

Når man virkelig elsker vandmelon og man virkelig elsker chokolade, så ved man bare, at det bliver godt, når man kombinerer de to!
Hvis du ikke gider ‘besværet’ med at stikke dobbelt ud (for at lave det lille donuthul i midten), så kan du sagtens lave vandmelon cookies i stedet – så er der også mere vandmelon pr. ‘kage’.
Det her er i øvrigt en virkelig god snack/dessert at lave sammen med børn. Man kan evt. have de færdigudstukne ‘donuts’ eller ‘cookies’ klar og så have smeltet chokolade (diverse typer nøddesmør kan også bruges) og forskellige toppings stående som et lille tag-selv-bord. På den måde kan alle pynte deres ‘kager’, som de vil have dem. Det fungerer også godt som aktivitet til børnefødselsdage og ja… voksne er også vilde med det!
Du skal bruge
Vandmelon uden kerner
Mørk chokolade
Toppings efter ønske fx mandelsplitter og frysetørret hindbær
1. Smelt den mørke chokolade over vandbad eller over meget lav varme i en lille kasserolle.
2. Vask vandmelonen grundigt og tør den af med et viskestykke eller køkkenrulle.
3. Skær vandmelonen i ca. 2-3 cm tykke skiver – lad skrællen blive på.
4. Brug et passende størrelse glas eller en kageudstikker til at stikke de runde ‘donuts’ ud med.
5. Brug et mindre glas/kageudstikker/flaskeskruelåg til at stikke de små runde donuthuller ud med.
6. Overskydende vandmelon, der ikke stikkes ud, kan du skære fri af skallen og bruge til andre ting – prøv fx denne opskrift på iskold vandmelonjuice med lime.
7. Pynt de udstukne vandmelon donuts med smeltet chokolade og knas efter ønske og spis straks.
Kunne du li’ opskriften?
Du finder mange flere lignende opskrifter i mine eBøger, som alle netop nu er sat ned med min. 50%!
Se de forskellige titler, priser og se uddrag fra bøgerne – med masser af gratis opskrifter! – lige her i min shop.
Tilmeld dig mit nyhedsbrev!
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du en rabatkode, så du kan spare 25% på din første konsultation samt eBogen ‘Boost dit immunforsvar’, når du tilmelder dig – tilmeld dig her
Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!
Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.