Det startede egentligt med, at jeg bare ville skrive nogle indlæg om de forskellige kåltyper fx hvidkål, broccoli, rosenkål, osv. – indlæg med lidt ernæringsinfo, lidt sundhedsinfo og en opskrift.
Men da de forskellige kåltyper har rigtig meget til fælles, så synes jeg alligevel, at det var mere passende at starte ud med et mere generelt skriv om hvad kål egentligt generelt er for en størrelse; hvad det typisk indeholder og hvorfor det typisk er sundt (med fokus på et par specifikke sundhedsområder).
Så vi starter altså her med det generelle skriv – indlæg om fx hvidkål, broccoli, osv. kommer senere.
Grundlæggende er jeg faktisk ret imponeret over, hvor sindssygt stort planteriget er.
I fødevarekontekst er det næsten skræmmende (i hvert fald lidt trist) at tænke på, hvor få forskellige fødevarer vi faktisk spiser ift. hvor nærmest uendeligt mange spiselige planter og afgrøder, der findes.
Kål kommer fx fra en gigantisk botanisk familie – en familie, som du sikkert allerede kender (hvis ikke, så kan du lære den nærmere at kende her).
Brassicaceae er det latinske navn for kåltypernes botaniske familie.
På dansk hedder Brassicaceae ‘korsblomstfamilien’ og det lyder måske mere velkendt for de fleste.
At spise grøntsager fra korsblomstfamilien anbefales i hvert fald jævnligt fordi, at de korsblomstrede grøntsager er super sunde!
Der findes over 350 slægter under korsblomstfamilien og Brassica er én af dem.
Under slægten Brassica findes ca. 30 arter og en af dem er Brassica oleracea, som også kaldes havekål.
Under arten Brassica oleracea findes adskillige sorter og det er her vi finder alle de forskellige kåltyper – fx Brassica oleracea var. capita – bedre kendt som hvidkål.
Selvom der naturligvis er variationer og afvigelser de enkelte kåltyper imellem, så kan man alligevel godt snakke overordnet om fordelene ved at spise kål helt generelt – de sunde stoffer, forbindelser og egenskaber går nemlig igen de forskellige kåltyper imellem.
Sundhedsfordele ved at spise kål – helt generelt
Vitaminer og mineraler – de forskellige kåltyper er generelt rige på en række vitaminer og mineraler. Særligt indholdet af a-vitamin, b-vitaminer, c-vitamin, k-vitamin, calcium og magnesium er bemærkelsesværdigt, men indholdet varierer en del alt efter hvilken type kål, man vælger. En god tommelfingerregel er at tænke på grønkål og broccoli, som de mest næringsrige – kan du finde rød/lilla grønkål og broccoli, så bliver det ikke bedre!
Svovl – de korsblomstrerede grøntsager indeholder svovlholdige kemikalier – glucosinolater. Det er indholdet af disse svovlholdige kemikalier, der gør, at de korsblomstrerede grøntsager har den skarpe lidt kradse aroma og let bitre smag. Når vi spiser og fordøjer de korsblomstrerede grøntsager, nedbrydes glucosinolaterne til andre former af biologisk aktive komponenter. Bl.a. indoler og isothiocyanater (sulforaphan fx), som er nogle af de mest velundersøgte stoffer (ift. kål og sundhed) og det er ofte disse (eller den potentielt sundhedsfremmende effekt af disse stoffer), der henvises til, når kål prises for sine sunde superkræfter.
Fibre – kål er en grov og mættende spise og det skyldes bl.a. indholdet af kostfibre. Kål indeholder typisk 2-6g kostfibre pr. 100g, hvor grønkål ligger i toppen med et indhold på 6,2g pr. 100g. Kostfibre er vigtige for vores fordøjelse og mæthedsfornemmelse og i øvrigt en essentiel nøglefaktor i forebyggelsen af en række livsstilsygdomme – herunder visse hjerte-karproblematikker og kræftformer. Det anbefales, at voksne hver dag indtager ca. 25-35g kostfibre og i det regnestykke kan kål supplere med masser af sunde fibre.
Lav på kalorier – dette er naturligvis ikke et mål for sundhed i sig selv, men måske alligevel værd at tage med i betragtning. Kål indeholder typisk mellem 20 og 50 kalorier pr. 100g, hvor rosenkål er den mest energitætte med et indhold på 53 kalorier pr. 100g. Uanset hvordan man vender og drejer det, får man dog utroligt meget mad for sine kalorier, hvad enten man vælger rosenkål eller hvidkål. Kål er så kaloriefattigt at alle – uanset kost eller diætretning – kan spise med.
Kål og kræft
Indoler og isothiocynater har mange forskellige arbejdsgange, når det kommer til deres anti-cancer effekt.
De hjælper bl.a. med at deaktivere potentielt kræftfremkaldende stoffer, ved at beskytte vore celler mod DNA skader, ved at inducere celledød (apoptose – når syge celler ’beordres’ af kroppen til at dræbe sig selv), ved at mindske tumorers evne til at danne nye blodkar (som ellers hjælper til, at de kan vokse sig større og stærkere), samt har en række antibakterielle, antivirale og antiinflammatoriske egenskaber.
Ydermere har visse indoler stærke hormonregulerende egenskaber.
Indol-3-carbinol (I3C) og diindolylmethan (DIM) (DIM dannes i kroppen, når mavesyren nedbryder I3C) har begge østrogenmetabolismeregulerende effekt.
Det er bl.a. en positiv fordel ved østrogenfølsomme kræfttyper som fx visse typer brystkræft, kræft i underlivet samt prostatakræft.
DIM har i forsøg vist sig også at beskytte mod de skader, som stråleterapi (ifm. kræftbehandling) kan medføre.
I forsøg udført på rotter viste det sig, at de rotter som modtog tilskud af DIM i forbindelse med, at de blev udsat for dødelige doser stråleterapi i langt højere grad, end de rotter som ikke modtog DIM, overlevede behandlingen.
50% af rotterne, der modtog DIM, var således i live 30 dage efter den ellers dødelige behandling.
Lignende forsøg er også udført på mus og de positive resultater er tilsvarende fra rotteforsøgene.
Meget tyder på, at mennesker kan have god effekt af tilskud af DIM under strålebehandling for at beskytte det raske væv, som ellers også påvirkes under behandlingen.
De korsblomstrerede grøntsager er både essentielle, hvis du gerne vil forebygge kræft, samt kan være et uundværligt redskab i kosten, hvis du har kræft og gerne vil styrke din krop og din helberedelsesproces bedst muligt.
Kål og hjerte-karsundhed
Isothiocyanatet sulforaphan har vist lovende resultater i reguleringen af rotters blodtryk.
Rotter med forhøjet blodtryk fik i et forsøg koncentrerede mængder af sulforaphan – det viste sig, at stoffet arbejder ad specifikke metaboliske arbejdsgange, der målrettet sænker blodtrykket signifikant.
I hvert fald hos rotter.
Forskerne er enige om, at mængden af sulforaphan, som blev anvendt i forsøget med rotterne, ikke er mulig at spise for mennesker, men mener, at der alligevel vil være en potentiel målbar effekt hos mennesker, der dagligt spiser et bredt udvalg af de forskellige kåltyper.
Hyppigt Indtag af kål kan også være gavnligt for kolesteroltallet.
I England er der faktisk udviklet en særlig type broccoli, der indeholder to til tre gange mere af den naturlige komponent glucoraphanin (glucoraphanin omdannes til sulforaphan i kroppen).
Forsøgspersoner, der hver uge spiste 400g af den koncentrerede superkål, kunne efter 12 uger se et fald på 6% i deres LDL (det lede) kolesterol.
Det eneste forsøgspersonerne havde ændret i deres kost, var tilføjelsen af superkålet!
Om samme positive effekt på kolesteroltallet kan ses ved indtag af 2-3 x 400g broccoli om ugen, melder historien ikke noget om, men det er da værd at prøve, hvis man ønsker at sænke kolesteroltallet lidt ad naturlig vej.
Skal kål spises råt eller tilberedt?
Hvis du vil have mest mulig glæde af alle de gode sager i kål, så er det bedste bud formentlig, at du skal variere dit indtag imellem rå og varmetilberedt kål. Mængden og tilgængeligheden af nogle stoffer øges nemlig via varmepåvirkning, mens andre mindskes. Det er meget forskelligt, så varier dit indtag og spis lidt af hvert, tilberedt på forskellige måder – variation gør det i øvrigt også langt sjovere at spise sundt!
Er kål sundt for alle?
Personer med lavt stofskifte får tit at vide, at de skal holde sig fra korsblomstfamiliens grøntsager.
Det hænger sammen med, at de korsblomstrede grøntsager indeholder goitrogener.
Goitrogener er stoffer, der kan forstyrre stofskiftehormonernes balance og virke undertrykkende på skjoldbruskkirtlen, bl.a. ved at goitrogenerne blokerer skjoldbruskkirtlens optag af jod.
Der er dog rigtig mange fødevarer – udover kål – der indeholder goitrogener – fx også soja, jordnødder, hørfrø, spinat, sød kartoffel, jordbær, m.fl. så at undgå goitrogener fuldstændigt er for det første umuligt og dernæst heller ikke særlig sundt ift. alle de andre gode vitaminer, mineraler, antioxidanter, fibre mv., som findes i de goitrogenholdige fødevarer.
Der er efterhånden en del fremtrædende fagpersoner på stofskifteområdet, der sætter spørgsmålstegn ved anbefalingen om kategorisk at holde sig fra fx kål. Der diskuteres i højere grad om denne anbefaling kun er relevant for stofskiftepatienter med lavt jod. Og der diskuteres som altid i høj grad også om det i virkeligheden giver mere mening at fokusere på den antiinflammatoriske (kost)indsats, hvor kål jo er et fint indslag.
Som jeg ser det, handler det nok mest af alt om det individuelle udgangspunkt.
Spiser man ‘helt normalt’ fx skyr med havrefras om morgenen, rugbrød med pålæg og sparsomt grønt til frokost, kage til kaffen og kartofler og sovs til aften (lidt overdrevet billede – men alligevel (gennemsnitskvinden indtager kun lidt over 200g grøntsager dagligt og mænd lidt mindre!)), så er det nok ikke et par hundrede gram kål dagligt, der påvirker stofskiftet og hormonerne negativt. Omvendt, hvis man lever super sundt og spiser rigtig meget (særligt rå) kål hver eneste dag (og mangler man i øvrigt jod), så kan det snildt være, at kålindtaget går ind og påvirker stofskiftet negativt.
Uanset hvordan man vender og drejer det, så er faktum, at vi alle er forskellige og selvom vi fejler præcis det samme, så kan vore kroppe og immunforsvar reagerer vidt forskelligt på de samme påvirkninger.
For nogle stofskiftepatienter er det måske ikke en god ide at spise de goitrogenholdige fødevarer, mens andre måske ikke oplever negativ effekt – dette afgøres altid bedst ift. individuelle symptomer og prøvesvar.
Hvis du er stofskiftesyg bør du kende din jodstatus og supplere med jod, hvis det er nødvendigt.
Du kan med fordel også undgå grønne juice med masser af kål i, da mængden af goitrogener her, hurtig bliver meget høj. Slutteligt kan du også varmebehandle det meste af det kål du spiser, da varmebehandling af kål, nedbringer indholdet af goitrogener en del.
Alt i alt er et afslappet forhold til kål, hvor det spises i normale mængder – både råt og varmebehandlet – måske nok det sundeste både krop, immunforsvar og stofskifte taget i betragtning (selvfølgelig altid med fokus på det individuelle udgangspunkt).
Det var LIDT af alt det, der er at sige om kål – jeg håber, at du fandt informationerne spændende og brugbare.
Som sagt kommer der individuelle opslag for nogle af de forskellige kåltyper i fremtiden og jeg sørger selvfølgelig for at indsætte link til indlæggene nedenfor i denne post.
Viden om – blomkål
Viden om – hvidkål
Har du spørgsmål til naturmedicinsk behandling? Få svar i min gratis telefontid!
Stil spørgsmål og få svar på om naturmedicinsk behandling er det rette for dig i en kort og uforpligtende samtale.
Jeg tilbyder gratis telefontid 3 gange om ugen, hvor du kan få svar på dine spørgsmål.
Du kan læse mere om min gratis telefontid her
Kunne du li’ indlægget?
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du eBogen ‘Boost dit immunforsvar’ samt mailserien ‘De 7 bedste tips til en vinter med færre sygedage’ , når du tilmelder dig – tilmeld dig her
Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.
