

Hvis du leder efter et ‘grønnere’ (orange, I know) alternativ til den klassiske bagte kartoffel med fyld, så har jeg her et forslag til en rigtig god og lidt anderledes erstating.
Butternut squash (Hokkaido kan fx også bruges) er grøntsagen, der træder i stedet for den bagte kartoffel og det bagte squash fyldes med et asiatisk inspireret kalkunfyld med bl.a. ingefær og forårsløg.
Nemt og lækkert og en ret, der både egner sig til hverdag og weekend.
TIP! Det bagte græskar kan fyldes med lige præcis dit yndlingsfyld – fx pulled beef med guacamole og salsa, kødsauce, osv.
Til 2 personer
Kalkunfyld
250g hakket kalkunkød
300g løg
4 fed hvidløg
5 cm frisk ingefær
1½ bdt. forårsløg
Smag til med Himalayasalt, sort peber og limesaft
Kokosolie uden smag eller olivenolie til stegning
Butternut squash
1 mellemstort Butternut squash
Butternut squash
1. Vask græskarret grundigt, halver det på langs og skrab kernerne ud.
2. Læg de halverede græskar med skærefladen nedad på en bagepapirsbeklædt bageplade.
3. Bag græskarret i en forvarmet ovn på 200C i ca. 45-60 minutter eller indtil det er mørt (stik i det med en kødnål eller kniv undervejs).
Kalkunfyld
1. Pil løg og hvidløgsfed.
2. Skær løgene i fine tern og hvidløgsfedene i tynde skiver.
3. Skræl ingefærknolden og skær den i meget fine tern.
4. Svits løg, hvidløg og ingefær af i ønsket fedtstof.
5. Tilsæt kalkunkødet og steg det til det er gennemstegt.
6. Smag kødet til med Himalayasalt, sort peber og limesaft.
7. Rens forårsløgene og skær dem i tynde skiver. Vend forårsløgene på panden med kødet og steg dem med i et par minutter.
Retten samles
1. Fyld de færdigbagte Butternut squash med kalkunfyldet og server straks (skindet/skrællen er i øvrigt spiselig).
Indlægget indeholder affiliatelinks
Tilmeld dig mit nyhedsbrev!
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du en rabatkode, så du kan spare 25% på din første konsultation samt eBogen ‘Boost dit immunforsvar’, når du tilmelder dig – tilmeld dig her
Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!
Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.