

Lad mig præsentere dig for min nye store (snack)kærlighed – Sweet ‘n’ Spicy BBQ kokoschips!
Holy Moly de er gode – knasende sprøde, salte, søde, røgede og spicy…
Gode som snack, gode som drys på salater, grøntsagsmos, supper, gryderetter, pasta og og og – hvis man kan lave chokolade og desserter med bacondrys, så tænker jeg faktisk også, at man kan pynte chokolade (og kager og is) med et drys af kokosflagerne og at det vil være lækkert (omend anderledes)!
Kokoschipsene kan nemlig snildt bruges som et baconinspireret alternativ til (ja, du har måske gættet det?) – bacon!
Og husk også lige at spise en perfekt moden avocado drysset med kokosflagerne *indsæt-seriøs-savle-smiley*.
Hvad er gærflager og hvad skal du være opmærksom på?
I opskriften anvendes gærflager.
Gærflager er inaktivt gær, der dyrkes på sukker(arter) fra fx sukkerrør og rødbeder.
Inaktivt gær hæver ikke og kan derfor heller ikke bruges som hævemiddel ligesom almindeligt gær.
Inaktivt gær og almindeligt gær (også tørgær) er ikke det samme og har slet ikke de samme egenskaber.
Gærflager bruges typisk som krydderi, da det bidrager med en let ostet smag – perfekt for alle dem, der enten ikke tåler eller spiser ost, men gerne vil have ostesmagen.
Gærflager er bl.a. naturligt rige på en række b-vitaminer, mineraler som jern, selen og zink og så er de meget proteinrige.
OBS! Langt de fleste gærflager et tilsat kunstige b-vitaminer og det kan være problematisk, hvis du fx har problemer med din methylering (eller generelt ikke vil fylde dig med svært omsættelige vitaminer af dårlig kvalitet (det er bl.a. også derfor, at den billigste multivitamin fra supermarkedet eller apoteket heller ikke kan anbefales – læs evt. mere her)). Jeg anbefaler gærflager, der ikke er tilsat/berigede med diverse, men blot indeholder de vitaminer, mineraler, aminosyrer, osv. som de naturligt indeholder. Sari Foods og Foods Alive laver bl.a. ‘Non-fortified Nutritional Yeast’.
Til 1 stor portion chips
200g kokoschips
Ghee eller kokosolie uden smag til stegning
4 spsk. ahornsirup
Krydderiblanding
2 tsk. gærflager (læs mere om gærflager og hvad du skal være opmærksom på ovenfor)
1½ tsk. hvidløgspulver
1 tsk. stødt mild paprika
1 tsk. stødt mild røget paprika
1 tsk. stødt sumak
1 tsk. Himalayasalt
½-1 tsk. chilipulver
½ tsk. stødt koriander
½ tsk. sort peber
Krydderiblanding
1. Rør alle ingredienserne sammen og smag krydderiblandingen til.
Kokoschips
1. Smelt en god portion ghee på en pande (et par spiseskefulde, når køleskabskoldt) og rist kokoschipsene i smørret over lav varme.
2. Kokoschipsene kan hurtigt brænde på, så rist dem over lav varme og hyppig omrøring.
3. Når kokoschipsene er blevet jævnt lysebrune, tilsættes ahornsiruppen.
4. Lad siruppen fordampe og karamellisere under omrøring.
5. Rør krydderiblandingen i kokoschipsene (start med ca. 4 tsk. krydderiblanding og tilsæt mere om nødvendigt – jeg brugte hele portionen pånær ca. 1 tsk.).
6. Lad chipsene stege videre under omrøring et par minutter og hæld dem så over på en bagepapirsbeklædt bageplade.
7. Fordel chipsene på pladen og lad dem køle af.
8. Hvis de afkølede chips ikke er så sprøde, som du ønsker (det kan variere lidt ift. hvor længe, de har fået på panden), så kan du stille dem i ovnen på 100C, indtil de er så sprøde, som du foretrækker. Pas igen på, at de ikke brænder på!
9. Opbevar de afkølede chips i en kagedåse, hvor holdbarheden vil være et par uger.
Kunne du li’ opskriften?
Du finder mange flere lignende opskrifter i mine eBøger, som alle netop nu er sat ned med min. 50%!
Se de forskellige titler, priser og se uddrag fra bøgerne – med masser af gratis opskrifter! – lige her i min shop.
Tilmeld dig mit nyhedsbrev!
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du eBogen ‘Boost dit immunforsvar’ samt mailserien ‘De 7 bedste tips til en vinter med færre sygedage’ , når du tilmelder dig – tilmeld dig her
Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!
Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.