

Kokosskum + kakao = kakaoskum!
En ny dessertklassiker er født (når det går helt bananas og der er kakaoskum overalt, så husk lige, at det var her, du så det først, ikke?).
Du har måske allerede prøvet at lave kokosskum (det kokosbaserede alternativ til flødeskum)? Det her er egentligt bare steppet videre – nemlig kokosskum smagt til med kakaopulver og sødt.
Som den ægte Bounty-elsker jeg er, så havde jeg selvfølgelig på fornemmelsen, at det ville blive en succes – og det blev det så sandelig!
Om kakaoskummet går viralt eller ej (jeg tvivler på det), så er resultatet i hvert fald et virkeligt lækkert og mildt kakaosmagende skum, der smager fantastisk på alt lige fra frugtsalat til i pandekager, til desserter generelt, i en kop varm kakao, osv.
Hvad enten du specifikt er ude efter et mejerifrit alternativ til flødeskum, dessert- og råcremer eller om du bare er vild med kombinationen af kokos og chokolade/kakao, så er jeg sikker på, at denne opskrift nok skal blive et hit!
Til 1 portion kakaoskum (typisk passer en portion fint til 4 personer)
1 portion kokosskum
3-4 tsk. kakaopulver
3-5 tsk. ahornsirup
1. Lav en portion kokosskum (af 1 ds. køleskabskold fuldfed kokosmælk á 400 ml), som beskrevet her.
2. Pisk kokosskummet op med kakaopulver og ahornsirup og smag til.
3. Rester af kakaoskummet kan holde sig 3-4 dage i en lukket beholder på køl (når du ikke at spise kakaoskummet, kan du fx blende det sammen med øvrige ingredienser og bruge det til at lave is!).
Kunne du li’ opskriften?
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du eBogen ‘Boost dit immunforsvar’ samt mailserien ‘De 7 bedste tips til en vinter med færre sygedage’ , når du tilmelder dig – tilmeld dig her
Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!
Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.