

Jeg kommer nemt til at sidde fast i de samme retter og opskrifter uge efter uge – lækkert, men ikke super varieret og det kan godt blive lidt kedeligt.
Har du det på samme måde?
For at ryste posen lidt, vil jeg hver uge lave et inspirationsindlæg, hvor jeg finder 5 tidligere publicerede opskrifter frem fra gemmeren.
Læs med, hvis du er klar til at opdage nye favoritter!
Mandag
‘Rødspætter i fad med porre og græskar‘ – velsmagende fiskefad med smag af bl.a. cremet kokos, karry og koriander. Fadet kan også laves med fx sød kartoffel, gulerødder eller andre rodfrugter.
Tirsdag
‘Appelsinsalat med granatæble‘ – super lækker og frisk salat, der passer rigtig godt til fjerkræ, laks og fast hvid fisk samt bælgfrugter (prøv fx at vende nykogte, stadig varme, kikærter i salatdressingen og fordele dem over salaten).
Onsdag
‘Golden milk‘ – golden milk får sin flotte gyldne farve fra den super sunde antiinflammatoriske gurkemejerod. Drikken er let krydret og varmende og er fantastisk at drikke på kolde eftermiddage eller som beroligende drik inden sengetid.
Torsdag
‘Sød kartoffel-gulerodstærte med oksekød‘ – en tærte med bund lavet af grøntsager! Tærten smager fantastisk både varm og kold og rester passer derfor perfekt til madpakken.
Fredag
‘Bagte æbler med mandelfyld‘ – nem og lækker dessert, der snildt kan spises på selv en hverdagsaften, hvor du har lyst til lidt lækkert.
Det var lidt blandede bolsjer til din maduge – jeg håber, at du har fået mod på at prøve et par nye opskrifter!
Anbefaling – hvis du kun skal lave én ny opskrift denne uge så vælg:
‘Sød kartoffel-gulerodstærte med oksekød‘ får denne uges anbefaling, da den er nem at lave og smager fabelagtigt både varm og kold. Både bund og fyld kan i øvrigt varieres efter hvad du lige har i køleskabet og retten er dermed også yderst ‘stop madspild’-venlig!
Tilmeld dig mit nyhedsbrev!
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du en rabatkode, så du kan spare 25% på din første konsultation samt eBogen ‘Boost dit immunforsvar’, når du tilmelder dig – tilmeld dig her
Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!
Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.