

Måske har du allerede luret, at jeg er vild med dressinger, dyppelse, toppings og knas – man må ALDRIG gå ned på den slags tilbehør!
Lækre toppings og dyppelser kan ændre smagsudtrykket for en ret fuldstændig – tænk bare på hvad avococado og tørristede sesamfrø får frem i en hakkebøf kontra lynsyltede rødløg og hvidløgsmayo. To meget forskellige smagssammensætninger, der i øvrigt begge er drønlækre.
Variation af dressinger, dips, toppings og knas er en nem måde at få mere og forskellig smag ind i hverdagens måltider og derfor er jeg fan.
Gammeldags agurkesalat er en pragtfuld topping til fx burgere og hotdogs og også et lækkert tilbehør til stegt kylling og grydesteg – og så kan agurkesalaten også indgå i diverse mayodressinger og remoulade!
Til et ½ L glas
1 stor agurk
Havsalt
1½ dl æblecidereddike (denne her er fantastisk og meget mild i smagen)
75g lys honning (start evt. ud med 50g)
1 spsk. hele sorte peberkorn (kan udelades)
Vask agurken og skær den i meget tynde skiver – brug gerne et mandolinjern.
Læg skiverne i en skål og drys rundhåndet med havsalt – saltet hjælper med at trække væske ud af agurkeskiverne.
Lad skiverne stå i 20-30 minutter og knug/vrid dem så for salt og væske – en håndfuld af gangen.
Læg agurkeskiverne op i et skoldet glas og drys peberkornene ud over.
Pisk eddike og honning sammen og smag eddikelagen til – tilsæt mere honning, hvis du synes.
Hæld eddikelagen over agurkeskiverne og lad dem trække et par timer, inden de spises.
Opbevar agurkesalaten på køl, hvor holdbarheden vil være et par dage.
Kunne du li’ opskriften?
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du helt gratis mini eBogen ‘1-2-3-IS’, når du tilmelder dig – tilmeld dig her
Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!