

…med knasende sprøde stykker af kakaonibs!
Super lækre daddelkugler med en lidt anden smagsprofil end sædvanligt – perfekte som dessert i madpakken, som eftermiddagssnack eller som det søde indslag til aftenkaffen/teen.
Opskriften på daddelkuglerne kommer fra mini eBogen ‘Boost dit immunforsvar‘, som du får tilsendt, når du tilmelder dig mit nyhedsbrev. Opskriften på gulerodssuppe med svampe er i øvrigt en anden smagsprøve fra samme bog.
eBogen består af en håndfuld super immunboostende opskrifter, samt masser af information om, hvorfor de forskellige ingredienser er sunde for dig – hvis du fx gerne (i relation til denne opskrift) vil læse mere om dadler, mandler og kokos’ sunde egenskaber, så finder du yderligere info i bogen.
Til ca. 30-35 små mundrette kugler
300g bløde dadler uden sten – gerne Medjool dadler
200g bløde tørrede abrikoser (vælg den brune og usvovlede variant)
200g mandler
60g kokosolie – evt. smagsneutral
2 tsk. Pumpkin Pie Spice eller stødt kanel
¼ tsk. Himalayasalt
50g kakaonibs
2. Tilsæt alle øvrige ingredienser – pånær kakaonibs – og blend sammen til en ensartet og sammenhængende dej.
3. Smag til.
4. Tilsæt kakaonibs og ælt dem godt ind i dejen.
5. Tril dejen til små mundrette kugler.
6. Opbevar kuglerne på køl i en lukket beholder, hvor holdbarheden vil være et par uger eller frys kuglerne ned i mindre portioner for en endnu længere holdbarhed.
Kunne du li’ opskriften?
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du eBogen ‘Boost dit immunforsvar’ samt mailserien ‘De 7 bedste tips til en vinter med færre sygedage’ , når du tilmelder dig – tilmeld dig her
Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!
Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.