

Hvis du er til lækre ‘flødeis-smagende-is-uden-fløde-der-kan-laves-på-få-minutter’ (hvem er ikke det?) – så er det et must, at du altid har frosne meget modne bananer liggende i fryseren.
Frosne bananer kan danne base for alverdens smagskombinationer fx:
– plain (blend bare bananerne sammen)
– vanille (blend bananerne med vanillepulver eller vanillekorn)
– lakrids (blend bananerne med lakridspulver)
– pebermynte (blend bananerne med lidt æterisk pebermynteolie og vend hakket mørk chokolade i isen)
– karamel (blend bananerne med lidt saftige dadler (gerne Medjool) et nip Himalayasalt og evt. lucumapulver)
– kakaois (som denne opskrift, hvor bananerne blendes med kakaopulver)
– bær (blend bananerne med ferske eller frosne bær – prøv fx jordbæris)
– frugt (blend bananerne med frossen frugt – prøv fx mango-banan-kakaois)
– nøddesmør (blend bananerne med peanutbutter, mandelsmør eller andet nøddesmør)
– grøntsager (blend bananerne med fx frossen spinat (after 8 is) eller frossen broccoli (pistacieis))
– og mange mange flere muligheder efter smag og behag!
Jo mere modne bananerne er, jo sødere og mere cremet is, kan du lave. Det er derfor helt essentielt, at du kun bruger godt modne bananer (dem med sorte pletter, som du egentligt havde overvejet at smide ud, er fx helt perfekte).
Skræl de modne bananer og frys dem ned, i fryseposer eller fryseegnede beholdere, hele eller i skiver – så kan du altid lave en velsmagende sund is på få minutter.
Opskriften på kakaois er fra min eBog ‘Istid’, som indeholder et hav af lækre isopskrifter lavet på bl.a. frugt og nødder – du kan læse mere om bogen og se flere opskrifter i det gratis uddrag her (psst! bogen er lige nu sat ned med over 50%)!
Til 1 person
2 meget modne frosne bananer
½-1 tsk. vanillepulver
2-4 spsk. kakaopulver (alt efter hvor stærk chokoladesmag, du ønsker)
1. Skær de frosne bananer i mindre bidder.
2. Kombiner frosne bananer, vanillepulver og kakaopulver i en foodprocessor eller stærk blender og blend ingredienserne sammen til en cremet og klumpefri ismasse – det kan være nødvendigt at skrabe ismassen ned fra blenderskålen/glassets sider undervejs.
3. Portionsanret isen og pynt evt. med knas efter ønske.
Kunne du li’ opskriften?
Du finder opskriften på kakaois og mange flere lignende opskrifter i mine eBog ‘Istid‘ som er fyldt med opskrifter på lækre is uden mælk, hvidt sukker, gluten og e-numre. Du sparer lige nu over 50% på bogen – se mere her.
Tilmeld dig mit nyhedsbrev!
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du en rabatkode, så du kan spare 25% på din første konsultation samt eBogen ‘Boost dit immunforsvar’, når du tilmelder dig – tilmeld dig her
Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!
Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.