

I dag åbner vi den 6. låge i bloggens julekalender.
Årets virtuelle julekalender indholder en blanding af opskrifter, inspiration og info på alt fra lækre retter, snacks og knas (både salt, sødt og surt) til sundhedsrelevante tips, som du kan gøre brug af i julemåneden.
Bag 6. decembers låge gemmer sig opskriften på rugbrød.
Eller det vil sige ’det-tætteste-du-kommer-på-rugbrød’-brødet.
For det er nemlig slet ikke rugbrød og der er hverken rug eller andre korn i.
Men det ligner rugbrød og det smager faktisk også langt hen af vejen, som rugbrød. Det mangler lige en tand syrlighed, som måske kan reguleres med lidt æbleeddike eller citronsaft i dejen eller måske lidt kokosyoghurt som erstatning for noget af vandet og olien.
Prøv dig frem – under alle omstændigheder er det et umådeligt godt brød, som du lige nu kan nyde med masser af pålæg til årets julefrokoster.
Husk i øvrigt at spise et par skiver af det nybagte lune brød med masser af tandsmør – det hører sig til!
Vil du gerne have flere juleopskrifter uden gluten, mælk og hvidt sukker?
Du finder over 65 mundvandsdryppende juleopskrifter i eBogen ‘Julens bedste opskrifter på bagværk, konfekt og knas’. Du sparer 60% lige nu og får bogen til kun kr. 50! Du kan læse mere om bogen, opskrifter og praktisk lige her
Til 1 brød
150g mandelsmør
75g solsikkekerner
75g græskarkerner
50g sesamfrø
50g gule hørfrø
4 æg
1 dl vand
½ dl mild olivenolie
1 spsk. Blackstrap Molasses sirup
20g FiberHUSK
1 tsk. havsalt
1. Rør alle ingredienser, pånær FiberHUSK, sammen.
2. Tilsæt FiberHUSK til dejen, rør godt rundt og lad dejen stå et par minutter.
3. Rør dejen grundigt igennem en sidste gang.
4. Hæld dejen op i en bagepapirsbeklædt brødform og bag brødet i en forvarmet ovn på 160C i ca. 55-60 minutter.
5. Tag brødet ud af ovnen og lad det køle af i formen.
6. Det afkølede brød kan nu skæres i tynde skiver.
7. Opbevar brødet på køl i en lukket pose i op til en uge eller forlæng holdbarheden adskillige måneder, ved at fryse brødet ned i portioner.
Følg med i morgen d. 7. december for flere julelækkerier (…og husk at tjekke ‘Julens bedste opskrifter på bagværk, konfekt og knas‘ – du sparer 60% lige nu og får eBogen til bare en flad 50’er!).
Kunne du li’ opskriften?
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du eBogen ‘Boost dit immunforsvar’ samt mailserien ‘De 7 bedste tips til en vinter med færre sygedage’ , når du tilmelder dig – tilmeld dig her
Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!
Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.