

I dag åbner vi den 11. låge i bloggens julekalender.
Årets virtuelle julekalender indholder en blanding af opskrifter, inspiration og info på alt fra lækre retter, snacks og knas (både salt, sødt og surt) til sundhedsrelevante tips, som du kan gøre brug af i julemåneden.
Bag 11. decembers låge gemmer sig opskriften på laksesalat med kapers og syltede rødløg – en super lækker pålægssalat, der smager fantastisk på lyst brød (fx denne opskrift), knækbrød (fx denne opskrift) rugbrød (fx denne opskrift) eller fyldt i halve peberfrugter, på kål- eller salatblade, osv.
På billede ser du laksesalaten serveret på de lækreste mandelvafler (…vafler, der i øvrigt smager af vandbakkelsesdej og kan bruges i både salt og sød sammenhæng – den opskrift, får du en anden dag!).
Laksesalaten kan (og bør!) nydes hele året, men er super oplagt at sætte på bordet til årets mange julefrokoster – den skal nok bringe lykke hos det fiske- og mayosalatelskende publikum.
Vil du gerne have flere juleopskrifter uden gluten, mælk og hvidt sukker?
Du finder over 65 mundvandsdryppende juleopskrifter i eBogen ‘Julens bedste opskrifter på bagværk, konfekt og knas’. Du sparer 60% lige nu og får bogen til kun kr. 50! Du kan læse mere om bogen, opskrifter og praktisk lige her
Til 2-4 personer
2 laksefileter á 125g – gerne vildlaks, fersk eller optøet
2-3 dl mayonnaise
50-75g kapers, drænet vægt
Lynsyltede rødløg (svarende til 1 mellemstort rødløg)
Himalayasalt og sort peber
1 lille potte frisk basilikum
1. Krydr laksefileterne med Himalayasalt og sort peber og læg dem i et ovnfast fad.
2. Stil fadet i ovnen og bag laksefileterne i en forvarmet ovn på 160C i ca. 15-25 minutter eller indtil små hvide perler begynder at pible frem på laksens overflade.
3. Tag laksen ud af ovnen og lad den køle af i fadet.
4. Dræn de syltede rødløg for lage og læg dem på et stykke køkkenrulle – knug dem let, så de ikke er så våde.
5. Hak rødløgene groft.
6. Skær de afkølede laksefileter i fine tern og rør dem sammen med mayonnaise, kapers og grofthakkede syltede rødløg.
7. Smag laksesalaten til med Himalayasalt og sort peber.
8. Top salaten med basilikumblade ved servering eller rør dem i salaten med det samme.
Følg med i morgen d. 12. december for flere julelækkerier (…og husk at tjekke ‘Julens bedste opskrifter på bagværk, konfekt og knas‘ – du sparer 60% lige nu og får eBogen til bare en flad 50’er!).
Indlægget indeholder affiliatelinks
Tilmeld dig mit nyhedsbrev!
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du en rabatkode, så du kan spare 25% på din første konsultation samt eBogen ‘Boost dit immunforsvar’, når du tilmelder dig – tilmeld dig her
Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!
Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.