

Fiberrige kokosboller med en svampet, smidig krumme og en dejlig mild smag af kokos – lyder det ikke meget godt? Det er det!
Bollerne (skal) kan spises lune med smør, bruges i madpakken med pålæg eller som madboller til fx en god suppe eller gryderet.
Hvis du har lyst til lidt forskellige smagsudtryk, kan bollerne også krydres med forskellige krydderier.
Prøv fx vanille og kardemomme for en ‘sød bolle’ og løgpulver, hvidløgspulver og stødt paprika – eller urter som tørret oregano og rosmarin – for en ‘salt bolle’.
Hvis du gerne vil have lettere og mere luftige boller, kan du med fordel bruge natron og lidt citronsaft i opskriften.
Til 6 mellemstore boller
100g kokosfibre*
20g FiberHUSK
½ tsk. Himalayasalt
5 æg
200g kokosmælk
50g mild olivenolie
1 spsk. ahornsirup
1. Bland de tørre ingredienser sammen.
2. Pisk de våde ingredienser sammen.
3. Rør de tørre ingredienser sammen med de våde – dejen skal være helt klumpefri.
4. Lad dejen stå et par minutter, så fibrene kan arbejde og ’suge til sig’.
5. Form dejen til seks jævne og glatte boller og læg dem på en bagepapirsbeklædt bageplade.
6. Bag bollerne i en forvarmet ovn på 160C i ca. 60 minutter.
7. Spis bollerne lune med smør og/eller sødt eller salt pålæg.
8. Bollerne kan opbevares i en lukket pose på køl i op til en uge eller fryses ned for en holdbarhed på flere måneder.
*Kokosfibre er et fedtreduceret og fiberholdigt mel med helt andre bageegenskaber end almindeligt revet kokosmel. Kokosfibre kan altså IKKE erstattes af almindeligt revet kokosmel, men kan fint erstattes af andre fedtreducerede meltyper – fx fedtreduceret sesammel eller fedtreduceret mandelmel (vær selvfølgelig obs på smagsforskelle de forskellige meltyper imellem).
Indlægget indeholder affiliatelinks
Tilmeld dig mit nyhedsbrev!
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du en rabatkode, så du kan spare 25% på din første konsultation samt eBogen ‘Boost dit immunforsvar’, når du tilmelder dig – tilmeld dig her
Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!
Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.
1 Kommentar. Leave new
Hej,
Kan man bruge vand i stedet for kokosmælk?