

Det er jo vildt fantastisk vejr i disse dage og det betyder masser af nemme og sunde(re) isopskrifter på bloggen (jeg gemmer nogle grøntsagsopskrifter til en regnvejrsdag…).
Hvis du gerne hurtigt vil kunne trylle lækker og sund is frem, så er frosne meget modne bananer din bedste ven, når istrangen melder sig.
Godt modne bananer (med sorte pletter) skrælles og fryses ned – enten hele eller skåret i bidder – og med dem kan du lave de lækreste cremede is i en foodprocessor/blender. Der er altså hverken behov for en ismaskine eller timelang venten – det er genialt!
Så nemt og lækkert og med mulighed for masser af variation med bl.a. frugt, bær, kakaopulver, osv.
I dag deler jeg en helt plain vanilleis, som overhældes med en lækker lakridscreme – muuuums!
Istid
Ved du, at jeg har lavet en hel eBog kun med opskrifter på lækre is uden mælk, gluten og hvidt sukker? Bogen hedder ‘Istid’ og du kan netop nu spare over 50%, når du køber den – du kan læse mere om bogen og se opskrifter i det gratis uddrag her
Til 1 person
2 meget modne frosne bananer
1/2 tsk. vanillepulver
Lidt vand eller kokosmælk, hvis din blender har behov for det
2 tsk. mandelsmør eller cashewsmør
1-2 tsk. lakridsekstrakt eller lakridspulver
2. knsp. Himalayasalt
1. Rør mandelsmør, lakridsekstrakt og Himalayasalt sammen – smag til, så du rammer den lakridsstyrke (og saltbalance), som du vil have.
2. Blend bananer, vanillepulver og evt. lidt væske til en cremet is i en kraftig blender eller foodprocessor.
3. Portionsanret isen og hæld ‘lakridscremen’ over – rør/vend lidt rundt, så lakridscremen fordeles.
4. Nyd straks!
Kunne du li’ opskriften?
Du finder mange flere lignende opskrifter på lækre is uden mælk, hvidt sukker, gluten og e-numre i mine eBog ‘Istid‘. Du sparer lige nu over 50% på bogen – se mere her.
Tilmeld dig mit nyhedsbrev!
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du en rabatkode, så du kan spare 25% på din første konsultation samt eBogen ‘Boost dit immunforsvar’, når du tilmelder dig – tilmeld dig her
Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!
Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.