Selv når klienter ikke kommer til mig pga. direkte fordøjelsesrelaterede symptomer og sygdomme, så kan der stadig godt være tæt forbindelse mellem deres skavanker og en fordøjelse ude af balance.

Fordøjelsen har nemlig kæmpe stor indflydelse på, hvordan resten af kroppen fungerer og der er derfor stort set altid et aspekt af fordøjelse inde over, når man behandler naturmedicinsk.

Jeg har tidligere delt information om bl.a. lav mavesyre og leaky gut på bloggen, men i dag skal det handle om forstoppelse – det er nemlig et meget udbredt problem, som jeg tit ser i klinikken.

Hvis du lider af træg mave og forstoppelse er du ikke alene – op imod 20% af befolkningen lider af forstoppelse og op imod 10% er nødt til at bruge afføringsmidler regelmæssigt for at komme på toilettet.

Vi er alle forskellige og hvad der er normalt for dig er ikke nødvendigvis normalt for din nabo – alligevel er det muligt at sige lidt om, hvordan et ‘normalt’ afføringsmønster bør se ud.

Det er nemlig ikke normalt (eller måske nærmere optimalt), hvis man fx kun kommer på toilettet to gange om ugen – eller omvendt 10-15 gange om dagen – heller ikke selv om, at det har været sådan altid og det er det, man er vandt til.

Indenfor naturopatien plejer man at sige, at et normalt afføringsmønster er (ubesværet) afføring 1-3 gange dagligt.

Hvornår er man forstoppet?

Forstoppelse – og det generelle symptombillede – kan se forskelligt ud fra person til person, men generelt er man forstoppet når:

– Man har manglende afføring (hvis man ikke kommer på toilettet hver dag, er man forstoppet i en eller anden grad)
– Man har hård og knoldet afføring, der enten er meget svært eller umuligt at presse ud
– Man har behov for at tage afføringsmidler (fx Magnesia (magnesiumoxid), Movicol, c-vitamin, HUSK, svesker, detoxte eller lignende) for at komme på toilettet

Forstoppelse varierer i sværhedsgrad fra person til person – nogle kommer på toilettet hver anden dag, andre 1-2 gange om ugen og nogle måske kun et par gange om måneden.

Afhængigt af hvor svær tendensen til forstoppelse er, kan man også opleve andre ubehagelige symptomer som fx mavesmerter, oppustethed, ildelugtende prutter, kvalme, dårlig ånde, mv.

Hvad skyldes forstoppelse?

Forstoppelse kan skyldes mange ting, fx:

– For få eller for mange fibre i kosten
– For lavt væskeindtag
– Fødevareallergier og/eller intolerancer
– Lav mavesyre, leaky gut, bakteriel overvækst, svamp og andre ubalancer i mave-tarmsystemet
– Diverse sygdomme i tyktarmen fx irritabel tyktarm, kræft, m.fl.
– Stress
– Lavt stofskifte
– Diabetes
– Nervelidelser
– Bivirkninger fra medicin
– Uhensigtsmæssige toiletvaner fx at man holder sig og ikke går på toilettet, når pressetrangen melder sig

Er det farligt at være forstoppet?

Det er altid vigtigt at finde ud af hvorfor man er forstoppet – skyldes det fx bare, at man i en periode har drukket for lidt eller skyldes det underliggende sygdom? Hvis du er i tvivl om dine symptomer, bør du altid tage en tur forbi din læge – forstoppelse kan være et tegn på at andet – og mere alvorligt – er galt.

Forbigående forstoppelse er ikke farligt, men det kan selvfølgelig være rigtig ubehageligt.

Længerevarende og kronisk forstoppelse kan give en lang række problemer som fx hæmorider og udfald af endetarmen (prolaps), divertikler og udposninger på tarmen, rifter og bylder ved endetarmsåbningen og generelt generende oppustethed, mavesmerter og manglende velvære.

Hvad kan du selv gøre ved forstoppelse?

Der er en lang række tiltag du kan afprøve, hvis du lider af forstoppelse. Har du længe lidt af forstoppelse – og er du måske nødt til at tage afføringsmidler regelmæssigt for at komme af med din afføring – så er det ikke sikkert at nedenstående ‘husråd’ vil være tilstrækkelige. Der kan det være en rigtig god ide at opsøge en behandler, der vil kunne hjælpe dig med at finde ud af, hvordan du bedst og mest effektivt sætter ind med de rette kosttilskud og naturlægemidler for at kickstarte processen mod en fordøjelse i balance.

Find ud af hvorfor du lider af forstoppelse
Måske lider du pludseligt og forbigående af forstoppelse og kan klare dig med ekstra vand og en portion svesker eller måske lider du mere permanent af træg fordøjelse og forstoppelse. Særligt hvis der er tale om en permanent tendens, er det vigtigt at finde frem til den eller de underliggende årsager, der ligger til grund. Hvis din forstoppelse fx er opstået som bivirkning af medicinindtag, kan du spise nok så mange fibre og drikke nok så meget vand, men det er ikke sikkert at problemet bliver løst, så længe du forsat tager medicinen. Det samme gælder fx, hvis din forstoppelse skyldes lavt stofskifte – så længe stofskiftet ikke behandles og reguleres, kan det være svært at få gang i fordøjelsen. Omvendt kan det være, at din træge fordøjelse bare skyldes, at du ikke spiser fibre nok og der vil behandlingen være nem at gå til, da det blot handler om at skrue fiberindtaget op.

Stimuler din mavesyre
Ved tendens til forstoppelse ses ofte, at mavesyren også er lav (typisk har man faktisk forstoppelse netop FORDI, at mavesyren er lav). Du kan læse mere om lav mavesyre og finde en række gode råd til hvordan du stimulerer den og dine fordøjelsessafter generelt lige her.

Spis tilpas mange fibre
Spis hverken for mange eller for få fibre – begge ekstremer kan nemlig resultere i forstoppelse. Find den balance, som passer til dig. Sundhedsstyrelsen anbefaler at voksne indtager min. 25-35g kostfibre dagligt, så start evt. ud med den vejledning som en rettesnor. Du finder kostfibre i fx grøntsager, frugt, bælgfrugter og fuldkorn. Pr. 100g indeholder fx rugbrød typisk 5-8g kostfibre, rå kikærter typisk 12g kostfibre, avocado typisk 5g kostfibre, broccoli typisk 3g kostfibre, hindbær typisk 4g kostfibre, osv. Hvis du er i tvivl om hvor mange gram kostfibre, der er i den mad du spiser, kan du finde masser af information om tusindevis af fødevarer i DTUs fødevaredatabase.
Tilskud af fibre (fx HUSK, chiafrø, malede hørfrø, osv.) kan være nødvendige i perioder, men bør generelt ikke erstatte fiberrige fødevarer i en varieret og velsammensat kost. Problemet med ukritisk brug af fibertilskud kan i øvrigt også være, at tarmen bliver ‘doven’ og vender sig til de mange fibre (som når givet som tilskud, jo leveres på en noget anden og mere koncentreret måde end via almindelige ‘hele’ råvarer).

Spis nok fedt
Hvis du spiser meget fedtfattigt kan det gå ud over din fordøjelse og bl.a. resultere i forstoppelse. Du kan læse mere om sunde fedtkilder i kosten i indlægget ‘Får du fedt nok? Fakta om fedtsyrer‘.

Spis hverken for store eller for små portioner
Ligesom med fiberindtaget gælder det også for din generelle madmængde, at du skal finde den mængde, der er tilpas for dig. Du skal spise nok til, at din fordøjelse har noget at arbejde med, men du skal samtidigt ikke spise så store portioner, at du overanstrenger din fordøjelse og de processer, som skal sættes i gang for at fordøje din mad. Vi er alle forskellige. For nogle fungerer det bedst at spise 3 større hovedmåltider om dagen, hvor fordøjelsen får gode lange pauser imellem måltiderne (men altså lidt større mængder mad pr. måltid), mens det for andre fungerer bedre at spise 5-6 mindre måltider om dagen, hvor hyppigheden af måltiderne altså er større, men mængden af mad pr. måltid mindre og lettere fordøjelig. Prøv dig frem.

Spis primært varmebehandlet grønt
Hvis du lider af forstoppelse – eller din fordøjelse på anden måde er meget belastet – så kan det være en stor hjælp for din mave, at du varmebehandler dine grøntsager, inden du spiser dem. Varmebehandlet grønt er langt nemmere at fordøje, hvis din mave i forvejen er lidt udfordret.

LOW FODMAP
LOW FODMAP er en diæt udviklet særligt til mennesker med irritabel tyktarm. Diæten omhandler udelukkelse og restriktion af specifikke kulhydrater grundet den måde disse nedbrydes på i fordøjelsen. Har du problemer med at nedbryde visse kulhydrater kan det nemlig give symptomer som forstoppelse, oppustethed, mavesmerter, men også fx diarre. Man kan komme langt med LOW FODMAP diæten, hvis den er det rigtige valg for en. Det er dog langt fra det rigtige valg for alle og derfor måske ikke et oplagt førstevalg (mange finder diæten noget besværlig og restriktiv og langt fra altid virkningsfuld), når du lige starter ud på din rejse mod en fordøjelse i balance. Hvis du har prøvet meget forskelligt og har lyst til at prøve LOW FODMAP diæten af, så findes der mange gode bøger og hjemmesider om emnet. Det kan desuden være en stor hjælp at alliere sig med en behandler, hvis du ikke har mod på at ‘stå alene’ med kosten.

Drik nok
Igen igen igen handler det om balance og den rette mængde for dig. Kig på din kost i øvrigt – spiser du masser af væskeholdig frugt og grønt, så kan du måske drikke lidt mindre, men generelt for de fleste er 1½-2½ L tilført væske pr. dag en meget god ramme. Dit væskebehov afgøres bl.a. af dit køn, din alder, dit aktivitetsniveau, m.fl. Konkret for din fordøjelse er det vigtigt, at der tilføres tilstrækkelig væske, så de kostfibre, som du har spist kan suge til sig, svulme op og danne en fin og fyldig afføringsmasse (ja, sådan er det nu engang…). Men husk på, at mere ikke altid er bedre – du kan nemlig også drikke for meget og det kan – ligesom hvis du drikker for lidt – også have negativ indflydelse på din fordøjelse. Hvis du drikker alt for meget væske hver dag (og måske samtidigt ikke spiser tilstrækkeligt (naturligt) salt), så kan du skylle værdifulde mineralsalte og elektrolytter ud af kroppen. Mineraler og elektrolytter har afgørende betydning for kroppens regulering af væskebalancen og har i den forbindelse også indflydelse på fordøjelsen. Det er bl.a. også derfor, at det ikke er unormalt at se, at mennesker, der spiser meget saltfattigt og/eller drikker store mængder vand, har fordøjelsesproblemer (og ofte er forstoppede). Drik primært rent vand og suppler gerne med urteteer og grønne juicer. Kaffe, sodavand, øl og hvad man ellers kan finde på at argumentere for skal med i væskeregnskabet, bør måske ikke udgøre så stor en andel af det daglige væskeindtag, at de reelt bør regnes med? Fokuser hellere på at slukke tørsten i rent vand og overvej så lige om 1-1½ L kaffe dagligt egentligt er nødvendigt (eller sundt i øvrigt?).

Drik primært lunt og varmt
Kolde væsker kan ‘chokke’ fordøjelsen, så det kan virke afslappende og lindrende overvejende at drikke lune og varme ting. Prøv fx wise water – fordøjelseste, urtete, kogt vand (evt. blandet op med koldt vand for en lun drik), osv.

Bevæg dig i det daglige og dyrk regelmæssig motion
Motion og bevægelse stimulerer tarmperistaltikken (de rytmiske bevægelser som fører (maden og senere) afføringsmassen mod exit) og din tarmmuskulatur i øvrigt. Gå en rask tur, tag trapperne, meld dig til en spinning time eller et yogahold – alt tæller som positiv påvirkning. Vælg de blidere aktiviteter som fx gåture og yoga (eller hvad du nu kan lide), hvis du fx er meget forstoppet og synes, at det er ubehageligt (og måske smertefuldt) at lave mere intense aktiviteter.

Begræns stress og stressende faktorer mest muligt
Stress påvirker din fordøjelse. Måske kender du alt til hvordan følelser, bekymringer, dårligt humør og stress kan ‘sætte’ sig i maven. Ifm. stress og fordøjelsen spiller vagusnerven en vigtig rolle.
Vagusnerven er en kranienerve, der bl.a. har stor betydning for fordøjelsen og om den fungerer som den skal.
Vagusnerven tilhører det parasympatiske nervesystem og den videresender beskeder og informationer mellem hjernen og forskellige kropsdele – fx også mavesækken og tyktarmen. Når vagusnerven påvirkes negativt, kan det have en bremsende virkning på fordøjelsen og der kan opstå problemer som forstoppelse, relux, m.fl. Du kan påvirke vagusnerven positivt via fx meditation, vejrtrækningsøvelser og en lang række andre øvelser (bl.a. gurgling, sang, m.fl. – prøv at google det) eller du kan opsøge manuel behandling hos fx en osteopat, hvis du skønner, at du har behov for at arbejde mere intensivt med (frisættelse af) nerven.

Gå på toilettet, når trangen melder sig
Når du mærker, at du skal på toilettet, så gør det! Mange af os er rigtig gode til at holde os, når vi ikke lige synes, at vi har tid eller når vi måske tænker, at det er pinligt eller ubelejligt at gå på toilettet. Hvis du er en af dem, der holde sig af de ‘forkerte’ årsager, så tænk seriøst over om du hellere vil være forstoppet eller om du – som alle andre – også bare skal få overstået toiletbesøget, når trangen melder sig? Giv dig i øvrigt god tid, når du sidder på toilettet – det tager alligevel sjældent mere end et par minutter uanset, men at prøve at forcere tingene kan bremse systemet helt.

Tag målrettede kosttilskud
Udover at fokusere på kost, væske, bevægelse, stress og toiletvaner, så er der også stor hjælp at hente i naturmedicinsk behandling med målrettede kosttilskud og naturlægemidler. Tilskud vil være helt essentielle, hvis du lider af svær forstoppelse eller måske prøver at erstatte konventionelle afføringsmidler med mere naturlige tiltag. Der findes bl.a. rigtig gode urtetilskud og homøopatiske midler til forstoppelse og det er nogle af de midler jeg oftest ordinerer i min behandling af forstoppelse. Naturligvis også i samspil med probiotika (der findes produkter formuleret specifikt til forstoppelse – super smart!), relevante kostråd, mv. – der er så mange rigtig gode muligheder for naturmedicinske behandling af forstoppelse! Hvis du er i tvivl om naturmedicinsk behandling vil være det rette for dig, er du altid velkommen til at kontakte mig på mail@sabinemurati.dk

Det var lidt om nogle af alle de mange ting, som du kan tænke ind over og prøve af, hvis du lider af forstoppelse – listen er ikke udtømmende og der er mange mange andre tiltag, som også kan afprøves.

Som naturopath har jeg masser af virksomme tiltag og hjælpemidler i min værktøjskasse og det er så skønt at tage dem i brug og se hvordan de hjælper folk med at få styr på deres fordøjelse!

Lider du af forstoppelse?
Lider du af forstoppelse og vil du gerne have hjælp til hvordan du med naturlige midler kan få din fordøjelse i balance igen, så er du meget velkommen til at kontakte mig på mail@sabinemurati.dk. Du kan komme rigtig godt fra start med ovenstående ‘husråd’, men ofte skal der mere til for at komme hele vejen rundt om problematikken. Jeg er klar til at hjælpe dig med en målrettet og skræddersyet plan, der passer til netop dig og dine behov.
Du kan læse mere om konsultationer og hvad jeg tilbyder her.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev!
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du en rabatkode, så du kan spare 25% på din første konsultation samt eBogen ‘Boost dit immunforsvar’, når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

Høfeber skyldes oftest overfølsomhed overfor pollen, men kan også skyldes overfølsomhed overfor fx husstøvmider, kæledyr og skimmelsvamp.

Udgangspunktet i dette blogindlæg er høfeber med symptomer forårsaget af pollen – altså pollenallergi.

Hvad er pollen?

Pollen dannes i blomsternes støvdragere og er mikroskopiske partikler, som ikke er synlige for det blotte øje.

Pollen fungerer egentligt, som en slags plantesæd, der spredes via forplantningsprocesserne fra træer, græsarter, planter og urter. Pollen cirkulerer i luften og kommer på den måde i kontakt med fx slimhinderne i vore næser.

Hvad er høfeber og hvad sker der i kroppen?

Høfeber kan betegnes som en overfølsomhed overfor luftbårne partikler fx pollen, dyrehår, støvmider m.fl.

En allergisk reaktion overfor fx birkepollen kan beskrives som en ’uhensigtsmæssig’ reaktion fra immunforsvaret – immunforsvaret (over)reagerer på en ellers ufarlig substans.

Kroppen har på et tidligere tidspunkt dannet IgE-antistoffer overfor fx birkepollen og derfor opstår der en (uhensigtsmæssig) immunreaktion næste gang, kroppen kommer i kontakt med allergenet (birkepollen).

IgE-antistofferne sætter sig fast på mastcellerne (som i høj grad findes i slimhinderne i fx næsen, luftvejene og øjnene), som bl.a. frigiver histamin og heparin.

Når et allergen kommer forbi og sætter sig på slimhinden frigives bl.a. histamin, som får kroppen til at reagere med de klassiske allergisymptomer som fx nysen, kløe, løbende næse og øjne, osv.

Konventionel behandling med antihistaminer forhindrer netop, at histamin forårsager de klassiske allergisymptomer.

Symptomer, som typisk ses ved høfeber
– nysen
– løbende næse og øjne
– tilstoppethed og trykkende fornemmelse i næse, pande og bihuler
– kløende næse og øjne
– røde øjne
– rødt og kløende udslæt
– udtalt træthed
– vejrtrækningsproblemer og hoste
– m.fl.

Diagnosticering

Diagnosticering af høfeber foregår hos egen læge. Lægen skal sikre sig, at symptomerne ikke skyldes anden sygdom.

Når andre årsager er udelukkede, foretages ofte en priktest og/eller blodprøvetagning for specifikke IgE-antistoffer mod forskellige allergener. Din læge vil på den baggrund kunne fortælle dig, hvad du er allergisk overfor.

Konventionel behandling af høfeber
Antihistamin
Binyrebarkhormon
Vaccination

Krydsallergier

Når man er allergisk overfor en eller flere typer pollen, kan man have krydsallergier overfor forskellige andre slags pollen samt diverse fødevarer.

Det er meget forskelligt fra person til person i hvilket omfang krydsallergier påvirker dem.

Nogle oplever slet ingen krydsallergier, andre har problemer periodevist (i pollensæsonen), mens andre igen har problemer hele året rundt.

Nogle oplever kun få og lette symptomer som fx let kløe i munden, lettere hævede læber, mund og svælg, løbende næse, m.fl. hvor andre reagerer mere kraftigt med fx kløe i ørerne, vejtrækningsproblemer, astma, hoste, nældefeber, m.fl.

Hvis du ved, at du lider af pollenallergi, kan det være en god ide at være obs på eventuelle krydsallergier, så immunforsvaret ikke provokeres unødvendigt.

Birkepollenallergi kan udløse krydsreaktion med:
– Hassel, el, elm, bøg, ask
– Æble, pære, blomme, kirsebær, kiwi, fersken, nektarin
– Gulerod, kartoffel, tomat, selleri, dild, fennikel, estragon, løvstikke
– Hasselnød, mandel, valnød, jordnød, cashewnød, kokosnød, paranød

Græspollenallergi kan udløse krydsreaktion med:
– Andre græsarter, visse kornsorter
– Appelsin, melon
– Bønne, kikært, ært, linse, tomat, soja
– Jordnød

Bynkepollenallergi kan udløse krydsreaktion med:
– Krysantemum, kamille, mælkebøtte
– Melon, banan
– Knoldselleri, blegselleri, gulerod, grøn peber, solsikkefrø, persille, pastinak, purløg, dild, fennikel, estragon, løvstikke

Kilde: www.allergiguiden.dk

Hvad kan du selv gøre?

Udover at være opmærksom på eventuelle krydsallergier, kan du kigge nærmere på din kost, forskellige kosttilskud og naturlægemidler og generelt understøtte og styrke dit immunforsvar og din fordøjelse.

Kosten

Der er rigtig mange mennesker, der oplever bedring i deres allergisymptomer, når de spiser en kost bestående af naturlige fødevarer – rene proteinkilder fra kød, fjerkræ, fisk og æg, masser af grøntsager, frugt, gode fedtstoffer fra sunde olier, nødder, kerner, frø, syrnede mælkeprodukter, fuldkorn, bønner og linser.
Altså en sund og varieret kost med et minimalt indhold af hvidt sukker og mel, junk food og færdigretter, osv.
Jeg har skrevet lidt om anitinflammatorisk kost, som er en rigtig god kostmodel også ifm. med høfeber og pollenallergi – læs mere her.

Nogle oplever også rigtig gode resultater ved at udelukke fx mælk og gluten (eller alle kornprodukter) i en kortere eller længere periode – dette kan særligt være givende, hvis der er intolerancer og/eller en meget belastet fordøjelse.

Kosttilskud og naturlægemidler

Der findes en lang række kosttilskud med potentielt god effekt ved allergier – fx:

Homøopatiske lægemidler – der findes rigtig mange gode homøopatiske midler mod høfeber og allergi fra fx firmaerne Pekana, Allergica, Dr. Reckeweg og Heel. De forskellige midler har forskellige egenskaber – nogle virker meget ‘allround’, hvor andre virker specifikt på fx kløende og løbende øjne, nysen, osv. De homøopatiske midler findes typisk i dråbe- eller pilleform og der findes også gode næsespray og øjendråber. Homøopatiske lægemidler kan bruges af alle og virker ikke sløvende, som konventionel medicin kan gøre.

Urter og medicinske svampe – der findes mange forskellige slags urter og medicinske svampe, som alle har enten direkte virkning mod allergiske reaktioner eller har en generelt styrkende og regulerende virkning på immunforsvaret.

C-vitamin – c-vitamin, i relativt høje doser, har antihistaminvirkning.

D-vitamin – d-vitamin regulerer mange processer i kroppen og er meget vigtigt for et optimalt fungerende immunforsvar. At have tilstrækkeligt d-vitamin i blodet vil altså kunne have betydning for den måde dit immunforsvar reagerer på.

Probiotika – mælkesyrebakterier (gavnlige tarmbakterier) styrker immunforsvaret. 70-80% af immunforsvaret sidder i tarmen og de gavnlige tarmbakterier har stor indflydelse på immunresponsen ved diverse påvirkninger.

Rå honning – rå honning indeholder pollenrester og hvis du vælger lokal honning, så får du netop også den pollensammensætning, som er omkring dig i det daglige. Ved at indtage honning med pollenrester i, kan du ‘opøve’ en vis tolerance overfor de forskellige typer pollen og det kan styrke dit immunforsvar og mildne din allergi. Vær opmærksom på, at denne strategi måske ikke er den rette for dig, hvis du er meget sensitiv.

Da allergi ofte er tæt forbundet med fordøjelsesproblemer, kan det i øvrigt være en god ide at arbejde målrettet med fordøjelsen og tarmsundheden (læs mine artikler om leaky gut – utæt tarm og lav mavesyre, der begge kan være yderst relevante emner ved høfeber og pollenallergi).

Kom hurtigst muligt fra A til B – få hjælp til at behandle din høfeber naturligt!

Som du måske har fået indtryk af, så er der rigtig meget at gøre ved høfeber og pollenallergi med naturlige midler – men, at det kan være lidt svært at overskue, hvad der lige præcis er det rette for dig ift. kost, kosttilskud, naturlægemidler og strategier i øvrigt.

Det kan virke som lidt af en jungle, når du prøver at navigere rundt i alle mulighederne!

Det er her, at jeg kommer ind i billedet.

Som naturopath kan jeg hjælpe dig med at få lagt en overskuelig og realistisk plan over hvilken kost du skal spise, hvilke kosttilskud og naturlægemidler, der er de rette for dig, samt hvad du ellers kan gøre af gavnlige tiltag.

Har du spørgsmål eller vil du bestille tid til en konsultation, så er du velkommen til at kontakte mig på mail@sabinemurati.dk og du kan læse mere om konsultationer og hvad jeg tilbyder her.

Kunne du li’ indlægget?
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du eBogen ‘Boost dit immunforsvar’ samt mailserien ‘De 7 bedste tips til en vinter med færre sygedage’ , når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

I dag får du lidt specifik info om blomkål samt en lækker opskrift på blomkålsbøffer med nem salsa (virkeligt lækkert grønt tilbehør og så nemt at lave!).

Blomkål (Brassica oleracea var. botrytis) skulle efter sigende stamme fra Lilleasien, men dyrkes i dag over det meste af verden.

Som du kan se på billedet ovenfor, så findes blomkål i flere forskellige farver – mest kendt er nok det hvide kålhoved, mens de lilla, gule og grønne kålhoveder ses oftere og oftere i handlen.

De farvede kålhoveder er ikke, som nogle tror, farvede kunstigt, men er naturligt fremavlet.

Lilla blomkål får fx sin farve fra sit naturligt høje indhold af anthocyaniner. Anthocyaniner har kraftige antioxidative egenskaber og er bl.a. gode til at neutralisere frie radikaler og hæmme inflammation i kroppen (det er fx bl.a. også anthocyaninerne i blåbær, der gør dem så sunde).

Støder du på de lilla (eller gule eller grønne) blomkål, når du handler, så prøv dem endelig for ekstra næringsstoffer og øget variation i kosten.

Blomkål har ikke en voldsomt imponerende næringsprofil, udover sit indhold af kostfibre og svovlforbindelser.
Disse er dog rigeligt for, at blomkål kan betragtes som en super sund – og ekstremt kaloriefattig spise (24 kalorier pr. 100g) – og det er derfor bare med at få brugt det relativt smagsneutrale kål mest muligt i madlavningen – fx i mos, supper, dampet, stegt og bagt, rå i salater, stegte som ris, som base for sauce (tænk fx på en lækker blomkålsbearnaise), i smoothies, osv.

Blomkålsbøffer med nem salsa

Grønt tilbehør til 4 personer
Blomkålsbøffer
1 stort hoved blomkål
Himalayasalt og sort peber
Olivenolie til stegning
Salsa
400g små smagfulde tomater
1 grøn peberfrugt
100g rødløg
2 fed hvidløg
1 stor potte frisk basilikum
Dressing af mild olivenolie, citronsaft og Himalayasalt

Blomkålsbøffer
1. Rens kålhovedet for blade og snavs.
2. Skær blomkålshovedet ud i ca. 1½ cm tykke skiver – det er hele kålhovedet, der skal skæres op på denne måde.
3. Krydr skiverne med Himalayasalt og sort peber og steg dem på en pande, i olivenolie, over middel varme.
4. Blomkålsbøfferne skal steges indtil de er møre og har taget godt farve – det tager ca. 15-20 minutter (husk at vende skiverne forsigtigt undervejs).
5. Steger du skiverne i flere hold, kan de holdes varme i en forvarmet ovn på 100C.
Salsa
1. Skær tomaterne i fine tern.
2. Halver peberfrugten, fjern stilk, frø og frøstole og skær den i fine tern.
3. Pil rødløget og skær det i fine tern.
4. Pil hvidløgsfedene og skær dem i meget fine tern.
5. Hak basilikumen fint.
6. Rør grøntsagerne sammen og overhæld salsaen med en dressing af olivenolie, citronsaft og Himalayasalt.
Retten samles
1. Anret blomkålsbøfferne på et stort fad og fordel salsaen over dem.

Andre opskrifter med blomkål
Sushi med sticky gulerodsris og laks
Fish ‘n’ Chips
Boller i karry med blomkålsris
Kebabs med blomkålscouscous
Hakkebøffer med kål og persillepesto
Blomkålstoast med kylling og grønt
Steg, lun blomkålssalat og svampe
Mortens and med blomkålsmos
Blomkålssalat med urter og radiser
Blomkålssalat med peberfrugt og persille

Har du spørgsmål til naturmedicinsk behandling? Få svar i min gratis telefontid!
Stil spørgsmål og få svar på om naturmedicinsk behandling er det rette for dig i en kort og uforpligtende samtale.
Jeg tilbyder gratis telefontid 3 gange om ugen, hvor du kan få svar på dine spørgsmål.
Du kan læse mere om min gratis telefontid her

Kunne du li’ indlægget?
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du eBogen ‘Boost dit immunforsvar’ samt mailserien ‘De 7 bedste tips til en vinter med færre sygedage’ , når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

Mine shots er typisk variationer over ingefær- og citronsaft og frugtsaft – fx appelsin-, æble- eller som her fantastisk lækre granatæblesaft!

Jeg juicer ingefær og citroner (tak for tippet, Anne!) i større portioner og fryser den koncentrerede (og ultra ultra stærke) saft  ned i små glas eller isterningbakker.

På den måde skal (det lidt besværlige) juicearbejdet kun udføres en gang, men jeg har frisk koncentreret ingefær- og citronsaft til laaaaang tid.

Det er super nemt lige at opløse en isterning eller to i et shot, i en kop te eller til brug i madlavningen. Mega smart!

Jeg juicer normalt ca. 1 kg økologisk ingefær og 5-6 økologiske citroner – alt med skræl og hele molevitten.
Jeg juicer ingredienserne sammen, så det er en blandet ingefær-citronsaft.

Hvis du ikke har en juicer, kan du i stedet prøve at blende ingredienserne sammen i en stærk blender eller foodprocessor. Tilsæt vand (fx ½ L) og blend ingefær og citroner godt og grundigt sammen. Tilsæt mere vand (og blend igen), hvis massen virker for tyk. Si massen igennem en fintmasket si og evt. et osteklæde og pres mest mulig væske ud af pulpen.

TIP! Gem endeligt pulpen fra juice/blendning – den kan koges op med vand og fx peberkorn og lakridsrod til et super potent urteafkog, der også kan indtages som shot! Lad pulp, vand og evt. øvrige krydderier/urter simre under låg 1 times tid, si det og gem urteafkoget på skoldede flasker på køl.

Hvis du gerne vil vide lidt mere om hvorfor ‘Immunboosteren’ er sund, så kan du læse mere om nogle af ingrediensernes sundhedsfremmende egenskaber i det følgende – eller du kan hoppe direkte til opskriften nederst i indlægget. Immunboosteren egner sig i øvrigt fint som dagligt shot vinteren igennem.

Citron
Udover sit relativt høje indhold af c-vitamin (meget andet frugt og grønt indeholder dog langt mere c-vitamin, for lige at punktere forestillingen om, at citronen er en  af det mest c-vitaminholdige fødevarer, der findes) har citronen også meget andet spændende at byde på. Bl.a. en lang række ekstremt sunde bioflavonider, der findes i skallen og den hvide hinde. Flavoniderne har forskellige egenskaber bl.a. antibakterielle, men også anticancer egenskaber er blevet påvist. At citronens skal er særligt sund ses i øvrigt også på det langt højere indhold af vitaminer og mineraler (sammenlignet med saften) – fx omtalte c-vitamin, hvor skallen indeholder 129mg c-vitamin pr. 100g mod kun 46mg pr. 100g i citronsaft. Skallen indeholder fx også masser af calcium og en god portion kalium. For ikke at glemme alle de fordøjelsesstimulerende bitterstoffer, der sidder i skallen og den hvide hinde. Hvis du gerne vil have glæde af alle citronens fordele, så gør det til en vane at bruge hele frugten i din madlavning – fx som her, hvor hele citronen juices.

Granatæble
Granatæbler har været brugt som naturmedicin i tusinder af år. Man har fx brugt ‘æblet’ som frugtbarhedsfremmer (det er senere påvist, at granatæblesaft bl.a. øger testosteronniveauet samt blodtilstrømningen til kønsorganerne) og i behandlingen af smerter og infektioner fx mavesår.
Granatæbler er – i sundhedsøjemed – deres egen vægt værd i guld og der er ikke mange mennesker, som ikke vil have glæde af at indtage granatæble på regelmæssig basis – det er simpelthen bare en fantastisk sund frugt!
I nyere tid har forskningen bekræftet, at granatæble (typisk saften) bl.a. er sund for hukommelsen, vores hjerte-karsystem og, at granatæblekerner er guf for fordøjelsen. Kernerne tilfører masser af kostfibre og har faktisk også en vis probiotisk effekt. Granatæblesaft indeholder desuden mange af de samme sunde ting, som rødvin og mange udråber da også granatæblesaft til at være ligeså sund – eller sundere end rødvin (og som bonus kan granatæblesaft  jo som bekendt nydes af alle – også børn, da det ikke indeholder alkohol). Granatæbler hyldes også jævnligt som potent ‘anticancer-råvare‘ grundet frugternes rige indhold af antioxidanter og sunde plantestoffer. Jeg kan egentligt ikke se nogle grunde til ikke at indtage frugten, kan du?

Ingefær
Ingefær har en lang række terapeutiske anvendelser og er skattet verden over for alt lige fra dens evne til at virke kvalmestillende, slimdrivende, antiinflammatorisk, antibakteriel og meget mere.
Brug ingefær med rund hånd i den daglige madlavning, drik det i juicer og shots og skru gevaldigt op for indtaget, hvis du er blevet syg med en forkølelse eller luftvejsinfektion. Ingefær virker generelt desinficerende på luftvejene og hjælper med at løsne slim. Ingefær har desuden også sveddrivende og febernedsættende effekt og er altså en rigtig god urt at tænke ind over den naturlige (eller supplerende) behandling af diverse forkølelser og luftvejsinfektioner. Særligt friskpresset ingefærjuice er potent og virksomt og bør drikkes i shots og som te, hvor juicen blandes op med varmt vand og honning og drikkes dagen igennem.
OBS! Ingefær kan have blodfortyndende effekt – tager du blodfortyndende medicin, bør du derfor snakke med din læge, inden du begynder at indtage større mængder.

Immunbooster med granatæble, citron og ingefær – til 1 shot
Saften af 1 stort granatæble
2-4 spsk. ingefær-citronsaft

1. Skær granatæblet over og pres det på en appelsinpresser (det kan bare være sådan en lille glasdims) på samme måde, som du ville presse en appelsin (drej dog mindre på granatæblet, men mas i stedet kernerne ind mod ‘presseren’, så saften presses ud).
2. Bland granatæblesaft og ingefær-citronsaft sammen og drik straks (brug evt. sugerør) – bottoms up!
3. Så er der vidst bare tilbage at mærke velværen sprede sig i din krop…

Har du spørgsmål til naturmedicinsk behandling? Få svar i min gratis telefontid!
Jeg tilbyder gratis telefontid tre gange om ugen – i telefontiden kan du få en snak med mig om, om naturmedicinsk behandling er det rette for dig. Der er tale om en kort og uforpligtende samtale, hvor du kan få en ide om, hvad jeg kan hjælpe dig med. Du kan også bruge telefontiden, hvis du har brug for et godt råd ift. en afgrænset og ukompliceret problematik – fx et godt råd til ondt i halsen, det bedste hostestillende middel, osv.
Du kan læse mere om min gratis telefontid her

Kunne du li’ indlægget?
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du eBogen ‘Boost dit immunforsvar’ samt mailserien ‘De 7 bedste tips til en vinter med færre sygedage’ , når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

Men da de forskellige kåltyper har rigtig meget til fælles, så synes jeg alligevel, at det var mere passende at starte ud med et mere generelt skriv om hvad kål egentligt generelt er for en størrelse; hvad det typisk indeholder og hvorfor det typisk er sundt (med fokus på et par specifikke sundhedsområder).

Så vi starter altså her med det generelle skriv – indlæg om fx hvidkål, broccoli, osv. kommer senere.

Grundlæggende er jeg faktisk ret imponeret over, hvor sindssygt stort planteriget er.

I fødevarekontekst er det næsten skræmmende (i hvert fald lidt trist) at tænke på, hvor få forskellige fødevarer vi faktisk spiser ift. hvor nærmest uendeligt mange spiselige planter og afgrøder, der findes.

Kål kommer fx fra en gigantisk botanisk familie – en familie, som du sikkert allerede kender (hvis ikke, så kan du lære den nærmere at kende her).

Brassicaceae er det latinske navn for kåltypernes botaniske familie.

På dansk hedder Brassicaceae ‘korsblomstfamilien’ og det lyder måske mere velkendt for de fleste.

At spise grøntsager fra korsblomstfamilien anbefales i hvert fald jævnligt fordi, at de korsblomstrede grøntsager er super sunde!

Der findes over 350 slægter under korsblomstfamilien og Brassica er én af dem.

Under slægten Brassica findes ca. 30 arter og en af dem er Brassica oleracea, som også kaldes havekål.

Under arten Brassica oleracea findes adskillige sorter og det er her vi finder alle de forskellige kåltyper – fx Brassica oleracea var. capita – bedre kendt som hvidkål.

Selvom der naturligvis er variationer og afvigelser de enkelte kåltyper imellem, så kan man alligevel godt snakke overordnet om fordelene ved at spise kål helt generelt – de sunde stoffer, forbindelser og egenskaber går nemlig igen de forskellige kåltyper imellem.

Sundhedsfordele ved at spise kål – helt generelt

Vitaminer og mineraler – de forskellige kåltyper er generelt rige på en række vitaminer og mineraler. Særligt indholdet af a-vitamin, b-vitaminer, c-vitamin, k-vitamin, calcium og magnesium er bemærkelsesværdigt, men indholdet varierer en del alt efter hvilken type kål, man vælger. En god tommelfingerregel er at tænke på grønkål og broccoli, som de mest næringsrige – kan du finde rød/lilla grønkål og broccoli, så bliver det ikke bedre!

Svovl – de korsblomstrerede grøntsager indeholder svovlholdige kemikalier – glucosinolater. Det er indholdet af disse svovlholdige kemikalier, der gør, at de korsblomstrerede grøntsager har den skarpe lidt kradse aroma og let bitre smag. Når vi spiser og fordøjer de korsblomstrerede grøntsager, nedbrydes glucosinolaterne til andre former af biologisk aktive komponenter. Bl.a. indoler og isothiocyanater (sulforaphan fx), som er nogle af de mest velundersøgte stoffer (ift. kål og sundhed) og det er ofte disse (eller den potentielt sundhedsfremmende effekt af disse stoffer), der henvises til, når kål prises for sine sunde superkræfter.

Fibre – kål er en grov og mættende spise og det skyldes bl.a. indholdet af kostfibre. Kål indeholder typisk 2-6g kostfibre pr. 100g, hvor grønkål ligger i toppen med et indhold på 6,2g pr. 100g. Kostfibre er vigtige for vores fordøjelse og mæthedsfornemmelse og i øvrigt en essentiel nøglefaktor i forebyggelsen af en række livsstilsygdomme – herunder visse hjerte-karproblematikker og kræftformer. Det anbefales, at voksne hver dag indtager ca. 25-35g kostfibre og i det regnestykke kan kål supplere med masser af sunde fibre.

Lav på kalorier – dette er naturligvis ikke et mål for sundhed i sig selv, men måske alligevel værd at tage med i betragtning. Kål indeholder typisk mellem 20 og 50 kalorier pr. 100g, hvor rosenkål er den mest energitætte med et indhold på 53 kalorier pr. 100g. Uanset hvordan man vender og drejer det, får man dog utroligt meget mad for sine kalorier, hvad enten man vælger rosenkål eller hvidkål. Kål er så kaloriefattigt at alle – uanset kost eller diætretning – kan spise med.

Kål og kræft

Indoler og isothiocynater har mange forskellige arbejdsgange, når det kommer til deres anti-cancer effekt.

De hjælper bl.a. med at deaktivere potentielt kræftfremkaldende stoffer, ved at beskytte vore celler mod DNA skader, ved at inducere celledød (apoptose – når syge celler ’beordres’ af kroppen til at dræbe sig selv), ved at mindske tumorers evne til at danne nye blodkar (som ellers hjælper til, at de kan vokse sig større og stærkere), samt har en række antibakterielle, antivirale og antiinflammatoriske egenskaber.

Ydermere har visse indoler stærke hormonregulerende egenskaber.
Indol-3-carbinol (I3C) og diindolylmethan (DIM) (DIM dannes i kroppen, når mavesyren nedbryder I3C) har begge østrogenmetabolismeregulerende effekt.

Det er bl.a. en positiv fordel ved østrogenfølsomme kræfttyper som fx visse typer brystkræft, kræft i underlivet samt prostatakræft.

DIM har i forsøg vist sig også at beskytte mod de skader, som stråleterapi (ifm. kræftbehandling) kan medføre.

I forsøg udført på rotter viste det sig, at de rotter som modtog tilskud af DIM i forbindelse med, at de blev udsat for dødelige doser stråleterapi i langt højere grad, end de rotter som ikke modtog DIM, overlevede behandlingen.
50% af rotterne, der modtog DIM, var således i live 30 dage efter den ellers dødelige behandling.
Lignende forsøg er også udført på mus og de positive resultater er tilsvarende fra rotteforsøgene.

Meget tyder på, at mennesker kan have god effekt af tilskud af DIM under strålebehandling for at beskytte det raske væv, som ellers også påvirkes under behandlingen.

De korsblomstrerede grøntsager er både essentielle, hvis du gerne vil forebygge kræft, samt kan være et uundværligt redskab i kosten, hvis du har kræft og gerne vil styrke din krop og din helberedelsesproces bedst muligt.

Kål og hjerte-karsundhed

Isothiocyanatet sulforaphan har vist lovende resultater i reguleringen af rotters blodtryk.

Rotter med forhøjet blodtryk fik i et forsøg koncentrerede mængder af sulforaphan – det viste sig, at stoffet arbejder ad specifikke metaboliske arbejdsgange, der målrettet sænker blodtrykket signifikant.

I hvert fald hos rotter.

Forskerne er enige om, at mængden af sulforaphan, som blev anvendt i forsøget med rotterne, ikke er mulig at spise for mennesker, men mener, at der alligevel vil være en potentiel målbar effekt hos mennesker, der dagligt spiser et bredt udvalg af de forskellige kåltyper.

Hyppigt Indtag af kål kan også være gavnligt for kolesteroltallet.

I England er der faktisk udviklet en særlig type broccoli, der indeholder to til tre gange mere af den naturlige komponent glucoraphanin (glucoraphanin omdannes til sulforaphan i kroppen).

Forsøgspersoner, der hver uge spiste 400g af den koncentrerede superkål, kunne efter 12 uger se et fald på 6% i deres LDL (det lede) kolesterol.

Det eneste forsøgspersonerne havde ændret i deres kost, var tilføjelsen af superkålet!

Om samme positive effekt på kolesteroltallet kan ses ved indtag af 2-3 x 400g broccoli om ugen, melder historien ikke noget om, men det er da værd at prøve, hvis man ønsker at sænke kolesteroltallet lidt ad naturlig vej.

Skal kål spises råt eller tilberedt?

Hvis du vil have mest mulig glæde af alle de gode sager i kål, så er det bedste bud formentlig, at du skal variere dit indtag imellem rå og varmetilberedt kål. Mængden og tilgængeligheden af nogle stoffer øges nemlig via varmepåvirkning, mens andre mindskes. Det er meget forskelligt, så varier dit indtag og spis lidt af hvert, tilberedt på forskellige måder – variation gør det i øvrigt også langt sjovere at spise sundt!

Er kål sundt for alle?

Personer med lavt stofskifte får tit at vide, at de skal holde sig fra korsblomstfamiliens grøntsager.

Det hænger sammen med, at de korsblomstrede grøntsager indeholder goitrogener.

Goitrogener er stoffer, der kan forstyrre stofskiftehormonernes balance og virke undertrykkende på skjoldbruskkirtlen, bl.a. ved at goitrogenerne blokerer skjoldbruskkirtlens optag af jod.

Der er dog rigtig mange fødevarer – udover kål – der indeholder goitrogener – fx også soja, jordnødder, hørfrø, spinat, sød kartoffel, jordbær, m.fl. så at undgå goitrogener fuldstændigt er for det første umuligt og dernæst heller ikke særlig sundt ift. alle de andre gode vitaminer, mineraler, antioxidanter, fibre mv., som findes i de goitrogenholdige fødevarer.

Der er efterhånden en del fremtrædende fagpersoner på stofskifteområdet, der sætter spørgsmålstegn ved anbefalingen om kategorisk at holde sig fra fx kål. Der diskuteres i højere grad om denne anbefaling kun er relevant for stofskiftepatienter med lavt jod. Og der diskuteres som altid i høj grad også om det i virkeligheden giver mere mening at fokusere på den antiinflammatoriske (kost)indsats, hvor kål jo er et fint indslag.

Som jeg ser det, handler det nok mest af alt om det individuelle udgangspunkt.

Spiser man ‘helt normalt’ fx skyr med havrefras om morgenen, rugbrød med pålæg og sparsomt grønt til frokost, kage til kaffen og kartofler og sovs til aften (lidt overdrevet billede – men alligevel (gennemsnitskvinden indtager kun lidt over 200g grøntsager dagligt og mænd lidt mindre!)), så er det nok ikke et par hundrede gram kål dagligt, der påvirker stofskiftet og hormonerne negativt. Omvendt, hvis man lever super sundt og spiser rigtig meget (særligt rå) kål hver eneste dag (og mangler man i øvrigt jod), så kan det snildt være, at kålindtaget går ind og påvirker stofskiftet negativt.

Uanset hvordan man vender og drejer det, så er faktum, at vi alle er forskellige og selvom vi fejler præcis det samme, så kan vore kroppe og immunforsvar reagerer vidt forskelligt på de samme påvirkninger.

For nogle stofskiftepatienter er det måske ikke en god ide at spise de goitrogenholdige fødevarer, mens andre måske ikke oplever negativ effekt – dette afgøres altid bedst ift. individuelle symptomer og prøvesvar.

Hvis du er stofskiftesyg bør du kende din jodstatus og supplere med jod, hvis det er nødvendigt.
Du kan med fordel også undgå grønne juice med masser af kål i, da mængden af goitrogener her, hurtig bliver meget høj. Slutteligt kan du også varmebehandle det meste af det kål du spiser, da varmebehandling af kål, nedbringer indholdet af goitrogener en del.

Alt i alt er et afslappet forhold til kål, hvor det spises i normale mængder – både råt og varmebehandlet – måske nok det sundeste både krop, immunforsvar og stofskifte taget i betragtning (selvfølgelig altid med fokus på det individuelle udgangspunkt).

Det var LIDT af alt det, der er at sige om kål – jeg håber, at du fandt informationerne spændende og brugbare.

Som sagt kommer der individuelle opslag for nogle af de forskellige kåltyper i fremtiden og jeg sørger selvfølgelig for at indsætte link til indlæggene nedenfor i denne post.

Viden om – blomkål
Viden om – hvidkål

Har du spørgsmål til naturmedicinsk behandling? Få svar i min gratis telefontid!
Stil spørgsmål og få svar på om naturmedicinsk behandling er det rette for dig i en kort og uforpligtende samtale.
Jeg tilbyder gratis telefontid 3 gange om ugen, hvor du kan få svar på dine spørgsmål.
Du kan læse mere om min gratis telefontid her

Kunne du li’ indlægget?
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du eBogen ‘Boost dit immunforsvar’ samt mailserien ‘De 7 bedste tips til en vinter med færre sygedage’ , når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

Det er selvfølgelig din mavesyre!

Og tillad mig i øvrigt lige at forklare det med flismaskinen og elitesoldaten.

Det skal nemlig forstås således, at din mavesyre hjælper dig med både at nedbryde og findele den mad, som du spiser (flismaskinen) samtidigt med, at mavesyren nedkæmper og udrydder de sygdomsfremkaldende bakterier, vira og skadelige substanser, som du hver dag indtager via din mad, dit åndedræt, osv. (elitesoldaten).

Ikke dårligt, vel?

Vores mavesyre får desværre sjældent så meget ros, som den burde, når vi snakker sundhed. Faktisk forholder det sig ofte lige modsat. Mavesyre fremstilles ofte som en dårlig ting. Som noget skadeligt. Som noget, der skal begrænses og neutraliseres. Og det er en skam, når rigtig mange mennesker faktisk ikke har problemer med for meget mavesyre, men derimod for lidt.

Det er en problematik, jeg arbejder meget med i min klinik. For når mavesyren er lav, er der et hav af symptomer og sygdomme, der kan opstå eller forværres. Mavesyren er nemlig super vigtig for vores generelle sundhedstilstand. Den kan betragtes som en af grundstenene for en sund og velfungerende krop og derfor arbejder jeg rigtig meget med, hvordan mavesyren styrkes og stimuleres hos mine klienter i min klinik.

Lav mavesyre er ikke et anerkendt problem

At have for lav mavesyre er (modsat at have for meget mavesyre) ikke rigtig noget, der anerkendes i det konventionelle sundhedsvæsen.

Når folk går til lægen og beskriver symptomer som sure opstød, brændende fornemmelser op i halsen, svien i maven, m.fl., så tænker de fleste læger straks, at patienten har for meget mavesyre og der bliver udskrevet enten syreneutraliserende eller syrepumpehæmmende medicin.

I langt de fleste tilfælde undersøges patienten ikke nærmere, inden medicinen udskrives.

Udover, at det kan være problematisk at sætte folk i medicinsk behandling (med potentielle bivirkninger) blot på skøn, så er der også et andet problem.

Symptomerne på for lidt mavesyre kan nemlig i høj grad ligne symptomerne på for meget mavesyre.

Mange har fx problemer med, at mavemunden (lukkemusklen mellem mavesæk og spiserør) er blevet slap og med en slap mavemund, kan mavesyren løbe tilbage/op i spiserøret – og det gør ondt!

Årsager til slap mavemund
– Lav mavesyre
– Bakteriel overvækst (gæringsproblematikker med luftdannelse til følge)
– Inflammation
– Sygdom – fx stofskifteproblemer
– Indtag af medicin (astma, NSAID)
– Indtag af provokerende fødevarer (fx stærk mad, fed mad, osv.)
– Fødevareintolerancer
– Stress
– Tyngdekraften (hvis man fx lægger sig ned lige efter at have spist)
– Mængden af mad

For manges vedkommende skyldes den slappe mavemund ironisk nok, at mavesyren er lav.
Den lave mavesyre kan resultere i bakteriel overvækst, som resulterer i gæringsproblematikker, som resulterer i luft/gasdannelse, som presser mavemunden åben, som tillader mavesyren fri passage til spiserøret.
Men som listen afslører, kan der også sagtens være andre årsager til en slap og udfordret mavemund.

Indersiden af mavesækken er beklædt med celler, der er beregnet til at håndtere og modstå mavesyrens ætsende virkning (ved bl.a. at producere beskyttende slim og bikarbonat (natron, som er basisk og syreneutraliserende), men spiserøret er ikke udstyret med den slags beskyttelse.

Syre i spiserøret gør derfor altid ondt og det er uanset om der så i øvrigt er for meget eller for lidt mavesyre i mavesækken.

Symptomer på lav mavesyre

Udover ‘fordøjelsesspecifikke symptomer’ (symptomer, som lokaliseres i fordøjelsen) er der også en masse symptomer, som lav mavesyre kan give, som ikke kommer til udtryk i fordøjelsen og derfor ikke nødvendigvis identificeres som fordøjelsesrelaterede.

Ikke-fordøjelsesspecifikke symptomer/tilstande, der ses i forbindelse med lav mavesyre
– Træthed og manglende energi – både efter indtag af måltider (særligt proteinrige) og generelt
– Nedtrykthed, depression og angst
– Mangel på nærringsstoffer som fx B12, folat, jern, calcium
– Hårtab
– Skøre og flossede negle
– Hudproblemer fx eksem
– Intolerancer, allergi og astma

Fordøjelsesspecifikke symptomer/tilstande, der ses i forbindelse med lav mavesyre
– Forstoppelse
– Diarre
– Vekslende afføringssmønster
– Oppustethed og bøvsen (tidligere måltider kan ‘smages’, når der bøvses)
– Sure opstød
– Svien i maven og i brystet
– Kvalme
– Ildelugtende prutter og afføring
– Tendens til hyppige infektioner (bakterielle, virale)
–  Overvækst af candida
– Ufordøjet mad i afføringen

Det er nok de færreste, der umiddelbart forbinder hårtab, flossede og skøre negle, udslæt, eksem og hyppige infektioner med lav mavesyre, men lav mavesyre kan være en medvirkende eller decideret hovedårsag til disse problemer.

Mavesyrens opgave er at nedbryde vores mad til molekylære bestanddele, som kan optages videre nedigennem fordøjelseskanalen, så kroppen kan få næring og byggesten fra den mad vi spiser.

Mavesyrens rolle er også at slå uhensigtsmæssige bakterier, vira og svampe ihjel, så vi ikke bliver syge af den mad vi spiser og til dels også den potentielle smitte vi hele tiden omgiver os med.

Altså ‘flismaskinen og elitesoldaten’, som jeg startede med at fortælle om.

Ikke-fordøjelsesspecifikke symptomer som hårtab, skøre negle og hudproblemer kan tolkes som symptomer på næringsstofmangler.

Når kroppen ikke har adgang til tilstrækkeligt med næringsstoffer (både makronutrienter som fx protein og fedtstoffer og mikronutrienter som vitaminer og mineraler) til vedligeholdelse af både organer og øvrigt væv, fx pga. lav mavesyre og dårlig proteinfordøjelse,  så prioriterer den.

De vigtigste kropsfunktioner, som fx organer og organfunktiioner, opretholdes, mens ting som hud, hår og negle ikke prioriteres. Det resulterer fx i hudproblemer, hårtab og usunde negle.

Proteinfordøjelsen
Den optimale fordøjelse af protein sker i et surt miljø med en pH-værdi på ca. 1-2.
Når pH-værdien er under ca. 2,5, fordøjes ca. 75% af proteinet i fx en bøf.
Når pH-værdien er 5 eller over, fordøjes kun ca. 25% af proteinet i fx en bøf.
pH-værdien hæves typisk til 5+ hos mennesker, der tager syreneutraliserende/syrehæmmende medicin.

Lav mavesyre sættes i øvrigt også i forbindelse med en lang række sygdomme herunder også meget alvorlige sygdomme som fx mavekræft, autoimmune sygdomme som leddegigt, knogleskørhed, m.fl.

Årsager til lav mavesyre

Rigtig mange mennesker lider i dag af fordøjelseproblemer – herunder også lav mavesyre.

Jeg vil gætte på, at omkring 8-9 ud af 10 af mine klienter har fordøjelsesproblemer.

De henvender sig måske på grund af noget helt andet og ser typisk slet ikke en sammenhæng mellem deres problem og deres fordøjelse, men der er meget ofte noget at arbejde med ad den vej og rigtig mange problemer kan typisk forbedres og løses via arbejdet med fordøjelsen.

Det er i øvrigt noget af det, jeg elsker ved at arbejde holistisk med menneskekroppen – at man tydeligt kan se, at der er så stærk en sammenhæng mellem de forskellige systemer i kroppen. Fx når en eksem bedres væsentligt via antiinflammatorisk kost, tilskud af fedtsyrer og probiotika eller når humør og sindstilstand boostes via specifikke typer pre- og probiotika.

Men tilbage til årsagerne. Der kan være mange årsager til lav mavesyre og det er naturligvis vigtigt at finde ud af hvorfor, at mavesyren er for lav, så problematikken ikke udelukkende symptombehandles.

Typiske årsager til lav mavesyre
– Indtag af syreneutraliserende og syrepumpehæmmende medicin
– Regelmæssigt indtag af natron som kosttilskud eller ‘kur’
– Alder (mavesyreproduktionen falder naturligt med alderen)
– Arvelige faktorer
– Stress
– Bakteriel overvækst i mave- og/eller tyndtarm
– Inflammation, irritation og utætheder i mavesækken
– Autoimmune sygdomme
– Stofskifteproblemer
– Strukturelle skævheder på rygsøjlen
– Traumer

Et landsdækkende problem

I 2015 var ca. 600.000 danskere på ’mavesårsmedicin’ (syreneutraliserende og syrepumpehæmmende medicin) og tallet er formentlig højere i dag, da tallet har været stødt stigende de sidste mange år.

‘Mavesårsmedicin’ udskrives hyppigt hos de praktiserende læger, medicinen er nem at tage og det kan være svært at stoppe igen.

Syreneutraliserende og syrepumpehæmmende medicin virker hæmmende og dæmpende på mavesyren, så længe man tager medicinen. Når man stopper med at tage medicinen, vil man typisk opleve at kroppen overproducerer mavesyre (rebound-effekten) og det kan give en række af de symptomer, som man tog medicinen mod i første omgang – blot i endnu værre grad end tidligere.

Således er man ’tvunget’ til at forsætte med at tage medicinen for at holde sig symptomfri og som sådan, kan man derfor godt se medicinen som afhængighedsskabende.

Hvis ‘alle’ tager medicinen, hvad er så problemet?

Indenfor naturmedicinsk behandling er fordøjelsen altid et væsentligt omdrejningspunkt for den enkeltes sundhed – og det er faktisk uanset om man har ondt i maven, astma, eksem, leddegigt eller er deprimeret.

Hvis ikke vores fordøjelse fungerer optimalt, kan vi ikke i tilstrækkelig grad nedbryde. omdanne og optage den mad vi spiser. Det betyder mangel på næringsstoffer og byggesten til vore celler og processer i kroppen.

Ligesom det er svært for en bygmester at opføre et flot og solidt hus uden de rette byggematerialer, så er det også svært for kroppen at holde sig sund, rask og stærk uden de rette amino- og fedtsyrer, vitaminer, mineraler, osv.

Set med de ’naturmedicinske briller’ er det derfor ikke en lille ting, at der bliver ordineret syreneutraliserende og syrepumpehæmmende medicin til så mange mennesker.

Mennesker, der måske har lav mavesyreproduktion i forvejen.

Det har i mange tilfælde vidtrækkende konsekvenser for folks generelle sundhedstilstand og særligt, når de tager medicinen i længere tid.

Alt, der har en potentiel virkning har nemlig også en potentiel bivirkning. Og som det fremgår af indlægssedlerne på de syreneutraliserende og syrepumpehæmmende præparater er de ingen undtagelse.

Syreneutraliserende midler har ikke en nær så lang liste af bivirkninger som syrepumpehæmmende midler, men syreneutraliserende midler anbefales typisk også kun til de personer, der oplever fem eller færre tilfælde af det, der kategoriseres som ’mavesyre-reflux, sure opstød, halsbrand, og spiserørs-katar’ månedligt.

For alle, der oplever mere end fem månedlige episoder, anbefales og udskrives typisk syrepumpehæmmende medicin.

Mundtørhed er en af mest kendte bivirkninger ved indtag af syrepumpehæmmere, men nærlæser man indlægssedlen på et tilfældigt standardpræparat, bliver det hurtigt tydeligt, at der er langt flere potentielle – og mere alvorlige – bivirkninger ved medicinen.

Almindelige – højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen: Diarré, forstoppelse, godartede polypper i mavesækken, kvalme, luft fra tarmen, mavesmerter, opkastning. hovedpine.
Ikke almindelige – højst 1 ud af 100 personer får bivirkningen: Væskeophobning i fx arme og ben, øget risiko for knoglebrud, svimmelhed, søvnighed, ændring i hudens følesans, betændelse i huden.
Sjældne – højst 1 ud af 1.000 personer får bivirkningen: Leverbetændelse, mundbetændelse, muskelsammentrækninger i luftrørene, øget risiko for infektioner pga. mangel på hvide blodlegemer, øget tendens til blødning pga. fald i antallet af blodplader, for lidt natrium i blodet, ledsmerter, depression, forvirring, uro og rastløshed, hårtab, overfølsomhed over for sollys, allergisk hævelse i ansigtet samt mundhulen og strubehovedet, allergiske reaktioner, anafylaktisk chok – en akut alvorlig allergisk tilstand, sløret syn.
Meget sjældne – højst 1 ud af 10.000 personer får bivirkningen: Blodmangel og øget risiko for infektioner pga. mangel på hvide blodlegemer, udvikling af bryster hos mænd, muskelsvaghed, aggressivitet, hallucinationer, hjernebetændelse pga. leversygdom, alvorlig hudreaktion, alvorlig hudreaktion hvor huden går til grunde, betændelsestilstand i nyren.

Når man tænker på, at mange af de læger og fagfolk, der forholder sig kritiske til det store (over)forbrug af syreneutraliserende og syrepumpehæmmende medicin, estimerer, at op imod 50-90% af alle, der spiser medikamenterne, slet ikke har brug for dem, så er der tale om rigtig mange mennesker, der udsætter deres helbred for alvorlige potentielle bivirkninger uden egentlig grund.

Mavesyren er essentiel for et godt helbred

En stærk mavesyre er essentiel for en sund og velfungerende krop.

En stærk mavesyre (og en velfungerende fordøjelse i øvrigt) danner grundlag for et godt nærringsstofoptag fra den mad og de eventuelle kosttilskud vi spiser.

Vi kan spise nok så sundt, men kan vi ikke nedbryde vores mad tilstrækkeligt, vil vi heller ikke være i stand til at kunne optage den tilstrækkeligt og det får kroppen altså ingen glæde af.

Netop derfor bør mavesyren være et naturligt fokus- og prioriteringspunkt for alle, der gerne vil holde sig sunde.

Har du for lav mavesyre?

Der findes forskellige måder at teste status på mavesyren på.

Heidelberg kapseltest
Heidelberg kapseltesten er den mest præcise og den kan give et helt konkret svar på mavesyrens faktuelle pH-værdi. Af hvad jeg ved, udføres denne test dog desværre ikke i DK.

IPA analyse
Det er muligt at få en indikation af mavesækkens sundhedstilstand (om den er inflammeret og utæt eller ej) via IPA analysen, som bruges til at påvise leaky gut – utæt tarm. Hvis analysen indikerer, at mavesækken er inflammeret og utæt, vil mavesyreproduktionen formentlig også være lav.
Testen er som sagt ikke beregnet til at berette om mavesyrestatus, men den kan give en indikation om tingenes tilstand. IPA analysen udbydes via private laboratorier og ikke via det offentlige sundhedssystem. Jeg arbejder med testen i min klinik (via Nordic Clinic) og du er velkommen til at kontakte mig, hvis du vil vide mere.

Natrontesten
Natrontesten er ikke en videnskabelig test, men den kan give et fingerpeg om din mavesyrestatus.
Natron er basisk og når det kommer i kontakt med syre, bobler det op – når du drikker natron og det kommer i kontakt med din mavesyre, så vil reaktionen ske (luft/gasdannelse = du bøvser, din mave rumler eller du føler ubehag).

Natrontesten foretages på fastende hjerte og gerne 2-3 morgener i træk for det mest præcise billede
Vigtigt! Brug natron – IKKE bagepulver!
½ tsk. natron (bikarbonat) røres op i et halvt glas vand og drikkes.
Bøvses der og opleves det ubehageligt med det samme, indikerer det, at der er høj mavesyre.
Bøvses der i op til 30 sekunder efter indtagelse, indikerer det, at mavesyren er normal.
Bøvses der først efter 30-60 sekunder, længere tid eller slet ikke, indikerer det, at mavesyren er lav og bør stimuleres.

Tolerance/provokationstest med Betain HCL
Slutteligt er det også muligt at foretage en tolerance/provokationstest, hvor man indtager mavesyre på kapselform (Betain HCL, som er et kosttilskud). Dette bør kun gøres efter aftale og instruks af en behandler med viden på området!
Betain HCL + pepsin kan også indgå i behandlingen af lav mavesyre (hvis ikke andre tiltag viser sig tilstrækkelige), men da det er vigtigt at behandle fx inflammation og irritation inden indtag af mavesyre på kapselform påbegyndes, bør dette kun gøres i samarbejde med en behandler, der har viden og overblik over i hvilken rækkefølge behandlingen skal sættes i gang.

Sådan stimulerer du din mavesyre

Hvis du har fundet ud af, at din mavesyre er for lav, er der adskillige strategier, som du kan benytte dig af.

Grundlæggende handler det typisk om flere ting – nemlig at få dæmpet inflammation og irritation i slimhinderne, samt at få stimuleret mavesyreproduktionen.

Til at stimulere mavesyreproduktionen kan man afprøve forskellige husråd og kosttilskud og som jeg skrev tidligere, så kan man også tilføre mavesyre som kosttilskud i form af Betain HCL på kapsler.

I min klinik forsøger jeg altid at stimulere via husråd og øvrige kosttilskud inden HCL (mavesyre) afprøves.

OBS! Det er vigtigt, at du ikke kaster dig ud i brugen af HCL på egen hånd! Der er flere faktorer, der skal tages højde for – bl.a. om der er irritation og inflammation i mavesækken, der skal behandles først, om dosis er den rette, om der er tilstande og sygdomme, som gør brugen af HCL mindre ideel osv.

Husråd til at stimulere mavesyren, som du nemt kan prøve derhjemme
– Drik 1-3 spsk. æblecidereddike eller saften af ½ citron i lidt vand ca. 20min. før hvert hovedmåltid (brug evt. sugerør, for at skåne emaljen). Dette stimulerer fordøjelsen og signalerer, at den skal i gang med at producere fordøjelsessafterne.
– Spis og drik bittert – det stimulerer fordøjelsen (spis og drik fx mælebøttesaft, urtete brygget på bitre urter, bitre salattyper (fx julesalat og rucola), friske krydderurter, artiskok, valnød, grapefrugt, m.fl.).
– Tyg maden grundigt og spis under rolige forhold.
– Drik max 1 glas væske til dine hovedmåltider. Fordøjelsesvæskerne fortyndes, når de ellers skal være mest koncentrerede. Drik primært din væske imellem måltiderne.

Det var lidt om mavesyre (der er faktisk mere at skrive, selvom indlægget allerede er temmeligt langt) – jeg håber, at du kan bruge informationen og, at du har lært din fantastiske mavesyre lidt bedre at kende!

Har du brug for hjælp?
Sidder du nu og tænker, at lav mavesyre er et problem for dig, så er du meget velkommen til at kontakte mig på mail@sabinemurati.dk. Du kan komme rigtig godt fra start med ovenstående ‘husråd’, men ofte skal der mere til for at komme hele vejen rundt om problematikken. Jeg er klar til at hjælpe dig med en målrettet og skræddersyet plan, der passer til netop dig og dine behov. Du kan læse mere om konsultationer og hvad jeg tilbyder her.

Kunne du li’ indlægget?
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du eBogen ‘Boost dit immunforsvar’ samt mailserien ‘De 7 bedste tips til en vinter med færre sygedage’ , når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

Vibeke spørger, om Bach Rescue Remedy kan bruges til influenza.

Hej Sabine,
Jeg følte mig sløj og influenza-agtig, da jeg gik hjem fra arbejde i går og tog direkte i helsekosten for at få noget til at styrke kroppen. Jeg blev anbefalet Bach Rescue Remedy, c-vitamin og nogle ingefærdråber.
Jeg ved, at c-vitamin er godt mod virus og at ingefær er sundt, men jeg er kommet i tvivl om Bach dråberne.
Jeg kan ikke finde noget på nettet om dem og influenza nemlig. Kan de bruges?
Jeg håber, at du kan hjælpe mig.
Kh Vibeke

Hej Vibeke,

Tak for dit spørgsmål.

Bach Rescue Remedy er ikke et middel, som jeg vil anbefale til influenza.

Bach blomsterremedierne anvendes generelt kun, når der skal arbejdes med de mere psykiske aspekter af den menneskelige sundhed fx ift. handlemønstre, væremåder, osv.

Rescue Remedy er et kombinationsmiddel, der er designet til brug i akutte situationer fx ifm. chok, traumer, uro, angst, osv.

Så Rescue Remedy er ikke et optimalt præparat ift. influenza.

Scenariet du beskriver – at du har fået misvisende vejledning i helsekosten – er desværre en tendens, som jeg ser oftere og oftere. Folk får tit helt forkert vejledning i helsekostbutikkerne og ender med at spilde deres penge og indsats på tilskud, som de slet ikke har brug for og ikke oplever effekt af.

Det er en rigtig trist tendens og noget jeg påtænker at skrive lidt mere om på bloggen, så man som forbruger bedre kan vide, hvad man skal gå efter.

Ift. dine influenza-agtige fornemmelser vil jeg, som noget af det mest effektive, anbefale dig et tilskud af hyldebærekstrakt – det kan både tages forebyggende og akut ift. influenza og andre virusbetingede infektioner og det er et must have i husapoteket efteråret og vinteren igennem. Du kan læse mere om hyldebærekstrakt og hvordan du kan lave din egen sirup her – hjemmelavet hyldebærsirup.

Ift. hvad du ellers kom hjem med fra helsekosten, så er c-vitamin og ingefær helt klart mere indikerede ved virusinfektioner (end Rescue Remedy).

C-vitamin i store doser kan også være en hjælp – du kan fx tage ½-1g i timen indtil du oplever rumlende og løs mave. Trap derefter lidt ned og hold dig på denne dosis (fordelt over dagen) i et par dage.
Det er ret omdiskuteret hvilken effekt c-vitamin egentligt har – nogle siger ingen effekt, andre siger, at det kan forkorte et harmonisk sygdomsforløb med ca. 1 dag, osv – der er delte meninger.
Nogle oplever fantastisk effekt af de høje doser, mens andre ikke oplever det store. Det gælder om at prøve det af.

Mht. ingefær er det en fantastisk urt til både virale og bakterielle infektioner.

Hvis du vil have yderligere input vedrørende hvordan du kan styrke dit immunforsvar og komme igennem vinteren med færre sygedage, kan du skrive dig op til mit nyhedsbrev. Lige nu får du eBogen ‘Boost dit immunforsvar’ (hvor jeg bl.a. skriver lidt om ingefær og deler opskriften på ‘Ingefær-citron shot’) samt mailserien ‘De 7 bedste tips til en vinter med færre sygedage’, når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Jeg håber, at du fik dit spørgsmål besvaret og kan bruge mine anbefalinger.

Med venlig hilsen
Sabine
Naturopath, RAB

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

Om brevkassen
I brevkassen svarer jeg på dine spørgsmål om sundhed og sygdom ud fra en naturmedicinsk vinkel (spørg mig lige, om jeg har været fristet til at kalde det ‘Naturopathens bord’…).

Har du et spørgsmål, som du gerne vil have svar på, så er du meget velkommen til at skrive til mail@sabinemurati.dk – skriv ‘Brevkasse’ i emnefeltet og husk at skrive i mailen, om du ønsker at være anonym eller vil fremstå med dit fornavn.

Jeg udvælger og besvarer et spørgsmål om ugen, så selvom ikke alle får svar, kan du være heldig, at det lige netop er dit spørgsmål, jeg vælger.

Bare en brevkasse…
Vær opmærksom på, at brevkassen er hvad den er – nemlig en brevkasse. Mine svar og anbefalinger vil være meget generelle. Der vil formentlig være råd og tips, som du allerede kender, men også nye idéer, som du kan prøve af.
Svar på spørgsmål stillet i brevkassen, kan på ingen måde erstatte en almindelig konsultation, hvor jeg får indgående kendskab til hele din historie, alle dine symptomer, din livsstil, osv.
Særligt ved længerevarende og kroniske problematikker, kan der være behov for yderligere og mere målrettet hjælp – specielt, hvis du har prøvet en masse, men de ønskede resultater udebliver.
Har du behov for målrettet hjælp, er du altid velkommen til at skrive til mig på mail@sabinemurati.dk hvis du har spørgsmål eller ønsker at bestille tid til en konsultation. I konsultationen lægger jeg en 100% skræddersyet plan for din kost, dine kosttilskud, osv. – en plan, der netop tilpasses din situation, din livsstil og dine behov.
Du kan læse mere om konsultationer mv. her

Kunne du li’ indlægget?
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du eBogen ‘Boost dit immunforsvar’ samt mailserien ‘De 7 bedste tips til en vinter med færre sygedage’ , når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Anne spørger, om en daglig multivitamin er nødvendig eller bare spild af penge.

Hej Sabine,
Vi spiser temmelig sundt og varieret og jeg har tænkt på, om den daglige multivitamin fra apoteket overhovedet er nødvendig eller om den bare er spild af penge?
Kh Anne

Hej Anne,

Tak for dit spørgsmål – det er uden tvivl et spørgsmål, som du ikke er den eneste, der tænker over (jeg får det tit).

Som med så meget andet, er det dog heller ikke her muligt at svare et simpelt ja eller nej.

Der er nemlig forskellige ting, der kan tale for og imod.

Jeg har skrevet lidt om betragtningerne i indlægget ‘Kostens betydning for dig og din krop‘ – her er et uddrag:

‘Er man rask og sørger for at få en velsammensat kost med så mange vitaminer, mineraler og næringsstoffer som muligt (det kan bl.a. betyde hyppigt indtag af indmad, bladgrønt i massive mængder, bær osv.) så er et yderligere tilskud af vitaminer og mineraler måske ikke nødvendigt (formentlig med undtagelse af d-vitamin).
Hvis man har sygdomme eller symptomer, eller som flertallet af danskerne måske spiser en kost med alt for mange kornprodukter og kartofler (på bekostning af grøntsager), fedtfattige mejeriprodukter, magert kød af dårlig kvalitet og mere frugt end grønt har kroppen formentlig brug for flere næringsstoffer og der vil et tilskud af vitaminer og mineraler stort set altid være at anbefale.’

I min konsultation foreslår jeg stort set altid alle (pånær ved svære fordøjelsesproblemer) at supplere med en multivitamin. Dette skyldes naturligvis i mange tilfælde, at de mennesker jeg hjælper oftest fejler noget og har brug for ekstra næringsstoffer. Men det skyldes også, at folks daglige kost måske ikke altid er så næringsholdig, som den kunne være.

Det er vigtigt at understrege, at kosttilskud aldrig kan erstatte den kost vi spiser i det daglige. Naturlige råvarer og ingredienser indeholder komplekse kombinationer af vitaminer, mineraler, antioxidanter osv., der ofte er ‘sat sammen’ på en måde, så de forskellige komponenter komplimenterer og forstærker hinandens virkning. Denne synergieffekt fås sjældent fra kosttilskud og det gør kosten til en overlegen kilde til vitaminer, mineraler, antioxidanter mv. Problemerne opstår, hvis kosten ikke leverer nok af alt det, som vi har brug for og der kan tilskud altså være en god idé.

Mht. kvaliteten af multivitaminer, fås de bedste som regel ikke på apoteket. Tag hellere et smut forbi helsekosten eller køb dem nettet. Gå efter et præparat med organisk bundne mineraler og aktiverede b-vitaminer – det får kroppen langt mere ud af!

På det danske marked er Omnimin Pure og OmniX gode bud på multivitaminer med organisk bundne mineraler og aktiverede og letomsættelige b-vitaminer (OmniX er lavet til mænd, ikke-menstruerende kvinder og andre, som ikke skal have jern (og k-vitamin)). Fra udlandet laver bl.a. Prothera nogle formidable multivitaminer, som dog er noget dyrere end Omnimin/OmniX. Der er lidt forskellige muligheder.

Du er altid velkommen til at kontakte mig, hvis du ønsker hjælp til at finde den helt rette løsning for jer.

Med venlig hilsen
Sabine
Naturopath, RAB

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

Om brevkassen
I brevkassen svarer jeg på dine spørgsmål om sundhed og sygdom ud fra en naturmedicinsk vinkel (spørg mig lige, om jeg har været fristet til at kalde det ‘Naturopathens bord’…).

Har du et spørgsmål, som du gerne vil have svar på, så er du meget velkommen til at skrive til mail@sabinemurati.dk – skriv ‘Brevkasse’ i emnefeltet og husk at skrive i mailen, om du ønsker at være anonym eller vil fremstå med dit fornavn.

Jeg udvælger og besvarer et spørgsmål om ugen, så selvom ikke alle får svar, kan du være heldig, at det lige netop er dit spørgsmål, jeg vælger.

Bare en brevkasse…
Vær opmærksom på, at brevkassen er hvad den er – nemlig en brevkasse. Mine svar og anbefalinger vil være meget generelle. Der vil formentlig være råd og tips, som du allerede kender, men også nye idéer, som du kan prøve af.
Svar på spørgsmål stillet i brevkassen, kan på ingen måde erstatte en almindelig konsultation, hvor jeg får indgående kendskab til hele din historie, alle dine symptomer, din livsstil, osv.
Særligt ved længerevarende og kroniske problematikker, kan der være behov for yderligere og mere målrettet hjælp – specielt, hvis du har prøvet en masse, men de ønskede resultater udebliver.
Har du behov for målrettet hjælp, er du altid velkommen til at skrive til mig på mail@sabinemurati.dk hvis du har spørgsmål eller ønsker at bestille tid til en konsultation. I konsultationen lægger jeg en 100% skræddersyet plan for din kost, dine kosttilskud, osv. – en plan, der netop tilpasses din situation, din livsstil og dine behov.
Du kan læse mere om konsultationer mv. her

Kunne du li’ indlægget?
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du eBogen ‘Boost dit immunforsvar’ samt mailserien ‘De 7 bedste tips til en vinter med færre sygedage’ , når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Juicen indeholder bl.a. spinat og persille, som begge er spækkede med gavnlige vitaminer, mineraler og næringsstoffer.

Det er nemlig ikke kun Skipper Skræk, der har glæde af spinat – det er super sundt for os alle.

Spinat indeholder store mængder betacaroten, k-vitamin, folat og mere c-vitamin end citroner pr. 100g.
Desuden er spinat en udemærket kilde til vegetabilsk calcium og magnesium.

Og så undrer du dig måske lidt over persillen – passer det i en juice?

Jeg var selv meget skeptisk, men jeg er hurtigt blevet glad for den grønne urt i juicer.

For det første er smagen ikke særligt gennemtrængende.

For det andet er persillen så sprængfyldt med vitaminer og mineraler, at der bare ikke er den samme ‘kapow’-effekt uden.

Persille indeholder – ligesom spinat – også store mængder betacaroten, k-vitamin, folat og ca. 6 gange mere c-vitamin end citroner pr. 100g.

Persille indeholder desuden også godt med calcium og kalium samt potente mængder klorofyl, som er lidt af et vidundermiddel for kroppen. Klorofyl understøtter bl.a. afgiftningsprocesserne samt immunforsvaret.

I opskriften bruger jeg syrlige sommeræbler, der er mindre søde end andre æbler. Bruger du søde æbler, kan du med fordel nøjes med lidt mindre og i stedet spæde til med mere spinat eller agurk for at holde den samlede sukkermængde i juicen nede.

Til 1 person (ca. 5-6 dl)
200g frisk spinat
300g agurk
300g syrlige (sommer)æbler
2 små potter frisk kruspersille
1 citron uden skal eller ¼-½ økologisk citron med skal

1. Rens alle frugter og grøntsager.
2. Dét, der ikke passer direkte i juiceren, skæres i mindre bidder.
3. Skræl citronen, hvis du bruger en hel.
4. Kør alle ingredienserne igennem juiceren og nyd straks (eller frys ned til senere brug).

Kunne du li’ opskriften?
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du eBogen ‘Boost dit immunforsvar’ samt mailserien ‘De 7 bedste tips til en vinter med færre sygedage’ , når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

Den sunde tarmslimhinde fungerer som en barriere, der sørger for, at bakterier og vira ikke kan vandre over i blodbanen. Den sørger også for, at kun korrekt nedbrudte fedtstoffer, proteiner og kulhydrater kan passere ud i blodbanen, hvor molekylerne (næringsstofferne) bliver optaget til brug i kroppens processer.

Tarmslimhindens celler (epitelceller) er forbundne via desmosomer.

Desmosomerne sørger for, at cellerne bindes tæt sammen, således at større molekyler ikke kan passere fra tarmen og ud i blodbanen.

Når tarmslimhinden bliver irriteret og/eller inflammeret, løsner desmosomerne sig og så opstår problemerne.

Cellemembranerne svækkes så at sige, hvorved tarmslimhindens gennemtrængelighed øges.

Når ufordøjet mad (i molekylær form, der er ikke tale om en bid rugbrød eller en kvart skive agurk) slipper fra tarmen, igennem tarmslimhinden og ud i blodbanen, sker der en immunreaktion.

Antistoffer aktiveres og cytokiner alarmerer lymfocytterne (de hvide blodlegemer) om, at noget skal bekæmpes.

Hvad der startede i tarmen, har nu aktiveret immunforsvaret og det kan udløse en kaskade af symptomer, som ikke blot er fordøjelsesrelaterede.

Symptomer

Symptombilledet kan være meget diffust, og der er ikke nogle bestemte symptomer, som med 100% sikkerhed indikerer, at der er tale om leaky gut.

De symptomer, der typisk ses i forbindelse med leaky gut er fx:
– Mavepine, diarré, forstoppelse, luft i maven – en ikke optimalt fungerende fordøjelse generelt
– Astma
– Allergier og intolerancer
– Led- og muskelsmerter
– Feber, uden kendt årsag
– Angst
– Træthed
– Svampeinfektioner
– Eksem og udslæt
– M.fl.

Hvem har leaky gut?

Leaky gut optræder ofte i forbindelse med bl.a. disse lidelser:
– Akne
– Alkoholisme
– Autisme
– Cøliaki
– Kronisk trætheds syndrom
– Cystisk fibrose
– Eksem
– Fødevareallergier og intolerancer
– Nældefeber
– Gigtsygdomme
– Inflammationsbetingede tarmsygdomme fx Colitis ulcerosa og Morbus Crohn
– Irritabel tyktarm
– Lav mavesyre
– Underernæring (tynde, tykke, unge og gamle – alle kan være underernærede!)
– Psoriasis
– Skizofreni
– Stofskiftelidelser herunder lavt stofskifte og Hashimotos
– Øvrige inflammations- og smertebetingede sygdomme – mennesker, der er plagede af disse sygdomme tager ofte meget smertestillende medicin, som kan give leaky gut.
– M.fl.

Det diskuteres i høj grad hvad sammenhængen mellem ovenstående tilstande og leaky gut er – hvad kommer først? Sygdommen eller den utætte tarm?

Èt er sikkert, en sund og velfungerende tarmslimhinde er essentiel for optimal sundhed og et godt helbred.

Diagnosticering

Det er muligt at teste, om man har leaky gut via en urinprøve.
Testen udbydes via private laboratorier og ikke i offentligt regi.
Du kan altså ikke blive undersøgt for leaky gut hos din egen læge.

Behandling af leaky gut

Der er heldigvis meget at gøre, hvis man finder ud af, at man har leaky gut og leaky gut er hverken et kronisk eller permanent problem, hvis man griber tilstanden an med de rette strategier.

Først og fremmest er det vigtigt at finde ud af, hvorfor tarmen er utæt.

Skyldes det fx problemer med stofskiftet, er det vigtigt at få stofskiftet i balance samtidigt med, at tarmen repareres.

Har man fået leaky gut af at spise store mængder NSAID-præparater (piller, der tages mod smerter og inflammation), så er det selvfølgelig vigtigt at få minimeret sit indtag af disse piller og komme på sundere, virksomme alternativer (hvis det er muligt), så ikke tarmen forsat provokeres.

Man kan ændre sin kost radikalt og tage nok så mange kosttilskud, men hvis den underliggende årsag til et problem ikke samtidigt adresseres, så er det ikke sikkert, at man opnår de ønskede resultater.
Det er altid vigtigt at finde frem til den underliggende årsag, når det er muligt.

Den daglige kost har stor betydning for tarmsundheden og langt de fleste med leaky gut vil have glæde af en generelt antiinflammatorisk og fordøjelsesvenlig kost. Fordøjelsesvenlig kost er en måde at spise på, der virker skånende og samtidigt stimulerende for fordøjelsen.

Man kan komme rigtig langt med optimeret kost, men hvis man vil booste kroppen og give den et ordentligt skub i den rigtige retning, så skal der målrettede kosttilskud på banen også.

Alle programsammensætninger er individuelle, men når tarmen er utæt er tilskud af bl.a. a-vitamin, zink, L-glutamin og probiotika stort set altid indikerede.

Tarmslimhinden skal have store doser af relevante vitaminer, mineraler, aminosyrer og bakterier, så den får de helt rette byggesten til at genopbygge sig på.

Har du brug for hjælp?
Lider du af nogle af ovenstående symptomer og mistænker du, at leaky gut kan være et problem, så er du altid velkommen til at skrive til mig på mail@sabinemurati.dk Jeg kan hjælpe dig med den mest hensigtsmæssige kost, de rette kosttilskud osv.  Du kan læse mere om min konsultation her

Kunne du li’ artiklen?
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du helt gratis mini eBogen ‘1-2-3-IS’, når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.