

Casper spørger, om der findes et vidundermiddel til hudproblemer som små brændmærker, rifter, sår, vabler, osv.
Hej Sabine,
Jeg arbejder som kok og får tit små brændmærker på arme og hænder af sprøjt fra varmt fedtstof, fond osv. Huden bliver som regel bare lidt rød og øm og jeg plejer at smøre med kokosolie. Det fedter dog en del og kan godt være ret upraktisk. Måske er der noget, der virker bedre, som jeg kan have stående? Det må også meget gerne være noget, der kan bruges af resten af familien (kone og tre drenge under 6, der er gang i fra morgen til aften), når der er rifter, sår, vabler og den slags. Det ville være fedt, hvis du kunne anbefale et ‘vidundermiddel’, hvis det findes?
Casper
Hej Casper,
Tak for dit spørgsmål.
Kokosolie er fantastisk til mange hudproblemer, men det kan rigtig nok blive en ret så fedtet affære.
Der findes flere gode cremer og salver til de akutte (og ikke komplicerede) hudproblemer, som du beskriver – jeg vil anbefale følgende:
Bach Rescue Remedy Cream
En mild og lindrende creme, som er baseret på en blandning af udvalgte Bach blomsterekstrakter. Cremen er GENIAL til den slags ‘køkkenskrammer’, som du beskriver (skyl huden, dup den tør og smør med cremen straks), men kan også bruges på slag og blå mærker, rifter og (ikke åbne) sår, tør og kløende hud, udslæt, vabler osv. Cremen er som sagt meget mild og er derfor også rigtig god til børn.
Traumeel salve
En af mine all time favoritsalver til alle slags hudproblemer. Traumeel salve er en homøopatisk salve, som kan bruges på brændmærker og (sol)skoldninger, slag og blå mærker, forvridninger og forstuvninger, rifter og (ikke åbne) sår, tør og kløende hud, vabler, osv. Traumeel kan også bruges som natcreme til ansigtet, hvis huden har brug for lidt ekstra. Personligt synes jeg, at Traumeel virker en anelse mere ‘skrap’ på huden i sammenligning med Bach Rescue Remedy Cream. Traumeel kan sagtens anvendes til børn, men Bach cremen kan evt. afprøves først.
Egyptian Magic salve
Salven er en af mine nye favoritter og den kan bruges til stort set alt. Den består af seks simple ingredienser – nemlig olivenolie, bivoks, honning, bipollen, royal jelly og propolis. Salven kan bruges til fx brændmærker og (sol)skoldninger, rifter og (ikke åbne) sår, strækmærker, tør og kløende hud, udslæt og eksem, alle slags ‘baby-hudproblemer’, øjen- og ansigtscreme, hår- og hovedbundskur, barbercreme, osv. Listen kan nærmest forsættes i det uendelige. Som sagt en super ren og naturlig salve, der er ekstremt mild og nærende.
Jeg synes, at alle tre produkter har forskellige styrker og jeg bruger dem på skift og efter behov stort set hver eneste dag.
Hvis du vil starte ud med kun én creme, så vil jeg anbefale Bach Rescue Remedy Creme fordi, at den er genial til de små brændmærker (som du primært ønsker hjælp til) og fordi, at den er mild og multianvendelig til resten af familien. Så kan du altid supplere op med de øvrige salver efter behov.
Alle cremer og salver kan som regel købes i (eller bestilles hjem til) din lokale helsekost eller via helsekostbutikker på nettet.
Jeg håber, at du fik dit spørgsmål besvaret og kan bruge mine anbefalinger.
Med venlig hilsen
Sabine
Naturopath, RAB
Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.
Om brevkassen
I brevkassen svarer jeg på dine spørgsmål om sundhed og sygdom ud fra en naturmedicinsk vinkel (spørg mig lige, om jeg har været fristet til at kalde det ‘Naturopathens bord’…).
Har du et spørgsmål, som du gerne vil have svar på, så er du meget velkommen til at skrive til mail@sabinemurati.dk – skriv ‘Brevkasse’ i emnefeltet og husk at skrive i mailen, om du ønsker at være anonym eller vil fremstå med dit fornavn.
Jeg udvælger og besvarer et spørgsmål om ugen, så selvom ikke alle får svar, kan du være heldig, at det lige netop er dit spørgsmål, jeg vælger.
Bare en brevkasse…
Vær opmærksom på, at brevkassen er hvad den er – nemlig en brevkasse. Mine svar og anbefalinger vil være meget generelle. Der vil formentlig være råd og tips, som du allerede kender, men også nye idéer, som du kan prøve af.
Svar på spørgsmål stillet i brevkassen, kan på ingen måde erstatte en almindelig konsultation, hvor jeg får indgående kendskab til hele din historie, alle dine symptomer, din livsstil, osv.
Særligt ved længerevarende og kroniske problematikker, kan der være behov for yderligere og mere målrettet hjælp – specielt, hvis du har prøvet en masse, men de ønskede resultater udebliver.
Har du behov for målrettet hjælp, er du altid velkommen til at skrive til mig på mail@sabinemurati.dk hvis du har spørgsmål eller ønsker at bestille tid til en konsultation. I konsultationen lægger jeg en 100% skræddersyet plan for din kost, dine kosttilskud, osv. – en plan, der netop tilpasses din situation, din livsstil og dine behov.
Du kan læse mere om konsultationer mv. her
Kunne du li’ indlægget?
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du eBogen ‘Boost dit immunforsvar’ samt mailserien ‘De 7 bedste tips til en vinter med færre sygedage’ , når du tilmelder dig – tilmeld dig her