

Er du på udkig efter et nemt og lækkert tilbehør, der går til alt lige fra bælgfrugtsdeller til fisk, kylling og oksekød?
Så har jeg et bud – ærtemos!
Selve mosen består kun af 4 ingredienser (salt inkluderet) og da mosen serveres kold, er den færdig på ca. 0,5!
TIP! Hvis du hellere vil lave en varm mos, kan du gøre således: skær et par løg i fine tern og steg dem i lidt olie, tilsæt et par finthakkede fed hvidløg og de optøede ærter. Lad ærterne stege under omrøring i 10-15 minutter og blend så ingredienser sammen til mos med en stavblender. Smag til med citronsaft og Himalayasalt.
Tilbehør til 2-4 personer
600g ærter, optøede
2 spsk. mild olivenolie
Saften af 1/2-1 citron
Himalayasalt
Granatæblekerner og tørristede pinjekerner til pynt
1. Med en stavblender eller i en foodprocessor blendes ærterne sammen med olivenolie til en halvgrov mos.
2. Smag mosen til med citronsaft og Himalayasalt.
3. Anret mosen i en skål og drys med granatæblekerner og pinjekerner.
Kunne du li’ opskriften?
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du eBogen ‘Boost dit immunforsvar’ samt mailserien ‘De 7 bedste tips til en vinter med færre sygedage’ , når du tilmelder dig – tilmeld dig her
Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!
Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.