

Fantastisk lækker, læskende og ikke mindst super nem sommersalat, hvis primære hovedingrediens er vandmelon!
Salaten smager fantastisk til al slags grillmad og kan ellers kombineres med de fleste proteinkilder som fx fisk og skaldyr, kylling, oksekød eller en god bælgfrugtsbøf.
TIP! Tilsæt gerne masser af finthakket frisk koriander eller bredbladet- eller kruspersille. Basilikum kan også bruges, men der vil det smage bedre, hvis citronsaft generelt anvendes i stedet for limesaft.
Til 4 personer
Vandmelonsalat
1600g vandmelon (vægt uden skal)
200g rødløg
Saften af 2 lime
Spicy solsikkekerner
150g solsikkekerner
Saften af 1 lime
1 tsk. af hver: chiliflager, stødt mild paprika, stødt røget paprika, stødt koriander, hvidløgspulver
Smag til med Himalayasalt
Olivenolie
Vandmelonsalat
1. Skær skallen af vandmelonen og skær frugtkødet i små tern (ca. 1 x 1 cm).
2. Pil rødløget, halver det og skær det i ultratynde skiver.
3. Vend melon og rødløg sammen i en stor skål (hvis du vil tilsætte finthakket koriander, persille eller basilikum til salaten, er det nu).
4. Overhæld salaten med limejuice.
Spicy solsikkekerner
1. Rist kernerne over middel varme på en tør pande.
2. Når kernerne begynder at tage let farve, dufte aromatisk og knitre på panden, tilsættes limesaften.
3. Skru ned på laveste varme og lad limesaften fordampe under rimelig konstant omrøring.
4. Når kernerne virker næsten tørre, tilsættes et lille skvæt olivenolie og alle krydderierne (pånær Himalayasalt) tilsættes.
5. Rør godt rundt i kernerne og tag dem af varmen, når de virker tørre og gennemristede.
6. Hæld kernerne op på en tallerken.
7. Salt kernerne generøst – selve vandmelonsalaten smager ikke af så meget, så kernerne skal være godt spicy og saltede.
Salaten samles
1. Drys vandmelonsalaten med spicy solsikkekerner lige inden servering.
Kunne du li’ opskriften?
Du finder mange flere lignende opskrifter i mine eBøger, som alle netop nu er sat ned med min. 50%!
Se de forskellige titler, priser og se uddrag fra bøgerne – med masser af gratis opskrifter! – lige her i min shop.
Tilmeld dig mit nyhedsbrev!
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du en rabatkode, så du kan spare 25% på din første konsultation samt eBogen ‘Boost dit immunforsvar’, når du tilmelder dig – tilmeld dig her
Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!
Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.