

Jeg elsker elsker elsker kandiserede æbler med kokos (det et jo en genial kombination!), men denne variant med chokoladeovertræk og hakkede tørristede mandler kan bestemt godt konkurrere – og så er denne variant på mange måder også lige en tand sundere.
Prøv også denne opskrift på æblenachos, hvis du er ude efter ‘sundere søde opskrifter’, hvor frugt er primæringrediensen.
TIP! De hakkede tørristede mandler kan sagtens erstattes af revet kokosmel (evt. tørristet), hakkede tørristede hasselnødder, tørristede sesamfrø eller andre nødder/kerner/frø eller kakaonibs eller bipollen eller andet knas efter smag og behag.
Til 2 personer
2 søde, sprøde æbler
100g mørk chokolade (der vil være chokolade i overskud – bland det fx med nødder og tørret frugt og lav et simpelt chokoladebrud (spred massen ud på en bagepapirsbeklædt tallerken, sæt på køl og bræk i stykker))
50g mandler, tørristede
2 ispinde, træpinde eller lignende
1. Smelt chokoladen i en lille kasserolle over meget lav varme – eller alternativt over vandbad. Uanset, så er det vigtigt, at du smelter chokoladen i så lille en ‘beholder’ som muligt, da det gør det nemmere at beklæde mest muligt æble, når chokoladen ikke er spredt for tyndt over for stor en overflade.
2. Hak de tørristede mandler fint.
3. Fjern stilken på æblerne og stik en ispind eller træpind ind i bunden af hvert æble.
4. Dyp æblerne i den smeltede chokolade og rul dem efterfølgende i hakkede mandler.
5. Stil æblerne på køl indtil chokoladen er stivnet og nyd straks.
6. Æblerne kan holde sig et par dage på køl i en lukket beholder – lad dem gerne stuetempereres inden servering.
Kunne du li’ opskriften?
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du eBogen ‘Boost dit immunforsvar’ samt mailserien ‘De 7 bedste tips til en vinter med færre sygedage’ , når du tilmelder dig – tilmeld dig her
Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!
Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.