

Jeg elsker Filur is og har savnet smagen (af barndom) i umindelige tider…
Filur beskrives som en appelsinfrugtis med hindbærsmag og jeg HAR eksperimenteret rundt med forskellige forhold mellem hindbær og appelsinsaft (hvad der føles som hundredevis af gange), men smagen har aldrig rigtig ramt plet.
Det skete først, da jeg tilførte ananas!
Ananas er generelt en super god frugt at tilføre til diverse blenderis, da den tilfører en syrlig-sød og super lækker frisk smag og så kan man i øvrigt også lave den mest ‘tro mod originalen’ champagnebrusinspirerede is med bare 3 ingredienser – nemlig ananas, limesaft og lidt sødt + mørk chokolade til overtræk.
Med al denne snak om filur og champagnebrus kan man i øvrigt ikke gætte, at jeg var barn i 90’erne, vel? Hmm…
Men her får du i hvert fald mit bud på en super nem og hurtig opskrift på en lækker filurinspireret is, som du kan spise med ske og som – i sin essens – bare består af frugt. Ikke dårligt, hvis du spørger mig! Jeg er i hvert fald svært tilfreds med både smagen og indholdet af isen og jeg ved, at denne opskrift kommer til at stå på repeat hele sommeren (for sommeren er endeligt på vej – YAAAAAS!).
Hvis du er interesseret i opskrifter på andre sunde is samt is uden mælk, hvidt sukker, gluten og e-numre, så tjek min eBog ‘Istid‘ ud – der finder du et hav af lækre opskrifter lavet på bl.a. frugt og nødder.
OBS! Om frosne bær
I opskriften anvendes frosne bær. Personligt koger jeg ikke frosne bær, inden jeg bruger dem i smoothies, is osv. Om du vil følge myndighedernes anbefaling om at koge (skoldning er ikke nok) frosne bær i 1 minut inden de anvendes i opskrifter på smoothies, is osv. er naturligvis helt op til dig. I opskrifter som denne vil lune/slatne bær ikke fungere. Hvis du ønsker at koge bærrene inden brug, skal de fryses ned igen – isterningbakker er smarte til formålet. Frosne økologiske – og/eller gerne danske – bær er formentlig det sikreste valg, hvis du ikke ønsker at koge dine bær inden indtag. Du kan også selv fryse friske bær ned til brug i smoothie- og isopskrifter.
Til 2 personer
200g frosne hindbær
200g frossen ananas
Saften af 2 appelsiner
Smag til med lidt ahornsirup eller lys honning
1. Kombiner hindbær, ananas og appelsinsaft i en foodprocessor eller stærk blender og kør til du har en cremet ismasse uden klumper.
2. Smag isen til med lidt sødt, til du rammer den helt rette smag.
3. Anret isen og nyd straks!
Kunne du li’ opskriften?
Du finder mange flere lignende opskrifter i mine eBog ‘Istid‘ som er fyldt med opskrifter på lækre is uden mælk, hvidt sukker, gluten og e-numre. Du sparer lige nu over 50% på bogen – se mere lige her i min shop.
Tilmeld dig mit nyhedsbrev!
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du en rabatkode, så du kan spare 25% på din første konsultation samt eBogen ‘Boost dit immunforsvar’, når du tilmelder dig – tilmeld dig her
Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!
Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.