Sara

 

Sara 19år, kronisk hoste

Jeg blev syg med en almindelig forkølelse og i forlængelse af den begyndte jeg at hoste.

Da jeg havde hostet i et par uger gik jeg til lægen, som ikke havde nogen egentlig forklaring på problemet.

Jeg fik anbefalet en hostesaft og så i øvrigt at give det tid.

Hosten forsvandt ikke, men blev bare værre og værre. Det var meget begrænsende, da jeg flere gange dagligt fik 'anfald' hvor jeg nærmest kastede slim op pga. voldsom hoste.

Lægen mente nu, at jeg havde astma og jeg fik to forskellige typer astmamedicin, jeg skulle tage på daglig basis.

Det hjalp stadig ikke. Jeg havde nu hostet voldsomt i flere måneder og jeg var nærmest desperat.

Til lægen igen. Lægen havde stadig ikke noget konkret bud på, hvad det kunne være, men udskrev en recept på Prednisolon, som er en meget stærk medicin, der undertrykker immunforsvaret.

Jeg var slet ikke tryg ved at skulle tage så stærk medicin, med mange potentielle bivirkninger, og især ikke under min i forvejen stressede eksamensperiode. Lægen gav mig ordene '...og ja, hvis du begynder at ændre personlighed, skal du ikke være bekymret, det kan være en bivirkning af medicinen' og der vidste jeg bare, at det ikke var noget jeg skulle tage - så hellere hoste.

 

En realistisk plan

Forsat hoste var dog heller ikke holdbart, så selvom jeg egentligt ikke havde fidus til det, opsøgte jeg Sabine på opfordring af min mor.

Sabine anbefalede mig at tage forskellige urtepræparater, som målrettet ville arbejde med mine problematikker.

Vi fik en god snak om, hvad der ville være realtisk for mig at indføre, hvilket jeg synes var rigtig fint. Når man ikke er ældre, stadig bor hjemme og bruger meget tid med venner og veninder er det ikke realistisk at lægge hele sin kost om og tage kosttilskud 4 gange om dagen. Havde vi ikke fået lagt en realistisk plan, ville jeg helt sikkert heller ikke kunne have overholdt den.

Ved hjælp af urtetilskuddene og en mælkefri kost opstod der henover nogle uger bedring. Jeg forsatte med urterne i et par måneder og i den periode forsvandt hosten helt. Den er aldrig vendt tilbage siden!