolut kun er i fuldkornsprodukter, at vi kan hente vore fibre (en ellers yndet pointe i diverse (skræmme)kampagner).
Kostfibre er essentielle for vores mæthedsfornemmelse (det er fedt i øvrigt også), vores fordøjelse og mange processer i kroppen. Kostfibre er fx gavnlige og nødvendige for, at overskydende kolesterol og brugte hormoner kan bindes til afføringen og føres ud af kroppen. En fiberrig kost anses derfor også som et godt forebyggende og behandlende tiltag ift. problemer med forhøjet kolesterol og visse kræftformer.
Den daglige anbefaling for indtag af kostfibre ligger på ca. 25-35g. Det når man faktisk hurtigt op på, hvis man fokuserer på de fiberrige grøntsager – herunder også avocado – samt evt. fuldkorn og bælgfrugter.

Kalium
Kalium er en vigtig elektrolyt. Elektrolytter er naturlige mineralsalte, som findes i kroppens væsker.
Er  elektrolytbalancen skæv, kan det fx give symptomer som svimmelhed, kramper, kvalme, m.fl.
Kalium sikrer, i samspil med øvrige elektrolytter, en normal muskel- og nervecellefunktion, således at muskler og nerver arbejder sammen, som de skal. Tilstrækkeligt kalium har fx også stor betydning for, hvordan vores hjerte arbejder, da mineralet virker regulerende på hjerterytmen.
Måske har du hørt, at man skal spise bananer for at få mere kalium? Det er bl.a. derfor, at banan er en populær ’sportsspise’ – den leverer nemlig et godt skud kalium og letanvendelige kulhydrater.
Men ved du mon, hvad der faktisk leverer endnu mere kalium pr. 100g? Hvad vil du gætte på? Avocado? Det er rigtigt! Avocado indeholder hele 450mg mod bananers 353mg kalium. Det er ikke fordi, at avocado nu skal være din nye ‘trænings-snack’. Jeg synes bare altid, at det er sjovt at finde ud at, at en fødevare der specifikt anbefales på grund af sit høje indhold af X, måske alligevel ikke er den fødevare, der har det højeste indehold af stoffet (det er lidt ligesom, at mange stadig anser appelsiner for at være den bedste/primære kilde til c-vitaminer (det er de ikke)).
Elektrolytbalancen påvirkes særligt, når vi sveder eller er syge med feber og opkast. Derfor – dyrker du meget sport, sveder meget (fx om sommeren eller hvis du går meget i sauna) eller ligger du syg med feber eller opkast, så er det en rigtig god ide at fokusere på kaliumholdige føde- og drikkevarer.

Anvendelse
Takket være sin fede og cremede konsistens og meget neutrale smag, kan avocado bruges til uendeligt  mange ting.
Spis ‘au naturel’ (citronsaft og havsalt et must). Lav en lækker guacamole. Blend avocado og bagt sød kartoffel eller kogte kikærter sammen til en lækker dip (smag til efter ønske). Brug avocado i salater, i sandwiches, spis det på ristet rugbrød eller stenalderbrød (den ultimative kongespise) og som tilbehør til dine måltider. Bag med avocado (det er fx vildt godt i chokoladekager). Lav daddelkugler og rå trøffelkugler med dem. Brug avocado i is og smoothies.

Hvad er dine avocadofavoritter?

PRO TIP! Hvad jeg skal til at fortælle dig nu, har ændret mit liv radikalt.
Jeg ville have grint af dig, hvis du for bare et år siden, havde sagt til mig, at dette ville være min virkelighed i dag.
Nej, jeg skal ikke til at sælge dig et livslangt abonnement på fiskeolie eller en timeshare villa.
Jeg vil egentligt bare fortælle dig, hvordan jeg nu aldrig ender op med dårlige avocado i frugtskålen.
Jeg putter de modne avocado i køleskabet! Måske kender du allerede tippet, måske gør du ikke.
Jeg lærte det sidste år af en rar avocadosælger og siden da, har jeg måske haft 2-3 dårlige avocadoer i alt.
Ikke 2-3 dårlige hver 7-14 dag, som tidligere.
Taget i betragtning af, at en helt perfekt moden avocado jo i reglen rådner og går til grunde i løbet af ca. 9 sekunder, så er jeg sindssygt imponeret over, at modne avocadoer kan holde sig fine og friske på køl i min. 1 uge, men ofte også længere. Hvis ikke det er livsændrende info…

Om ‘Viden om’
‘Viden om’ er en række blogindlæg, der handler om helt almindelige råvarer og nogle af deres potentielt sundhedsfremmende egenskaber. Blogindlæggene er ment som en inspiration for og et indblik i, hvordan den mad du spiser, kan påvirke dig og dit helbred. Vil du læse flere indlæg i serien? Tryk på ‘viden om’-tagget nedenfor.

Kunne du li’ indlægget?
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du eBogen ‘Boost dit immunforsvar’ samt mailserien ‘De 7 bedste tips til en vinter med færre sygedage’ , når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Info vedrørende forskellige fødevarers indhold af vitaminer, mineraler og kostfibre kommer fra Frida Food Data.

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.