

Nu er det sommer snart, ik’?
Jeg har fået vinter nok for i år og er max klar på sol og sommer – NU! Har du det mon på samme måde?
Inderst inde ved jeg selvfølgelig godt, at der lige går et par måneder mere (suk), men så er det jo godt, at jeg kan forsøde ventetiden lidt og lave disse lækre karamelispinde, der giver et glimt af sommerstemning i en ellers grå og kold tid.
Karamelispindene er sindssygt lækre (hvis du er til flødeis og saltet karamel – så er dette ISEN for dig!) og så nemme at lave. Du skal kun bruge 5 (evt. 6) ingredienser, en foodprocessor/blender og nogle isforme.
TIP! Har du overskydende ismasse tilbage, så kan den også bruges som en überlækker creme til frugtsalat!
Til 4 ispinde (afhængigt af formenes størrelse)
100g udstenede dadler – gerne Medjool dadler (som i sig selv har en karamelnote)
200g cashewmælk eller kokosmælk
150g kokosvand (almindeligt vand kan også bruges)
Kornene af 1 vanillestang
¼-½ tsk. Himalayasalt
Smag evt. til med lucumapulver (som smager sødligt og af karamel)
1. Kombiner alle ingredienserne i en foodprocessor eller blender og blend ingredienserne sammen til en cremet og relativt klumpefri masse (der vil formentlig være lidt daddelstykker i massen).
2. Smag ismassen til – er den sød nok, salt nok, osv.?
3. Fordel ismassen i formene og stil dem i fryseren.
4. Efter typisk 6-8 timer vil ispindene være gennemfrosne og klar til spisning.
Kunne du li’ opskriften?
Du finder mange flere lignende opskrifter i mine eBøger, som alle netop nu er sat ned med min. 50%!
Se de forskellige titler, priser og se uddrag fra bøgerne – med masser af gratis opskrifter! – lige her i min shop.
Tilmeld dig mit nyhedsbrev!
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du en rabatkode, så du kan spare 25% på din første konsultation samt eBogen ‘Boost dit immunforsvar’, når du tilmelder dig – tilmeld dig her
Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!
Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.