

Hvis du lige vil nå at gøre brug af det, der formentlig er ved at være sæsonens sidste grønkål, så prøv denne salat!
Jeg har på det seneste lavet adskillige variationer af denne grønkålssalat – det er nemlig sindssygt lækkert, at der både er sprødt og blødt i salaten og kombinationen af kål, svampe og æble er vildt god! En virkeligt smagfuld salat, der passer perfekt til et mørt andelår!
Hvis du gerne vil vide lidt mere om, hvorfor kål er super sundt, så læs med her.
Til 2 personer
Langtidsstegt andelår
2 andelår (gerne nogle store basser med masser af fedt – så bliver de nemlig lidt á la confitterede andelår)
Himalayasalt og sort peber
Grønkålssalat
300g grønkål
250g champignoner
100g rødløg
1 rød peberfrugt
1 æble
Dressing af mild olivenolie, citronsaft og Himalayasalt
Mild olivenolie til stegning samt tørret rosmarin, Himalayasalt og sort peber
Langtidsstegte andelår
1. Dup lårene tørre med køkkenrulle og gnid dem ind i Himalayasalt og sort peber.
2. Læg lårene i et ovnfast fad og steg dem i en forvarmet ovn på 150C i ca. 2 timer.
3. Giv lårene et par minutter på ’grill – højeste varme’ til sidst, så skindet bliver lækkert sprødt.
Grønkålssalat
1. Rens champignonerne og skær dem i kvarte.
2. Rist champignonerne i lidt olivenolie på en pande.
3. Krydr svampene med rosmarin, Himalayasalt og sort peber og lad dem reducere efter ønske.
4. Rib grønkålen og hak den rimeligt fint.
5. Halver peberfrugten, fjern stok, frø og frøstole og skær den i mundrette strimler.
6. Kvart æblet, fjern stilk og kernehus og skær frugtkødet i tern.
7. Pil rødløget og skær det i fine tern.
8. Bland kål, peberfrugt, æble og løg sammen og overhæld salaten med en dressing af olivenolie, citronsaft og Himalayasalt.
9. Vend de stegte svampe i salaten inden servering.
Retten samles
1. Server de møre andelår med den halvlune grønkålssalat.
Kunne du li’ opskriften?
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du eBogen ‘Boost dit immunforsvar’ samt mailserien ‘De 7 bedste tips til en vinter med færre sygedage’ , når du tilmelder dig – tilmeld dig her
Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!
Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.