

Lækre muffins, der kan bikses sammen på få minutter – perfekte, hvis der kommer uventede gæster eller den søde tand pludseligt dukker op…
Har du ikke nogen brombær? No problem – alle slags friske bær kan bruges!
Til 12 flade muffins
70g kokosfibre*
70g revet kokosmel
140g kokossirup eller ahornsirup
140g kokosmælk
4 æg
70g mild olivenolie
1 tsk. vanillepulver
½ tsk. Himalayasalt
200g brombær
1. Rør kokosfibre, revet kokosmel, vanillepulver og Himalayasalt sammen.
2. Pisk kokossirup, kokosmælk, olivenolie og æg sammen.
3. Rør de tørre ingredienser i de våde.
4. Pisk ingredienserne godt sammen og sørg for, at der ikke er klumper i dejen. Vend brombærrene i dejen.
5. Fordel dejen i 12 muffinforme af papir (stil formene på en bagepapirsbeklædt bageplade inden de fyldes op og smør dem evt. med lidt fedtstof inden de fyldes) og bag kagerne i en forvarmet ovn på 160C i ca. 40 minutter.
6. Nyd de færdige muffins lune fra ovnen, eller lad dem køle helt af inden servering.
7. Overskydende muffins kan gemmes på køl i en uges tid eller et par måneder i fryseren.
*Kokosfibre er et fedtreduceret og fiberholdigt mel med helt andre bageegenskaber end almindeligt revet kokosmel. Kokosfibre kan altså IKKE erstattes af almindeligt revet kokosmel, men kan fint erstattes af andre fedtreducerede meltyper – fx fedtreduceret mandelmel.
Kunne du li’ opskriften?
Du finder mange flere lignende opskrifter i mine eBøger, som alle netop nu er sat ned med min. 50%!
Se de forskellige titler, priser og se uddrag fra bøgerne – med masser af gratis opskrifter! – lige her i min shop.
Tilmeld dig mit nyhedsbrev!
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du en rabatkode, så du kan spare 25% på din første konsultation samt eBogen ‘Boost dit immunforsvar’, når du tilmelder dig – tilmeld dig her
Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!
Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.