

Kål er generelt super sundt og jeg er altid på udkig efter nye måder at få spist mere af det.
Jeg er blevet helt vild med at spise hvidkål tilberedt på den her måde, hvor kålen skæres i tykke skiver og ristes i ovnen.
Kålen bliver blød og lækker i midten og sprød, brun og let karamelliseret i kanterne.
Kålskiverne kan sagtens laves ‘au naturel’ (sådan laver jeg dem faktisk oftest – husk at smøre med rigeligt fedtstof fx olivenolie) eller som her med kyllingelår lagt ovenpå – når kyllingelårene tilberedes ovenpå kålen drypper det lækre og smagfulde kyllingefedt ned på kålen og det gør den kun endnu lækrere!
TIP! Vælg det størst mulige hvidkål for det bedste resultat.
Til 2 personer
Kyllingelår
2 hele kyllingelår
Himalayasalt, sort peber og chiliflager
Ristet hvidkål
2 store og tykke skiver hvidkål (skær de størst mulige midterskiver á ca. 2-2½ cms tykkelse – hver skive skal veje ca. 400g) – alternativt 4 mindre skiver á ca. 1-1½ cm, hvis dit kålhoved ikke er så stort
Himalayasalt og sort peber
Guacamole
2 store avocado (du kan læse mere om hvorfor avocado er sundt her)
100g rødløg
2-4 fed hvidløg
Smag til med Himalayasalt og limesaft
Ristet hvidkål og kylling
1. Læg hvidkålsskiverne på en bagepapirsbeklædt bageplade og krydr dem med Himalayasalt og sort peber.
2. Læg kyllingelårene ovenpå hvidkålsskiverne og krydr lårene med Himalayasalt, sort peber og chiliflager.
3. Bag kål og kylling i en forvarmet ovn på 200C i ca. 60-90 minutter eller indtil kyllingen er gennemstegt og kålen blød og karamelliseret i kanterne.
Guacamole
1. Pil rødløget og hvidløgsfedene.
2. Skær rødløget i fine tern og hak hvidløgsfedene fint.
3. Halver avocadoerne og tag stenene ud.
4. Mos kødet sammen med en gaffel.
5. Rør rødløg og hvidløg i avocadomosen og smag guacamolen til med rigeligt Himalayasalt og limesaft.
Retten samles
1. Server kylling og kål med en god klat guacamole til.
Kunne du li’ opskriften?
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du eBogen ‘Boost dit immunforsvar’ samt mailserien ‘De 7 bedste tips til en vinter med færre sygedage’ , når du tilmelder dig – tilmeld dig her
Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!
Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.