

I dag åbner vi den 9. låge i bloggens julekalender.
Årets virtuelle julekalender indholder en blanding af opskrifter, inspiration og info på alt fra lækre retter, snacks og knas (både salt, sødt og surt) til sundhedsrelevante tips, som du kan gøre brug af i julemåneden.
Bag 9. decembers låge gemmer sig opskriften på blød chokoladefudge med tørristede mandler – verdens nemmeste (når først den kondenserede kokosmælk er lavet – se hvordan her) og muligvis lækreste konfekt!
De tørristede mandler kan udskiftes med andre nødder, tørret frugt eller andet knas (kakaonibs, knuste kiks og småkager, osv.), du kan tilsætte æterisk olie (fx pebermynteolie eller appelsinolie) – smagsvariationerne er noget nær uendelige.
Vil du gerne have flere juleopskrifter uden gluten, mælk og hvidt sukker?
Du finder over 65 mundvandsdryppende juleopskrifter i eBogen ‘Julens bedste opskrifter på bagværk, konfekt og knas’. Du sparer 60% lige nu og får bogen til kun kr. 50! Du kan læse mere om bogen, opskrifter og praktisk lige her
Til et fad á ca. 15 x 15 cm
300g mørk chokolade (gerne min. 85% – jeg foretrækker Vivani 92%!)
200g kondenseret kokosmælk (du finder opskriften her)
100g mandler, tørristede
Lidt smagsneutral kokosolie
1. Kombiner mørk chokolade og kondenseret kokosmælk i en gryde og smelt sagerne sammen over lav varme og jævnlig omrøring.
2. Når chokolade og kondenseret kokosmælk er smeltet og rørt sammen til en fed og lækker creme, vendes de tørristede mandler i gryden.
3. Beklæd et lille fad (ca. 15 x 15 cm) med bagepapir og smør bagepapiret med lidt smagsneutral kokosolie (dette forhindrer, at fudgen klistrer sig fast til papiret).
4. Hæld chokolademassen op i det bagepapirsbeklædte fad (rør evt. lidt rundt i fadet, så mandlerne fordeles nogenlunde jævnt) og stil det på køl i 6-8 timer eller indtil fudgen er skærefast.
5. Skær chokoladefudgen i mundrette firkanter og opbevar dem på køl i en lukket beholder.
6. Teoretisk holder fudgefirkanterne sig på køl i minimum et par uger, men det sker vidst kun, hvis du decideret glemmer dem…
Følg med i morgen d. 10. december for flere julelækkerier (…og husk at tjekke ‘Julens bedste opskrifter på bagværk, konfekt og knas‘ – du sparer 60% lige nu og får eBogen til bare en flad 50’er!).
Indlægget indeholder affiliatelinks
Tilmeld dig mit nyhedsbrev!
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du en rabatkode, så du kan spare 25% på din første konsultation samt eBogen ‘Boost dit immunforsvar’, når du tilmelder dig – tilmeld dig her
Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!
Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.