Jeg er uddannet DNALife behandler fra Nordic Laboratories og tilbyder DNALife-analyser i min klinik.
DNA-analyser er et relativt nyt arbejdsredskab, der gør det muligt at målrette behandlingen af den enkelte 100% ift. dennes genetiske sammensætning. Der kan være mange årsager til, at man gerne vil kende sin genetiske sammensætning ift. forskellige ting, det kan fx være i forbindelse med sygdom, ønske om forebyggelse, problemer omkring vægttab m.fl.
DNA DIET
I DNA Diet analyseres 13 forskellige gener for variationer, der har betydning for din evne til vægtregulering.
DNA Diet er et fantastisk redskab til - en gang for alle - at kortlægge hvilken kost- og træningssammensætning, der vil passe bedst til lige netop dig ift. at kunne finde og opretholde et sundt vægtleje. Alle mennesker er forskellige og det ses da også tydeligt, når målet er vægttab; nogle taber sig nemt på en fedtfattig kost, mens andre opnår gode resultater på en meget fedtrig LCHF diæt - derfor er denne analyse meget anvendelig, når en individuel strategi skal planlægges.
Via DNA Diet vil du finde ud af hvilken kost og træning, der passer bedst til dine gener, når målet er vægttab og vægtvedligeholdelse. Da generne ikke ændrer sig, får du her værdifulde informationer, der vil være relevante for dig resten af dit liv - dette vil for mange også betyde et endegyldigt farvel til meningsløse slankekure!
Hvem henvender DNA Diet sig til?
- Dig, der har været overvægtig hele dit liv
- Dig, der vil tabe dig og gerne vil vide, hvordan du gør det bedst muligt ift. din genetiske sammensætning
- Dig, der vil tabe dig, har prøvet meget, men synes, at det er svært at opnå varige resultater
- Dig, der har tabt dig, men oplever at du hurtigt tager på og har svært ved at vedligeholde dit vægttab
Testen kan også være et godt redskab til dig, der har svært ved at tage på eller til dig, der ikke har vægtproblemer, men gerne vil vide hvordan du ernærer din krop bedst muligt, da du bl.a får indsigt i hvilke fedtsyrer din krop fungerer bedst på, om der er ting du skal være opmærksom på ift. din insulinsensitivitet osv.
Du kan læse mere om testen her
DNA HEALTH
I DNA Health analyseres forskellige gener for variationer, der har betydning for kolesterolmetabolismen (kolesterolomsætningen), methylering og omsætningen af b-vitaminer, afgiftningsprocesser, inflammation, oxidativt stress, knoglesundhed og insulinresistens.
Det er vigtigt at understrege, at testen ikke vil vise om du fx har diabetes, men testen vil vise om du har variationer på nogle af de gener, der har at gøre med insulinsensitiviteten og omsætningen af kulhydrater. Er du fx påvirket i høj grad på et eller flere af disse gener kan man sige, at du skal være særligt opmærksom på dit insulinniveau, dit blodsukker og din livsstil, da en forkert livsstil (fx med mange hurtige kulhydrater og meget mættet fedt) kan være potentielt problematisk for dig og din risiko for at udvikle diabetes. Analysen er lavet for at man kan tolke og bruge resultaterne positivt til at optimere sit helbred bedst muligt.
Hvem henvender DNA Health sig til?
- Dig, der slås med en eller flere kroniske sygdomme
- Dig, der føler, at du skranter og at dit helbred bare bliver dårligere og dårligere
- Dig, der har sygdomstendenser (fx problemer med forhøjet kolesterol) i din familie, som du dels gerne vil vide, om du er genetisk disponeret for og dels gerne vil vide hvordan du skal forebygge bedst muligt
Du kan læse mere om testen her
Hvordan foregår det?
Du får tilsendt et testkit fra Nordic Laboratories og du foretager testen (kindskrab med vatpind) derhjemme.
Du sender dit testkit retur til Nordic Laboratories, som vidersender det til laboratoriet, der skal analysere dit materiale. Cirka 3 uger efter modtager jeg din rapport, hvorefter vi tager en konsultation og gennemgår den sammen.
I forbindelse med konsultationen vedrørende din DNA test, har jeg også brug for en række øvrige oplysninger om dig. Du får derfor tilsendt et spørgeskema og en kostdagbog, som du skal udfylde og sende retur inden vores samtale. Således får du også en almindelig konsultation med i prisen.
Du får en 100% skræddersyet plan
Jeg tilbyder som nævnt ovenfor DNA Diet og DNA Health analyserne.
Ved begge analyser gælder det, at du selvfølgelig får foretaget selve DNA-testen, får udleveret din rapport (skriftlig, på engelsk) og en detaljeret forklaring af dine relevante variationer (skriftlig, på dansk). Desuden får du naturligvis alle relevante anbefalinger ift. kost, kosttilskud og øvrig livsstil alt afhængig af hvilken analyse du får foretaget. Dette foregår enten via telefon/mail eller til en fysisk konsultation - hvad der passer dig bedst. Konsultationen er inkluderet i prisen.
Priser
DNA Diet kr. 2.495
Du får: DNA-test, din laboratorierapport (skriftlig, på engelsk), forklaring af dine variationer (skriftlig, på dansk), generelle kostråd samt forslag til konkrete måltider. Desuden mine anbefalinger vedrørende relevante kosttilskud og øvrige livsstilsråd ift. dine besvarelser af spørgeskemaet.
Denne analyse kan også købes til kr. 1.995. Vælger du denne model får du kun din laboratorierapport (skriftlig, på engelsk) og forklaring af dine variationer (skriftlig, på dansk).
Du skal afsætte 1,5-2 timer.
DNA Health kr. 2.995
Du får: DNA-test, din laboratorierapport (skriftlig, på engelsk), forklaring af dine variationer (skriftlig,på dansk) og mine anbefalinger ift. kost, kosttilskud og øvrig livsstil på baggrund af dine besvarelser af spørgeskemaet.
Du skal afsætte 1,5-2 timer.
Send en mail til mail@sabinemurati.dk og bestil din DNA-analyse i dag.