

Det vrimler med lækre jordbær lige for tiden og jeg nyder det i stor stil – jeg spiser jordbær i og til alt.
Det er jo meningen med sæsonvarer, ikke? Altså, at man spiser dem i så store mængder, at man til sidst bliver træt af dem? Eller er det mon bare min ‘strategi’?
Går du også amok i sæsonens lækkerier og mæsker dig i overflod, så længe det varer?
Hvis du også er på ja-til-jordbær-vognen, så kan jeg glæde dig med denne opskrift på sød vanillefløde.
Vanillefløden passer perfekt til en omgang friske jordbær – det smager virkelig, så englene synger!
Og ja, der er selvfølgeligt slet ikke fløde i ‘fløden’, men fuldfed kokosmælk. Min foretrukne kokosmælk er af mærket Aroy-D – måske kan du være så heldig at finde den i dit lokale asiatiske supermarked. Aroy-D er min favorit, fordi den blot består af kokos og vand og fordi den er fed og (vildt!) cremet – alt er nærmest kokosfløde (du ved, den eftertragtede og ikke ‘vandede’ del).
Det er netop fedmen og cremetheden, der får vanillefløden til at smage mere af fløde end af (kokos)mælk, så det er helt essentielt, at du bruger en fuldfed kokosmælk og altså gerne Aroy-D, hvis du kan skaffe den. Alternativt til Aroy-D kan du gå efter Santa Maria’s ’Extra Creamy’ kokosmælk, som er lidt federe end normal (fuldfed) kokosmælk.
Sød vanillefløde til 2-3 portioner friske jordbær
1 ds. fuldfed kokosmælk á 400 ml
Kornene af 1 vanillestang
2-4 spsk. ahornsirup
2 knsp. Himalayasalt
1. Pisk alle ingredienserne sammen til en lækker fed fløde og smag den til (pisk ikke for længe) – ingredienserne kan også kombineres i et syltetøjsglas og rystes sammen (min favoritmetode).
2. Server fløden over friske jordbær, andre friske bær, frugtgrød, grød, brug den i smoothies, is, kaffe, osv.
3. Rester af fløden kan opbevares i en lukket beholder et par dage på køl – ryst grundigt sammen inden brug.
Kunne du li’ opskriften?
Du finder mange flere lignende opskrifter i mine eBøger, som alle netop nu er sat ned med min. 50%!
Se de forskellige titler, priser og se uddrag fra bøgerne – med masser af gratis opskrifter! – lige her i min shop.
Tilmeld dig mit nyhedsbrev!
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du en rabatkode, så du kan spare 25% på din første konsultation samt eBogen ‘Boost dit immunforsvar’, når du tilmelder dig – tilmeld dig her
Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!
Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.