

Hvis du er vild med KFC kylling (paneret og friturestegt kylling), så er de her kyllingevinger helt sikkert noget for dig.
De er egentligt hverken panerede eller friturestegte, men de er sprøde, fede, salte og virkeligt lækre (…og de kan snildt tilfredsstille en KFC craving – just sayin’).
Vingerne serveres med en frisk og knasende sprød rosenkålssalat – super nem hverdagsmad!
TIP! Du kan læse mere om, hvorfor kål er så sundt lige her.
Til 2 personer
Sprøde kyllingevinger
8 kyllingevinger (almindelig rå og umarineret kylling)
Himalayasalt og sort peber
Rosenkålssalat
600g rosenkål
1 stort æble
½ granatæble
Dressing af mild olivenolie, macadamiaolie, citronsaft og Himalayasalt
Salattopping
50g solsikkekerner
Himalayasalt
Sprøde kyllingevinger
1. Dup kyllingevingerne tørre med et stykke køkkenrulle.
2. Gnid vingerne ind i rigeligt salt og sort peber.
3. Fordel vingerne på en bagepapirsbeklædt bageplade – sørg for, at vingerne ikke rører hinanden.
4. Bag vingerne i en forvarmet ovn på 200C i ca. 50-60 minutter eller indtil vingerne er gennemstegte, skindet boblende og super sprødt.
5. Dræn vingerne for fedt mod slutningen af bagetiden – brug fedtet til at riste solsikkekernerne (se nedenfor).
Rosenkålssalat
1. Snit rosenkålen meget fint – gerne på et mandolinjern.
2. Kvart æblet, fjern stilk og kernehus og skær i fine tern.
3. Brug bagsiden af en træske til at slå på bagsiden af det halverede granatæble – på den måde løsnes kernerne nemt (‘slå’ ned i en skål).
4. Bland rosenkål, æble og granatæblekerner sammen og overhæld salaten med en dressing af olivenolie, macadamiaolie, citronsaft og Himalayasalt.
Salattopping
1. Rist solsikkekernerne i 1-2 spsk. kyllingefedt fra vingerne.
2. Når solsikkekernerne begynder at knitre og tage farve, krydres de med Himalayasalt.
3. Hæld kernerne over på en tallerken.
Retten samles
1. Top rosenkålssalaten med ristede solsikkekerner og server til de sprøde kyllingevinger.
Indlægget indeholder affiliatelinks
Tilmeld dig mit nyhedsbrev!
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du en rabatkode, så du kan spare 25% på din første konsultation samt eBogen ‘Boost dit immunforsvar’, når du tilmelder dig – tilmeld dig her
Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!
Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.