

Endnu en opskrift på pesto til den snart noget omfattende samling på bloggen (se fx også spinatpesto med mandler, pistaciepesto, persillepesto, pesto med mandler/græskarkerner/solsikkekerner og paprikapesto) – denne gang er pestoen lavet med bl.a. rucolasalat og solsikkekerner.
Et lille, men interessant twist er rucolasalatens skarpe lidt peberagtige smag, som passer perfekt til den fede pesto – mums!
Pestoen kan bruges til alle de retter, hvor du normalt bruger pesto, men som altid vil jeg tillade mig at fremhæve særligt pesto og æggeretter samt pesto og stegte plantains (gerne stegt som tostones) – begge er noget undervurderede og begge SÅ sindssygt gode!
Til ca. ½ L
150g spæde rucolablade
1 stor potte frisk basilikum
200g mild olivenolie
50g mandler, tørristede
50g solsikkekerner, tørristede
50g pinjekerner, tørristede
2 store fed hvidløg
Saften af ½-1 citron
Smag til med Himalayasalt
1. Pil hvidløgsfedene.
2. Kombiner rucolasalat, basilikumblade og olivenolie i en foodprocessor eller blender og blend ingredienserne sammen til en tyndtflydende findelt grøn masse.
3. Tilsæt de øvrige ingredienser og blend sagerne sammen til en cremet pesto.
4. Smag pestoen til.
5. Opbevar den færdige pesto på rengjorte syltetøjsglas på køl i 7-10 dage. Pestoen kan også fryses ned i portioner (fx i små silikoneforme) for en holdbarhed på flere måneder.
Kunne du li’ opskriften?
Du finder mange flere lignende opskrifter i mine eBøger, som alle netop nu er sat ned med min. 50%!
Se de forskellige titler, priser og se uddrag fra bøgerne – med masser af gratis opskrifter! – lige her i min shop.
Tilmeld dig mit nyhedsbrev!
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du en rabatkode, så du kan spare 25% på din første konsultation samt eBogen ‘Boost dit immunforsvar’, når du tilmelder dig – tilmeld dig her
Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!
Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.