

Tilbage i januar måned skrev jeg et længere indlæg om kål generelt ift. de sundhedsfremmende egenskaber – du finder indlægget her.
I dag får du lidt specifik info om blomkål samt en lækker opskrift på blomkålsbøffer med nem salsa (virkeligt lækkert grønt tilbehør og så nemt at lave!).
Blomkål (Brassica oleracea var. botrytis) skulle efter sigende stamme fra Lilleasien, men dyrkes i dag over det meste af verden.
Som du kan se på billedet ovenfor, så findes blomkål i flere forskellige farver – mest kendt er nok det hvide kålhoved, mens de lilla, gule og grønne kålhoveder ses oftere og oftere i handlen.
De farvede kålhoveder er ikke, som nogle tror, farvede kunstigt, men er naturligt fremavlet.
Lilla blomkål får fx sin farve fra sit naturligt høje indhold af anthocyaniner. Anthocyaniner har kraftige antioxidative egenskaber og er bl.a. gode til at neutralisere frie radikaler og hæmme inflammation i kroppen (det er fx bl.a. også anthocyaninerne i blåbær, der gør dem så sunde).
Støder du på de lilla (eller gule eller grønne) blomkål, når du handler, så prøv dem endelig for ekstra næringsstoffer og øget variation i kosten.
Blomkål har ikke en voldsomt imponerende næringsprofil, udover sit indhold af kostfibre og svovlforbindelser.
Disse er dog rigeligt for, at blomkål kan betragtes som en super sund – og ekstremt kaloriefattig spise (24 kalorier pr. 100g) – og det er derfor bare med at få brugt det relativt smagsneutrale kål mest muligt i madlavningen – fx i mos, supper, dampet, stegt og bagt, rå i salater, stegte som ris, som base for sauce (tænk fx på en lækker blomkålsbearnaise), i smoothies, osv.
Blomkålsbøffer med nem salsa
Grønt tilbehør til 4 personer
Blomkålsbøffer
1 stort hoved blomkål
Himalayasalt og sort peber
Olivenolie til stegning
Salsa
400g små smagfulde tomater
1 grøn peberfrugt
100g rødløg
2 fed hvidløg
1 stor potte frisk basilikum
Dressing af mild olivenolie, citronsaft og Himalayasalt
Blomkålsbøffer
1. Rens kålhovedet for blade og snavs.
2. Skær blomkålshovedet ud i ca. 1½ cm tykke skiver – det er hele kålhovedet, der skal skæres op på denne måde.
3. Krydr skiverne med Himalayasalt og sort peber og steg dem på en pande, i olivenolie, over middel varme.
4. Blomkålsbøfferne skal steges indtil de er møre og har taget godt farve – det tager ca. 15-20 minutter (husk at vende skiverne forsigtigt undervejs).
5. Steger du skiverne i flere hold, kan de holdes varme i en forvarmet ovn på 100C.
Salsa
1. Skær tomaterne i fine tern.
2. Halver peberfrugten, fjern stilk, frø og frøstole og skær den i fine tern.
3. Pil rødløget og skær det i fine tern.
4. Pil hvidløgsfedene og skær dem i meget fine tern.
5. Hak basilikumen fint.
6. Rør grøntsagerne sammen og overhæld salsaen med en dressing af olivenolie, citronsaft og Himalayasalt.
Retten samles
1. Anret blomkålsbøfferne på et stort fad og fordel salsaen over dem.
Andre opskrifter med blomkål
Sushi med sticky gulerodsris og laks
Fish ‘n’ Chips
Boller i karry med blomkålsris
Kebabs med blomkålscouscous
Hakkebøffer med kål og persillepesto
Blomkålstoast med kylling og grønt
Steg, lun blomkålssalat og svampe
Mortens and med blomkålsmos
Blomkålssalat med urter og radiser
Blomkålssalat med peberfrugt og persille
Har du spørgsmål til naturmedicinsk behandling? Få svar i min gratis telefontid!
Stil spørgsmål og få svar på om naturmedicinsk behandling er det rette for dig i en kort og uforpligtende samtale.
Jeg tilbyder gratis telefontid 3 gange om ugen, hvor du kan få svar på dine spørgsmål.
Du kan læse mere om min gratis telefontid her
Kunne du li’ indlægget?
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du eBogen ‘Boost dit immunforsvar’ samt mailserien ‘De 7 bedste tips til en vinter med færre sygedage’ , når du tilmelder dig – tilmeld dig her
Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.