

Grøntsagssupper er en fantastastisk hjælp til at få spist en masse grønt – de færreste opdager nemlig, at de primært ‘bare’ indtager grønt, når det er i suppeform.
Personligt er jeg ret vild med alle de cremede supper, der kan trylles frem af efterårets og vinterens grovere grøntsager som fx knoldselleri, som jeg har anvendt i denne opskrift.
Sellerisuppen smager mildt og lækkert (hvis du normalt ikke er meget for selleri, så prøv alligevel at lave suppen – den er virkeligt god og sellerismagen er ekstremt mild) og står perfekt til lidt bacon og purløg.
Vil du have endnu flere gluten-, mejeri og hvidt sukkerfrie opskrifter?
Jeg har samlet 7 års materiale (104 ugers madplaner (denne suppe er oprindeligt fra en af madplanerne!), 28 eBøger og en masse opskrifter på søde sager) i en Facebookgruppe. Du kan købe evighedsadgang til 1000+ opskrifter for bare 250 kroner! Læs mere her
Til 2 personer
Sellerisuppe
600g knoldselleri
200g porre
6 dl kyllingefond eller grøntsagsbouillon
1 dl kokosmælk
Smag til med Himalayasalt, sort peber og citronsaft
Olivenolie til stegning
Bacon
150g bacon af god kvalitet
I øvrigt
½ lille potte frisk purløg
Sellerisuppe
1. Rens porren og skær den i skiver.
2. Skræl knoldselleriet og skær det i tern.
3. Svits porreskiverne af i olivenolie.
4. Tilsæt selleriternene og lad dem stege med ganske kort.
5. Tilsæt kyllingefond og bring gryden i kog.
6. Lad grøntsagerne simres møre under et tippet låg – det tager typisk ca. 30 minutter.
7. Blend suppen glat og cremet med en stavblender og rør kokosmælken ud i suppen.
8. Smag suppen til med Himalayasalt, sort peber og citronsaft.
Bacon
1. Tilbered baconskiverne, som du foretrækker for at få dem max sprøde.
2. De sprøde baconskiver hakkes groft.
Retten samles
1. Skær purløget i små stykker (det er nemt at klippe med en saks).
2. Anret suppen og top med sprøde baconstykker og fintskåret purløg.
Kunne du li’ opskriften?
Du finder mange flere lignende opskrifter i min nye Facebookgruppe, hvor jeg har samlet 7 års materiale (104 ugers madplaner, 28 eBøger og en masse opskrifter på søde sager). Du kan købe evighedsadgang til 1000+ gluten-, mejeri og hvidt sukkerfrie opskrifter for bare 250 kroner! Læs mere her
Tilmeld dig mit nyhedsbrev!
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke. Tilmeld dig her
Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.