

En raw – og noget sundere – fortolkning af de klassiske Oreo kiks.
Opskriften her er oprindeligt lavet op til Valentins Dag og derfor hjerteformen – hvis du vil holde det helt originalt, så stik de små kiks ud i runde cirkler i stedet.
TIP! Vanillecremen er også rigtig lækker til fx frugtsalat.
Til ca. 15-20 små Raweos
Kiks
200g dadler, udstenede – gerne Medjool
100g mandelmel
50g kakaopulver
150g kokossmør, blødgjort
1 tsk. vanillepulver
1-2 knsp. havsalt
Vanillecreme
100g cashewnødder, rå og usaltede
Kornene af 1 vanillestang
2-3 spsk. ahornsirup (start med 2. spsk.)
1-2 spsk. kogende vand (start med 1 spsk.)
1 knsp. havsalt
Kiks
1. Kombiner alle ingredienser i en foodprocessor og blend til en sammenhængende dej. Dejen kan virke lidt smuldrende, men den samler sig mere, når den æltes.
2. Kom dejen op i en skål og ælt den sammen med hænderne – saml dejen til en kugle.
3. Rul dejen ud til i ca. ½ cm tykkelse melle to stykker bagepapir.
4. Stik 30-40 små hjerter eller cirkler ud, med en passende udstiksform (et lille glas kan fx fint bruges).
Vanillecreme
1. Kombiner alle ingredienser i en minihakker eller foodprocessor og blend til en fed og glat creme.
2. Smag cremen til.
Kagerne samles
1. Læg en lille klat creme på en kiks og læg en anden kiks ovenpå – pres let sammen.
2. Forsæt til alt er brugt.
3. Kagerne kan opbevares i en lukket beholder på køl i op til en uge.
Kunne du li’ opskriften?
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du eBogen ‘Boost dit immunforsvar’ samt mailserien ‘De 7 bedste tips til en vinter med færre sygedage’ , når du tilmelder dig – tilmeld dig her
Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!
Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.