SABINE MURATI

Lisbeth 24år - uren hud

Modsat de fleste andre begyndte jeg først for alvor at få uren hud og bumser, efter jeg fyldte 17-18 år.

Jeg havde prøvet en masse forskellige cremer og piller, både receptpligtige og af mere kosmetisk natur, for at komme problemerne til livs, men det eneste, der rent faktisk gav en effekt, var isotretinoin/accutin piller.

Denne løsning, som jeg benyttede mig af to gange, var imidlertid dybt uholdbar, da pillerne er ekstremt skrappe, og jeg alligevel bare fik problemerne igen efter ophør med pillerne.

Efter de mange nederlag med forskellige konventionelle midler tænkte jeg, at mine problemer måtte skyldes bl.a. livsstil og kost, hvilket jeg selv begyndte at interessere mig for og undersøge. Jeg valgte at opsøge Sabine i denne sammenhæng, da jeg havde opdaget hendes blog og syntes hendes tilgang var inspirerende og fornuftig.

Jeg følte at Sabine tog mig alvorligt hele forløbet igennem og var meget grundig mht. hvad de forskellige årsager til mine problemer kunne være. Hendes anbefalinger og råd var realistiske at følge, og der var absolut ikke noget ”hokus-pokus” her! Det hele gav god mening, og man kan sagtens fornemme, at hun har styr på, hvordan kroppen fungerer generelt men især også ud fra et holistisk synspunkt.

Det særligt gode ved Sabine er bl.a., at hun kommer med håndgribelige, konkrete løsningsforslag, som man kan forholde sig til. Vi kender nok alle sammen, at man kan få nogle lidt for overordnede råd, som man så ikke lige ved, hvordan man skal føre ud i livet rent praktisk. Det skal man dog absolut ikke frygte her!

Efter at have fulgt rådene kan jeg se en klar forbedring i min hud, og når jeg får tilbagefald, ved jeg i hvert fald, hvilke parametre jeg skal ”stramme op på” igen takket være Sabine.