

Den klassiske kålgryde med hvidkål, gulerødder og hakket oksekød smager skønt i al sin enkelhed, men den kan også nemt varieres og piftes op, så den kommer til at smage af lidt mere.
Her har jeg fx anvendt lilla spidskål, squash og kalvekød i stedet for de originale ingredienser og retten er smagt til med lidt asiatisk inspirerede smagsgivere som ingefær, lime og sesamfrø.
OBS! Den lilla spidskål taber meget af sin farve under tilberedningen, så brug endelig bare almindelig grøn spidskål eller hvidkål, hvis du har svært ved at få fat i det lilla kålhoved.
Til 2 personer
200g hakket kalvekød
500g lilla spidskål (eller grøn spidskål eller hvidkål)
1 squash
200g løg
6 fed hvidløg
Smag til med Coconut Aminos (kokosbaseret alternativ til soja – alternativt kan du bruge en god sojasauce fx tamari), Himalayasalt, chiliflager, stødt mild paprika, limesaft og lidt fintrevet frisk ingefær
Kokosolie uden smag til stegning
Toppings
3 forårsløg
3 spsk. sesamfrø, tørristede
1. Pil løgene og skær dem i fine tern.
2. Pil hvidløgsfedene og skær dem i fine tern.
3. Snit spidskålen ultrafint – gerne på et mandolinjern.
4. Skær squashen i tynde skiver – gerne på et mandolinjern.
5. Stabl skiverne i bunker og skær skiverne i tyndere stave.
6. Start med at svitse løg og hvidløg af i kokosolie.
7. Tilsæt det hakkede kalvekød og lad kødet brune af – hak godt rundt i kødet, så det findeles.
8. Tilsæt den fintsnittede kål og lad ingredienserne simre sammen over middel varme og hyppig omrøring.
9. Når kålen er kolapset og er blevet let blød, tilsættes lidt af alle smagsgivere.
10. Lad retten simre videre til kålen næsten smelter på tungen.
11. Tilsæt nu squashstavene og lad dem stege med indtil de er møre (gerne med lidt bid i) – det tager ikke lang tid.
12. Smag retten til med Coconut Aminos, Himalayasalt, chiliflager, stødt mild paprika, limesaft og lidt fintrevet frisk ingefær.
Retten samles
1. Skær forårsløgene i tynde skiver.
2. Anret kålgryden og top med tørristede sesamfrø og fintskårne forårsløg.
Indlægget indeholder affiliatelinks
Tilmeld dig mit nyhedsbrev!
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du en rabatkode, så du kan spare 25% på din første konsultation samt eBogen ‘Boost dit immunforsvar’, når du tilmelder dig – tilmeld dig her
Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!
Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.