
TÆRTE UDEN BUND
2 store porrer
500 g kyllingebryst
1 løg
8 æg
Krydderier: løgpulver, hvidløgsgranulat, chilipulver, Himalayasalt, peber
Andefedt, klaret smør eller smør til stegning
Porrerne snittes fint og steges i rigeligt andefedt - krydr med løgpulver, tørret hvidløg, chilipulver og salt.
Porrerne lægges i bunden af et tærtefad (beklædt med bagepapir).
Lav kyllingefars ved at blende brystfileterne til fars.
Skær løget i fine tern og svits det på en pande i andefedt.
Tilsæt kyllingefarsen og gennemsteg.
Krydr med løgpulver, chilipulver, peber og salt.
Kødet lægges i tærteformen ovenpå porremassen.
Lav gerne nogle små huller i 'bunden', således at æggemassen fordeles mere jævnt.
Æggene piskes sammen med lidt salt og peber og hældes over.
Bages i en forvarmet ovn på 200C i ca. 45-60min.
Tærtefyldet kan varieres i det uendelige og tærten er en oplagt ret i hvilken man kan bruge en masse gode rester.
Kedelige grøntsager, rester af tilberedt kød, fjerkræ, fisk og skaldyr - alt hvad man lige har ved hånden kan faktisk puttes i = en ny ret er skabt og madspild undgås!
Servér med en god salat og evt. øvrigt tilbehør og tærten kan fint gøre det ud for et hovedmåltid.