

I dag åbner vi den 17. låge i bloggens julekalender (hold i øvrigt øje på Facebook i dag, hvor du kan vinde en tidlig julegave i bloggens adventskonkurrence!).
Årets virtuelle julekalender indholder en blanding af opskrifter, inspiration og info på alt fra lækre retter, snacks og knas (både salt, sødt og surt) til sundhedsrelevante tips, som du kan gøre brug af i julemåneden.
Bag 17. decembers låge gemmer sig opskriften på den nemmeste og lækreste daddelkonfekt – nemlig Medjool dadler deluxe!
Medjool dadler er store, saftige og nærmest karamelagtige i smagen – de er sådan set lækre nok i sig selv (eller fyldt med lidt valnødder og pistacienødder), men du kan nemt opgradere julekonfekten med lidt simple tilføjelser.
Dadlerne kan nemlig fyldes med marcipan (fx denne opskrift), pistaciemasse (opskrift fra ‘Julens bedste opskrifter’) og hasselnøddemasse (opskrift fra ‘Julens bedste opskrifter’) – dyppes i smeltet mørk chokolade og vendes i tørret- og frysetørret frugt og hakkede nødder. Nemt, sundt (i sammenligning med meget andet konfekt og knas) og virkeligt lækkert!
SUND INFO! Dadler er formentlig en af de sundeste fødevarer, som du kan forsøde dit liv og din madlavning med. Dadler er proppet med bl.a. kostfibre, mineraler (bl.a. kalium, magnesium, calcium, krom, m.fl.), vitaminer (bl.a. en række b-vitaminer) og polyfenoler (type af antioxidanter). Der popper hele tiden nye studier op, der bekræfter gamle og påviser nye måder, hvorpå dadler kan fremme vores sundhed. Vidste du fx, at daddelsirup har vist sig lovende overfor behandlingen af bakterielle infektioner? Det har vist sig, at daddelsirup (indkogt daddelsaft) produceret i Basra-regionen (Irak) har tilsvarende – og i nogle tilfælde bedre – egenskaber i bekæmpelsen af bakterielle infektioner som vidundermidlet manukahonning (læs mere her). Daddelsirup kan købes i de fleste større grønthandlere og koster kun en brøkdel af prisen af manukahonning (gå efter ‘Basra Date Syrup’).
Vil du gerne have flere juleopskrifter uden gluten, mælk og hvidt sukker?
Du finder over 65 mundvandsdryppende juleopskrifter i eBogen ‘Julens bedste opskrifter på bagværk, konfekt og knas’. Du sparer 60% lige nu og får bogen til kun kr. 50! Du kan læse mere om bogen, opskrifter og praktisk lige her
Du skal bruge
Medjool dadler (alternativt kan andre tørrede dadler også bruges, men Medjool dadler er klart lækrest – du finder dem fx i større grønthandlere)
Marcipan (fx denne opskrift) og pistacie- og hasselnøddemasse (opskrifter fra ‘Julens bedste opskrifter’)
Mørk chokolade
Frysetørret hindbær, tørret mango (køb økologisk tørret mango uden sukker og svovl) og afskallede pistacienødder
1. Udsten dadlerne.
2. Fyld dadlerne med en lille klump enten marcipan, pistacie- eller hasselnøddemasse.
3. Klem dadlerne sammen om fyldet.
4. Hak pistacienødder og tørret mango halvfint.
5. Fyld tre små skåle med knas – en med frysetørret hindbær, en med hakket mango og en med hakket pistacie.
6. Smelt den mørke chokolade i en kasserolle over meget lav varme eller over vandbad.
7. Dyb de fyldte dadler i den smeltede chokolade (overtræk dem helt eller delvist) og dyp dem efterfølgende i de forskellige typer knas.
8. Læg daddelkonfekten på en bagepapirsbeklædt tallerken og stil evt. på køl til chokoladen er stivnet.
9. Opbevar konfekten i en lukket beholder et køligt sted eller evt. på køl i 1-2 uger.
Følg med i morgen d. 18. december for flere julelækkerier (…og husk at tjekke ‘Julens bedste opskrifter på bagværk, konfekt og knas‘ – du sparer 60% lige nu og får eBogen til bare en flad 50’er!).
Kunne du li’ opskriften?
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du eBogen ‘Boost dit immunforsvar’ samt mailserien ‘De 7 bedste tips til en vinter med færre sygedage’ , når du tilmelder dig – tilmeld dig her
Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!
Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.