

Jeg er blevet helt besat af min luksus shawarma chili og jeg bruger den nærmest i alle retter for tiden – helt naturligt skulle jeg selvfølgelig også prøve den i en omgang kødboller.
Blev det et hit? JA – et mega hit!
Hvis du er til super smagfulde og spicy kødboller, altså (hvem er egentligt ikke det?).
Udover chilien så giver særligt røget paprika og stødt koriander den helt rigtige chorizoagtige smag, som passer virkeligt godt til den ellers noget smagsneutrale squashetti.
Hvis du har lavet chilien og pestoen på forhånd (og har dem stående på køl), så kan du altid nemt og hurtigt lave et lækkert måltid som dette – også på en travl hverdagsaften!
TIP! Prøv i øvrigt også kødbollerne på en omgang almindelig pasta, i en sandwich, i en salatwrap, på en omgang blomkålsris (eller almindelige ris), på grøntsags- eller kartoffelmos, som tilbehør til supper, i madpakken eller bare direkte fra køleren, når den lille sult melder sig…
Til 4 personer
Chorizo kødboller
650g hakket oksekød
125g luksus shawarma chili
1 æg
50g mandelmel (af blancherede mandler)
2 tsk. hvidløgspulver
2 tsk. løgpulver
1 tsk. stødt mild paprika
1 tsk. stødt mild røget paprika
1 tsk. stødt koriander
1½ tsk. Himalayasalt
½ tsk. sort peber
Klaret smør til stegning
Squashetti
6-8 squash
6-8 store spsk. pesto (fx rucolapesto eller spinatpesto eller pistaciepesto)
25g pinjekerner
Chorizo kødboller
1. Rør det hakkede oksekød sammen med luksus shawarma chili og ægget.
2. Tilsæt mandelmel og krydderier og rør farsen godt sammen – hvis farsen virker for våd/tør, kan konsistensen justeres med mandelmel/æg.
3. Lad gerne farsen stå 30 minutter, inden den formes til mundrette kødboller, som steges i rigeligt klaret smør.
Squashetti
1. Kør squashene igennem en spiralizer – hvis du vil have mest ‘autentisk udseende’ pasta, så skræl squashene først. Har du ikke en spiralizer, så kan du også skrælle lange brede pastabånd med en almindelig kartoffelskræller.
2. Vend squashetti og pesto godt sammen.
TIP! Vend først squashetti og pesto sammen umiddelbart inden servering, da squashettien ellers kan afgive en del vand.
Retten samles
1. Server de krydrede chorizo kødboller til squashettien (husk at drysse med lidt pinjekerner).
Kunne du li’ opskriften?
Du finder mange flere lignende opskrifter i mine eBøger, som alle netop nu er sat ned med min. 50%!
Se de forskellige titler, priser og se uddrag fra bøgerne – med masser af gratis opskrifter! – lige her i min shop.
Tilmeld dig mit nyhedsbrev!
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du en rabatkode, så du kan spare 25% på din første konsultation samt eBogen ‘Boost dit immunforsvar’, når du tilmelder dig – tilmeld dig her
Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!
Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.