

Udover at smage skønt har denne juice også andre fordele.
Den er fx rigtig god for din fordøjelse – og af flere årsager.
Foruden sit indhold af super sunde grønkål, som bl.a. er rigt på calcium, magnesium, k-vitamin, c-vitamin og gode fordøjelsesstimulerende bitterstoffer, så indeholder juicen nemlig også ananas og mynte.
Ananas indeholder proteaseenzymet bromelain, som hjælper med at nedbryde og fordøje de proteiner du spiser (bromelain virker i øvrigt også kraftigt antiinflammatorisk og tilskud af bromelain kan derfor med fordel indgå i behandlingen af inflammationsbetingede sygdomme).
Føler du dig ofte tung i maven efter særligt proteinrige måltider, så kan det være, at bromelain vil være en hjælp.
Mynte indeholder æteriske olier, der virker afslappende på fordøjelsen og er luftdrivende. Har du tendens til at blive oppustet efter at du har spist, så kan den lille grønne urt altså måske være en hjælp.
Til 1 person (ca. 5-6 dl)
200g grønkål
400g squash
300g ananas (vægt uden skræl – husk endelig at bruge ananasstokken i juicen – i stokken er bromelainindholdet nemlig særlig højt og det betyder mere af det fordøjelsesvenlige enzym i din juice)
1 håndfuld friske mynteblade
1. Rens alle frugter og grøntsager. Dét, der ikke passer direkte i juiceren, skæres i mindre bidder.
2. Kør alle ingredienserne igennem juiceren og nyd straks.
3. Hvis du gerne vil gemme juicen til senere – eller hvis du fx laver dobbelt portion – så er det bedste bud for opbevaring (ift. maksimalt vitaminindhold) formentlig nedfrysning. Husk at efterlade lidt plads i den beholder, som du fryser i, så væsken kan udvide sig.
Kunne du li’ opskriften?
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du eBogen ‘Boost dit immunforsvar’ samt mailserien ‘De 7 bedste tips til en vinter med færre sygedage’ , når du tilmelder dig – tilmeld dig her
Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!
Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.