

Lige siden jeg lavede blomkålsrisotto for første gang for et par år siden, har jeg været vild med det.
Det smager virkelig godt og er muligvis en af de ’sunde retter’, der har overrasket mig mest ift. velsmag. Mums!
Men der er ingen grund til at stoppe ved blomkål – mange grøntsager egner sig til at lave risotto af – græskar er fx et godt bud.
Blomkål holder formen en anelse bedre, hvor græskar hurtigere bliver blød og udkogt, men det fungerer super godt, hvis det ikke får for længe og for hårdhændet behandling.
Jeg har endnu ikke prøvet det, men jeg er sikker på at knoldselleri, pastinak- og persillerod samt måske endda kålrabi og gulerødder også vil være lækre ’risottoemner’, hvis du har lyst til at eksperimentere med andre grøntsagsris.
Græskarrisottoen passer særligt godt til kalvekød, lam, fjerkræ, fisk og skaldyr.
Hovedret til 2 personer (tilsæt selv protein) eller tilbehør til 4 personer, hvor der fx også er salat eller andet grønt
1 kg Butternut squash (vægt uden skræl og kerner)
4 skalotteløg
2 fed hvidløg
2 kviste frisk rosmarin
100g klaret smør
2-5 dl kraftig kyllingefond eller bouillon
Himalayasalt og sort peber
1. Skræl græskarret og fjern kernerne.
2. Skær græskarkødet i grove tern og kom dem op i en foodprocessor.
3. Blend græskarret til riskornsstørrelse – brug gerne ’pulse’-funktionen.
4. Pil skalotteløgene og hvidløgsfedene og skær begge i fine tern.
5. Varm ca. halvdelen af smørret op på en pande og svits løg og hvidløg godt af.
6. Løgene skal steges klare.
7. Tilsæt Butternutris, rosmarinkviste og det resterende smør.
8. Når risene har stegt ganske kort, tilsættes ca. 2 dl fond og risene simres møre. Tilsæt mere fond undervejs.
9. Butternutrisene suger ikke så meget væde som fx blomkålsris, så pas på ikke at tilsætte for meget fond.
10. Risene skal simre ca. 20-30 minutter over middel varme og jævnlig, men forsigtig, omrøring før de er møre.
11. Fisk rosmarinkvistene op af risottoen og smag til med Himalayasalt og sort peber.
12. Server med protein efter eget valg.
Indlægget indeholder affiliatelinks
Tilmeld dig mit nyhedsbrev!
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du en rabatkode, så du kan spare 25% på din første konsultation samt eBogen ‘Boost dit immunforsvar’, når du tilmelder dig – tilmeld dig her
Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!
Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.