

Bente spørger til, hvornår det er bedst at tage tilskud af probiotika.
Hej Sabine,
Jeg tager tilskud af probiotika fordi, at jeg har hørt, at det er godt for fordøjelsen, men jeg er meget i tvivl om, hvornår jeg skal tage det. Nogle siger, at det skal tages til maden, andre siger, at det skal tages inden sengetid. Jeg er forvirret…
Dbh. Bente
Hej Bente,
Tak for dit spørgsmål.
Probiotika er rigtig nok guf for fordøjelsen, men også immunforsvaret og kroppens arbejdsgange i øvrigt, så det er en rigtig god investering i din generelle sundhed, at du tager et tilskud af de gavnlige mælkesyrebakterier.
Jeg kan godt forstå, at du er forvirret, for der er mange modstridende oplysninger derude!
Grunden til, at du kan læse anbefalinger for det ene og for det andet er, at der generelt er delte meninger om, hvornår det er mest gavnligt at tage mælkesyrebakterierne.
Målet er under alle omstændigheder, at flest mulige bakterier skal overleve vejen forbi mavesækken og mavesyren og videre til tarmen.
Nogle mener derfor, at de bedste tidspunkter for indtag af probiotika er om morgenen eller om aftenen, da fordøjelsen ikke arbejder aktivt der og miljøet derfor ikke er så surt = større chance for, at flere bakterier overlever.
Omvendt mener andre, at probiotika tages bedst til hovedmåltiderne, da samtidigt indtag af mad netop gør, at mælkesyrebakterierne ikke udsættes (ene og alene) for mavesyren og dens nedbrydende virkning.
Uanset hvad, er faktum dog, at forskellige producenter sammensætter og fremstiller deres produkter på forskellige måder og deres vejledning for indtag bygger ofte på diverse test for netop det optimale optag af deres produkt.
Det optimale tidspunkt for indtag vil altså potentielt variere fra produkt til produkt.
Mit bedste råd er derfor, at du kigger på emballagen af dit tilskud og ser, hvad producenten skriver.
Med venlig hilsen
Sabine
Naturopath, RAB
Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.
Om brevkassen
I brevkassen svarer jeg på dine spørgsmål om sundhed og sygdom ud fra en naturmedicinsk vinkel (spørg mig lige, om jeg har været fristet til at kalde det ‘Naturopathens bord’…).
Har du et spørgsmål, som du gerne vil have svar på, så er du meget velkommen til at skrive til mail@sabinemurati.dk – skriv ‘Brevkasse’ i emnefeltet og husk at skrive i mailen, om du ønsker at være anonym eller vil fremstå med dit fornavn.
Jeg udvælger og besvarer et spørgsmål om ugen, så selvom ikke alle får svar, kan du være heldig, at det lige netop er dit spørgsmål, jeg vælger.
Bare en brevkasse…
Vær opmærksom på, at brevkassen er hvad den er – nemlig en brevkasse. Mine svar og anbefalinger vil være meget generelle. Der vil formentlig være råd og tips, som du allerede kender, men også nye idéer, som du kan prøve af.
Svar på spørgsmål stillet i brevkassen, kan på ingen måde erstatte en almindelig konsultation, hvor jeg får indgående kendskab til hele din historie, alle dine symptomer, din livsstil, osv.
Særligt ved længerevarende og kroniske problematikker, kan der være behov for yderligere og mere målrettet hjælp – specielt, hvis du har prøvet en masse, men de ønskede resultater udebliver.
Har du behov for målrettet hjælp, er du altid velkommen til at skrive til mig på mail@sabinemurati.dk hvis du har spørgsmål eller ønsker at bestille tid til en konsultation. I konsultationen lægger jeg en 100% skræddersyet plan for din kost, dine kosttilskud, osv. – en plan, der netop tilpasses din situation, din livsstil og dine behov.
Du kan læse mere om konsultationer mv. her
Kunne du li’ indlægget?
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du eBogen ‘Boost dit immunforsvar’ samt mailserien ‘De 7 bedste tips til en vinter med færre sygedage’ , når du tilmelder dig – tilmeld dig her