

Tilskud af hyldebær(ekstrakt) er noget af det, som jeg bl.a. altid anbefaler i min konsultation til klienter, der gerne vil styrke deres immunforsvar og bedre kunne stå imod influenza, forkølelser og de andre virusinfektioner, som vi særligt møder i efteråret og vintermånederne.
Vil du gerne have flere fif til, hvordan du kan styrke dit immunforsvar?
Hvis du gerne vil have flere fif til hvordan du kan styrke dit immunforsvar, samt en guide til hvad du skal have i dit husapotek ift. efterårets og vinterens typiske sygdomme så køb eBogen ‘Styrk dit immunforsvar’ – den er spækket med brugbar information! Bogen er en del af et fabelagtigt pakketilbud, jeg har netop nu – læs mere her.
Almindelig hyld (Sambucus nigra) er en gammel lægeplante som i hundreder (hvis ikke tusinder) af år er blevet brugt mod diverse sygdomme.
Mest kendte er nok hyldeblomsternes sveddrivende og feberhæmmende egenskaber, samt hyldebærrenes virkning mod forkølelse, influenza og andre virusinfektioner.
I et norsk studie (randomiseret, dobbelblindt og placebokontrolleret med sigte på hyldebærs effekt på influenzavirus) fandt man ud af, at forsøgspersoner (med konstateret influenza), der dagligt indtog hyldebærekstrakt (i form af hyldebærsirup) i gennemsnit oplevede væsentlig lettelse af deres symptomer 4 dage før forsøgspersoner, der blot indtog sirup (uden hyldebærekstrakt i).
Gruppen der indtog hyldebærekstrakt havde desuden ikke så stort et forbrug af febernedsættende samt smertestillende medicin og næsespray, som gruppen der blot indtog sirup.
Det konkluderes i det norske studie, at indtag af hyldebærekstrakt kan være med til at forkorte et harmonisk sygdomsforløb med 3-4 dage.
Hyldebærekstrakt er for længst blevet et fast tilskud i mit husapotek.
Jeg foretrækker tørekstrakt på kapselform – det er nemmere at opbevare og rejse med og det indeholder ikke sukker. Det kan dog være svært at få fat i ekstrakt på kapselform og der findes da også mange gode sirupper med indhold af standardiseret ekstrakt.
Hjemmelavet hyldebærsirup kan være et godt alternativ til det færdigkøbte, hvis du enten ikke kan få fat i hyldebærsirup, eller hvis du gerne vil vide, hvad der helt præcist er i dit tilskud af sukkerarter, tilsætsningsstoffer osv.
Til ca. 7-8 dl hjemmelavet hyldebærsirup
½ L tørrede hyldebær (Sambucus nigra)
1 L vand
1 stor tsk. hele tørrede nelliker
1 tsk. stødt ingefær
2-3 dl rå eller koldslynget honning
1. Kombiner hyldebær, vand, nelliker og ingefær i en gryde.
2. Bring gryden i kog og skru ned for varmen.
3. Lad gryden simre under tippet låg i ca. 60 minutter eller indtil væsken er reduceret til omkring det halve.
4. Hæld grydens indhold igennem en si (opsaml væden i en gryde) og mos hyldebærrene godt og grundigt igennem sien (dette for at opsamle mest væske, saft og kraft fra bærrene).
5. Smid den ‘udmoste’ bær-nellikemasse ud.
6. Virker hyldebærsaften for tynd, kan du give den et opkog og lade den simre uden låg i 10-15 minutter.
7. Lad hyldebærsaften køle af ved stuetemperatur.
8. Smag den stuetempererede saft til med honning – rør godt rundt, så honningen opløses helt i den lunkne saft.
9. Honningen virker konserverende og der skal derfor rigeligt i. Husk, at der er tale om en ’sirup’ og, at der altså ikke skal spares på honningen. Også selvom du måske tænker, at det er rigeligt sødt langt før de 2-3 dl honning er brugt.
10. Hæld siruppen på skoldede glas og opbevar på køl, hvor holdbarheden vil være lang (husk at tage med en ren ske hver gang).
Dosisforslag
Voksne
1 spsk. sirup dagligt som forebyggende tiltag (tag gerne hele efteråret og vinteren igennem).
1-3 spsk. dagligt, hvis omgivet af syge.
1 spsk. hver 1.-3. time, som akut dosis ved sygdom (influenza, forkølelse og andre virusinfektioner).
Børn under 12 år (Sundhedsstyrelsen fraråder børn under 1 år at indtage honning)
Som for voksne men i stedet for mål á 1 spsk. så ½-1 tsk. i stedet – juster selv dosis efter barnets alder og størrelse (jo mindre barnet er (alder og kropsvægt) jo lavere bør dosis være).
Få flere fif til hvordan du styrker dit immunforsvar samt en guide til hvad du skal have i dit husapotek i eBogen ‘Styrk dit immunforsvar’! Bogen er en del af et pakketilbud på eBøger m.m., som jeg kører netop nu – læs mere her.
Kunne du li’ opskriften?
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du eBogen ‘Boost dit immunforsvar’, når du tilmelder dig – tilmeld dig her
Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!
Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.