

Er du vild med antiinflammatoriske gurkemeje? Så er her endnu en måde, du kan indtage det på.
Golden milk er – som navnet indikerer – en gylden mælk, der nydes varm.
Golden milk får sin flotte farve fra gurkemeje og udover indholdet af det gule krydderi, kan drikken varieres i noget nær det uendelige.
Man kan anvende alle slags mælk, men jeg synes, at en blandning af kokosmælk og vand giver en god konsistens og smag. Valget af krydderier kan også varieres – jeg har valgt en række varmende krydderier, men de kan udelades og fx kanel og vanille kan bruges, for en mildere drik. Det er op til smag og behag.
For at sikre den bedste optagelighed af bl.a. curcumin anvender jeg gurkemejepasta i drikken.
Gurkemejemælken har en lindrende og beroligende effekt og den er både god, når vi er syge og ikke føler os på toppen eller når vi bare har behov for en varm drik at styrke os på om eftermiddagen eller måske til at falde til ro på om aftenen.
Til 2-3 kopper golden milk
1 ds. kokosmælk á 400 ml
200-400 ml vand
1-2 tsk. gurkemejepasta
1-2 tsk. stødt kanel
1 knsp. stødt ingefær (kan udelades)
1 knsp. stødt nellike (kan udelades)
1-4 spsk. koldslynget eller rå honning afhængigt af, hvor sødt du ønsker det
1 nip Himalayasalt
1. Kombiner alle ingredienserne i en gryde.
2. Varm ingredienserne op til lige under kogepunktet, imens du pisker lystigt.
3. Lige før mælken går i kog, er den klar til servering.
OBS! Tager du blodfortyndende medicin, har du sygdomme i lever- og galdeblære, er du gravid eller prøver du at blive det – så skal du snakke med din læge inden du begynder at indtage gurkemeje i større mængder.
Indlægget indeholder affiliatelinks
Tilmeld dig mit nyhedsbrev!
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du en rabatkode, så du kan spare 25% på din første konsultation samt eBogen ‘Boost dit immunforsvar’, når du tilmelder dig – tilmeld dig her
Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!
Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.