

Jeg elsker farverig mad – det er ofte både en anelse sundere (flere antioxidanter og gavnlige plantestoffer), samt en absolut fryd for øjet.
Lilla spidskål er i den sammenhæng helt fantastisk – det er smukt brugt som ‘wrap’ og det kan pifte selv den mest intetsigende salat op.
Vælger du kål fremfor salat, når du laver grønne wraps og ja – salater – så får du typisk glæde af et højere fiberindhold og også ofte lidt ekstra vitaminer og mineraler. Og naturligvis også de super sunde svovlstoffer, som findes i kål!
Til 2 personer
Torsk
300-400g torskefilet uden skind og ben – fersk eller optøet
1 ingefærknold på størrelse med en stor tommelfinger
1-2 friske chili (grønne og røde kan bruges)
Saften af 1 lime
Himalayasalt
Klaret smør eller kokosolie (evt. uden smag) til stegning
Grønt
6-8 spidskålsblade – lilla spidskål er super flot, men grøn spidskål kan også bruges
1 agurk
2 ferskner
1 stor gul peberfrugt
50g cashewnødder – du kan også toppe med chilinødder
Torsk
1. Skræl ingefærknolden og skær den i fine tern.
2. Halver chilierne, fjern stilk, frø og frøstole og skær dem i tynde skiver.
3. Svits ingefær og chili af i ønsket fedtstof og tilsæt torsken.
4. Lad torsken stege et par minutter på begge sider og afslut med et dryp limesaft og et drys Himalayasalt.
Grønt
1. Skræl agurken, halver den på langs og skrab kernerne ud med en teske.
2. Skær hver halve agurk over endnu engang på langs og skær agurkerne ud i tynde skiver.
3. Skær frugkødet af fersknerne og skær det i fine tern.
4. Halver peberfrugten, fjern stilk, frø og frøstole og skær den i fine tern.
Retten samles
1. Fyld spidskålsbladene med torsk (pluk det i mindre bidder), frugt og grønt samt et drys cashewnødder.
Kunne du li’ opskriften?
Du finder mange flere lignende opskrifter i mine eBøger, som alle netop nu er sat ned med min. 50%!
Se de forskellige titler, priser og se uddrag fra bøgerne – med masser af gratis opskrifter! – lige her i min shop.
Tilmeld dig mit nyhedsbrev!
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du en rabatkode, så du kan spare 25% på din første konsultation samt eBogen ‘Boost dit immunforsvar’, når du tilmelder dig – tilmeld dig her
Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!
Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.