

Hvis du mangler et sprødt grønt indslag til julemiddagen, så kan jeg varmt anbefale denne grønkålssalat.
Salaten – med den let bitre kål, de syrlige appelsiner og søde gojibær – passer perfekt som modspil til den traditionelle ret fede og tunge julemad.
Salaten er i øvrigt også et hit, spist med rester i juledagene og gør sig generelt godt som vintersalat til alt lige fra bælgfrugtsdeller, til oksekød, kylling, fast hvid fisk, osv.
TIP! Prøv at vende lidt vanillepulver eller vanillekorn i salatdressingen (trin 2) – fx en 1/4 tsk. eller kornene af ½ stang – det giver en mild og delikat smag af vanille, som er med til at fremhæve smagen af de øvrige ingredienser på fineste vis.
Til 4 personer
400g grønkål, renset og ribbet vægt
2 store appelsiner
2 håndfulde solsikkekerner, tørristede (tørristning fremhæver nødder, kerner og frøs smag)
2 håndfulde gojibær
Dressing af mild olivenolie og Himalayasalt
1. Hak den klargjorte og ribbede grønkål mellemfint.
2. Knug/massér grønkålen med lidt olivenolie og Himalayasalt – ‘massagen’ gør kålen blød og lækker!
3. Filetér appelsinerne – skær top og bund af, fjern skallen hele vejen rundt (skær oppefra og ned – fjern skallen og den hvide hinde) og skær frugtkødet ud i fileter (skær ind imellem de hvide hinder/vægge og pil appelsinstykkerne ud). Gem de overskydende appelsinbidder til at presse saft af til dressingen. Hvis du ikke har prøvet at filetere en appelsin før – og lyder beskrivelsen lidt abstrakt – så prøv at søge på Youtube efter videoer – fx denne.
4. Anret kålen på en stor tallerken eller et fad, dryp med lidt appelsinsaft og top med tørristede solsikkekerner og gojibær.
Indlægget indeholder affiliatelinks
Tilmeld dig mit nyhedsbrev!
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du en rabatkode, så du kan spare 25% på din første konsultation samt eBogen ‘Boost dit immunforsvar’, når du tilmelder dig – tilmeld dig her
Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!
Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.