

I dag åbner vi den 23. låge i bloggens julekalender.
Årets virtuelle julekalender indholder en blanding af opskrifter, inspiration og info på alt fra lækre retter, snacks og knas (både salt, sødt og surt) til sundhedsrelevante tips, som du kan gøre brug af i julemåneden.
Bag 23. decembers låge gemmer sig opskriften på ristede mandler med kokoskaramel.
I princippet er der tale om en slags brændte mandler med en mørk og knasende kokoskaramel tilsat en anelse klaret smør (hej let fed (og uendeligt lækker) smørsmag – YUM).
JA – det er præcist så lækkert, som det lyder!
Vil du gerne have flere juleopskrifter uden gluten, mælk og hvidt sukker?
Du finder over 65 mundvandsdryppende juleopskrifter i eBogen ‘Julens bedste opskrifter på bagværk, konfekt og knas’. Du sparer 60% lige nu og får bogen til kun kr. 50! Du kan læse mere om bogen, opskrifter og praktisk lige her
Til 1 portion
150g mandler
100g brunt kokospalmesukker
½-1 tsk. stødt kanel
½-1 tsk. vanillepulver
½ dl vand
15g klaret smør
1. Kombiner mandler, kokospalmesukker, krydderier og vand på en pande og bring ingredienserne i kog over middel varme.
2. Skru ned på lav varme og lad ingredienserne simre sammen. OBS! Karamelmassen må ikke brænde på, så lav varme er ekstrem vigtig.
3. Når karamelmassen er kogt tyk og mørk og hænger godt ved på mandlerne (sukkeret skal ikke krystallisere), tilsættes det klarede smør.
4. Når smørret er fordelt og absorberet i karamelmassen, hældes mandlerne over på en bagepapirsbeklædt bageplade.
5. Adskil hurtigt mandlerne med to gafler.
6. Lad mandlerne ’hærde’ og opbevar de afkølede mandler i en lukket beholder (holdbarheden er i hvert fald 1 uges tid, men helt ærligt – hvis du kan lade dem ligge så længe, så skal der vidst skrives et værk eller to om dine næsten overnaturlige evner vedrørende mådehold (læs: mandlerne er STÆRKT vanedannende (nu er du advaret!))).
Følg med i morgen d. 24. december for flere julelækkerier (…og husk at tjekke ‘Julens bedste opskrifter på bagværk, konfekt og knas‘ – du sparer 60% lige nu og får eBogen til bare en flad 50’er!).
Kunne du li’ opskriften?
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du eBogen ‘Boost dit immunforsvar’ samt mailserien ‘De 7 bedste tips til en vinter med færre sygedage’ , når du tilmelder dig – tilmeld dig her
Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!
Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.